Otto Brandenburg
Født: 4-9-1934 i Hejnsvig sogn v/ Ribe
Død: 1-3-2007 Mindebog
Gravsted: Aske strøet over havet - Svendborgsund

Billede af Otto Brandenburg Billede af Otto Brandenburg
Biografi
Otto Hermann Max Brandenburg var søn af salgschauffør Hjalmar Andreas Willy Brandenburg og hustru Gerda Aurora Vineta Karoline Willberg. Han var kun et par år, da han med sin mor flyttede til København, hvor han voksede op på Nørrebro og gik i Stevnsgades skole. Allerede som et-årig, havde man fået øje på ham, idet han blev kåret som Københavns mest fotogene baby og brugt i en mælkereklame. Efter skolen kom han i lære som maskinarbejder på maskinfabrikken Vølund. Allerede tidligt lærte han at spille violin og fik sæde i Dansk Ungdoms Symfoniorkester. Han forlod siden orkestret for at lære at synge og begyndte at spille guitar. I sin fritid spillede Otto Brandenburg i Ib Glindemanns Big Band som sanger og jazzguitarist. I 1953 blev han københavnsmester i boksning i letweltervægt. Han vandt i 1954 en amatørkonkurrence på restaurant Palmehaven i Sandvig. Et tilfælde bragte ham sammen med tre andre lige så sangglade kammerater og i 1956 dannede han sammen med Poul Rudi, John Mogensen og Bent Werther vokalgruppen "Four Jacks". Four Jacks fik i 1956 pladesucces med deres første singleplade "Den vilde vind" og "Slentre gennem regn". Gruppen debuterede den 2. februar 1957 i et af den tids mest populære underholdningsprogrammer i radioen og var på TV i foråret 1957. I 1957 indspillede de "Når lygterne tændes", "Den fredløse", "På en ø i oceanet" og i 1958 "Æselsangen". De optrådte også hos Stig Lommer først på Frederiksberg Teater og derefter på ABC-Teatret i "Carmen Jensen". Efter tre år udtrådte Otto Brandenburg af gruppen nytårsaften 1958, da han i stedet ønskede at gøre solokarriere som rocksanger. Han debuterede som solist nytårsaften 1958 i Riddersalen. Hans debutplade i foråret 1959 "I belive" blev en træffer. Efter optræden i kabaret på etablissementet Bondegaarden i Hornbæk kom han i 1959 med i Volmer-Sørensens radioudsendelse "Lørdagsrytmer". Han optrådte i K.B. Hallen, hvor 4.000 teenagere straks kårede ham som dansk rockkonge og Danmarks svar på Elvis. Otto Brandenburg blev således Danmarks første rock'n roll-sanger og den dengang 24-årige maskinarbejder blev i 1959 udsat for en kolossal og hysterisk idol-dyrkelse blandt teenagere. I 1960 fik han sit store gennembrud med "What do you want to make those eyes at me for" og det skabte tumultagtige scener med tusindvis af fans og autografjægere. En overgang fik han 500 breve om ugen, heraf en del med ægteskabstilbud. I 1960 deltog han i det danske Melodi Grand Prix med sangen "To lys på et bord", som kun fik et eneste point, men som siden blev solgt i over 200.000 eksemplarer og blev en af Otto Brandenburgs allerstørste successer. I 1960 kom der også bud efter ham fra Tyskland, hvor han under navnet Ole Brandenburg udgav flere plader, ligesom han filmdebuterede i den tyske showfilm "Schlagerparade" i foråret 1961. Han fik herhjemme sin filmdebut i filmen "Sømand i knibe", hvor han sang to sange, der skulle blive klassikere, nemlig "Susanne, Birgitte og Hanne" og "Når en sailor går i land". Den store filmrolle fik han året efter i "Mine tossede drenge", hvor han slog på tromme og sang "Er det mon sandt" og "Hip Bone Crack". Allerede i 1958 havde han dog medvirket i filmen Styrmand Karlsen, hvor man så ham på dækket sammen med de andre medlemmer af Four Jacks. I 1961 deltog han igen i Melodi Grand Prix med "Godnat lille du" og i 1962 var Otto Brandenburg frontfigur i lanceringen af twisten med sangen "Hello, Mr. Twist". Han blev også populær i Sverige, hvor han i 1962 deltog i det svenske Melodi Grand Prix og bl.a. med Hans Wahlgrens orkester indspillede plader, der toppede hitlisterne. Efter optræden som jazzsanger på store tribuner i Stockholm som Hamburger Børs, Berns Saloner, Nalen og i de svenske folkeparker turnerede han i årene 1963 til 1966 rundt om i hele verden. Blandt hans tidlige grammofonplader var "My My How Time Goes By", "The World Laughs On", "By My Side", "Angelina", "What You've Done To Me", "That's What You Get For Falling In Love", "Du bist einsam", "Simbi Solvarsson", "Twilight Time", "Rollin' Stone", "Anneli" og "Lolololita". Især fik han store pladesucceser med "Du lille fisker", "To kammerater til hest", "Har du set Mona Lisa", "Rosetta" (sammen med Jørgen Ryg), "Buona Sera" og "Jeg ved en lærkerede". I slutningen af 1960erne skrev han tekster til børnesange bl.a. til juleklassikeren "Søren Banjomus" og han lavede børneudsendelser for radio og TV. Han forlod med årene popmusikken og indspillede plader med viser og sange af bl.a. Bellmann, Evert Taube, bl.a. "Sålænge skuden kan gå" og Halfdan Rasmussen bl.a. "Livet er en herlig gave", ligesom han som jazzsanger samarbejdede med Danmarks Radios Bigband. Efterhånden fik han også drejet karrieren til ikke kun at omfatte musik, men i høj grad også film, teater og revy. Allerede i 1959 fik han sin debut som skuespiller i tv-spillet "Femdollarsedlen". I 1968-69 medvirkede han på Aarhus Teater i forestillingerne "Bal i den Borgerlige" og "Jeg vil ikke dø som idiot". I 1972 turnerede han med "Harvey" sammen med Jørgen Ryg og medvirkede i ABC-revyen. I 1974 fik han succes på Gladsaxe Teater i "Tankelæseren" og "Rocky Horror Show" og i 1975 på Boldhus Teatret med "Satisfaction". Han var på tv også med i flere tv-spil, bl.a. krimiserien "Smuglerne" og viste for alvor sit talent som karakterskuespiller i 1974 med hovedrollen i tv-teatrets "Tilløkke Herbert". Siden havde han bl.a. rollen som vesterhavsfiskeren Laust Sand i Hans Kirks "Fiskerne". Også i revysammenhæng viste han sit talent. I 1977 var han med i Cirkusrevyen på Bakken og i årene 1978, 1979 og 1981 dannede han på scenen par med Vivi Bak i Kongens Ege Revyen i Randers. I Randers Revyen 1979 "Randers i sommer" sang han Ida og Bent Froms "Måske". I 1990 spillede Otto Brandenburg revy i Holstebro. På film spillede han i 1970'erne en lang række små, men ofte bemærkelsesværdige roller. Han havde i 1972 rollen som barpianisten Lasse i filmen "Man sku' være noget ved musikken". I 1978 fik han en Bodil for rollen som den syge kirkegårdsgraver i filmen "Hør, var der ikke een som lo ?" Rollen som kranføreren Ole, der bliver ven med den lille usikre Ivan i "Gummi-Tarzan" bør også fremhæves som een af hans glansroller. Han spillede i 2000 bedstefar i gyserfilmen "Dykkerne" og han lagde stemme til nye versioner af børnefilmene om "Cirkeline" og tegnefilmen "Drengen der ville gøre det umulige". Otto Brandenburg lagde selv aldrig skjul på at han levede livet hårdt. "Baggårdspumaen", som han blev kaldt blandt venner var en overgang ofte at finde i nattelivet i Københavns minefelt. Berygtede drukture og uheldige episoder med politi og skattevæsen kom da også på de kulørte blades forsider. Som da han i maj 1994 på en togtur fra Odense til København kom i klammeri med togpersonalet og senere måtte indkassere 40 dages betinget fængsel for vold mod politiet under en anholdelse i København. Den 8. juni 1960 blev Otto Brandenburg gift i Lyngby Kirke med Ina Birthe Kildehus Jørgensen, senere Glenshard (20-11-1937 - 09-12-2011), som han fik datteren Stine sammen med. En overgang i 1970erne dannede han par med indretningsarkitekten Susanne Tuxen og i 1980erne var han kæreste med den italienske skuespillerinde Franca Maria De Monti og med Bente Pryds, der var ansat på Nordisk Film. Fra sidst i 1980erne levede han sammen med den tidligere TV-producer Hanne Mynster og trak sig i sine sidste leveår væk fra rampelyset og levede tilbagetrukket i et rækkehus i Buddinge ved Lyngby.


Har arbejdet med følgende 4 film:
Natlogi betalt (1957)Sanger
Prinsesse for en dag (1962)Musik, Sangtekster
Villa Vennely (1964)Musik
Tandlæge på sengekanten (1971)Sanger, Musik, Sangtekster

Priser:
Bodil for Bedste mandlige birolle  i filmen Hør, var der ikke en som lo ? (1979)
Bodil for Bedste mandlige hovedrolle  i filmen Gummi Tarzan (1982)

Bøger om Otto Brandenburg:
Otto Brandenburg - spor af en baggårdspuma af Frank Toft-Nielsen