Alt for karrieren
Lystspil. 1/2-1943
83 min. Sort/hvid. VHS

Beskrivelse
Den unge initiativrige ingeniør Ole Eriksen (Sigfred Johansen) har i nogle år været ansat i firmaet Møller & Søn. Han er lykkelig gift med den søde husmoderlige Ingelise (Karen Lykkehus) kaldet ”Stumpenberg”. Han er i høj grad utilfreds med sin stilling på fabrikken, fordi han aldrig får lejlighed til at udfolde personligt initiativ. Seniorchefen direktør Møller (Holger Strøm) hylder det princip, at alt kan vente, hvorimod den unge Hr. Møller (Eigil Reimers) er mere optaget af sine talrige pigeerobringer end af forretninger. Ole bliver til sidst så gal i hovedet, at han beslutter at sige sin stilling op, skønt Ingelise indtrængende advarer ham. Hvordan skal de klare dagen og vejen, hvis han står uden arbejde. Ole opsøger alligevel chefen og siger ham sin ærlige mening, om den slendrian, der hersker på fabrikken og at han under ingen omstændigheder ønsker at fortsætte. Derfor siger han sin stilling op pr. dags dato. Den gamle Møller tager dog ikke hans opsigelse alvorlig. Han er i øjeblikket optaget af langt vigtigere ting. Den store industrimand Dansk Amerikaneren Mr. John Andersen (Elith Pio) ventes til København. Mr Andersen tænker på at starte en fabrik i Danmark og til den fabrik skal han bruge en dansk leder. Direktør Møller er klar over,, vad det kan komme til at betyde for hans virksomhed, navnlig hvis det lykkes at få sønnen anbragt som chef i det nye selskab. Han har netop fået telegram om, at Mr Andersen allerede ankommer samme dag. Møller be\'r Ole Eriksen om at bringe nogle vigtige papirer og tegninger hjem til Møller junior og meddele ham, at han skal være på banegården præcis kl. 13,00, for at modtage Mr Andersen. Ole er klar over, at Møller senior blot har villet ydmyge ham ved at bruge ham som bud, men Ole ser, at her er en chance, som han bør benytte sig af. Han undlader at tage ud til junior, og tager selv ind for at tage imod Mr Andersen. Da de ankommer til fabrikken og ikke træffer direktøren, viser Ole Eriksen ham rundt på fabrikken og benytter lejligheden til at forelægge nogle planer til forskellige forbedringer. Mr Andersen, der tror at Ole er Møller junior, bliver betaget af den unge mands iver og ideer. Oles næste opgave er at vise Mr Andersen København. De ender i \"De små haver\". Her røber Mr Andersen, han i sine unge år var han forelsket i en pige, som hed Mona (Eva Heramb) og han håber at finde hende igen og genvinde hendes kærlighed. Imidlertid har Ingelise besøg af sin veninde Mona Berggren (Eva Heramb), der har en blomsterforretning på Strøget. Mona skal ud at rejse og låner Ingelise nøglen til sit sommerhus i Humlebæk. Ole ringer hjem og fortæller, at han ikke kommer hjem til middag. Ingelise har ham mistænkt for at have noget kørende med den unge kassererske Asta Dahl (Asta Hansen) i firmaet. Hun tager sin fineste kjole på og tager hen på restauranten for at få vished. Her møder hun Møller junior, der indleder en flirt med hende, men hun tager hjem, efter hun har sagt sin uforbeholdne mening om ham. Da Ole endelig vender hjem i løftet stemning og fortæller Ingelise, at han har inviteret Stålkongen på Weekend hos dem i hytten i Humlebæk, bliver hun meget betænkelig ved situationen. Ole har overtalt hende til at være yderst elskværdig overfor Mr Andersen, da hans opfattelse af dem, kan betyde alt for hans karriere. Da Mona pludselig dukker op i Weekendhuset og ser, at gæsten som Ole og Ingelise har spillet komedie for, er den mand, som i sin tid forlod hende, for at rejse til Amerika, afsløres det hele. Det starter et vældigt uvejr og Ole indser, at spillet er tabt. Mr Andersen er, med rette, fortørnet over, at være holdt for nar og han drager til byen, fulgt af Ingelise. Ole er ulykkelig. Han tror, at han har mistet sin kone. Efter mangen genvordigheder og misforståelser - og takket være en lille blomsterpiges indgriben - løses problemerne dog og Ole indser, at man ikke skal ofre "Alt for karrieren".
 


Medvirkende:
Sigfred JohansenOle Eriksen, ingeniør
Karen LykkehusIngelise, hans kone
Elith PioMr. Andersen
Eva HerambMona Berggren
Holger StrømMøller senior
Eigil ReimersMøller junior
Asta HansenAsta Dahl
Valdemar MøllerRasmussen
Inger StenderAnni, blomsterpige
Marie NiedermannFru Friberg, Ingelises mor
Henry NielsenLars Pedersen, fisker
Bruno Tyron
Valsø HolmReceptionist
Sigvald LarsenAnsat hos Steffenson i hvid kittel
Povl Wöldike Journalist
Jens Kjeldby Journalist

Kredits:
InstruktionEmanuel Gregers
ManuskriptHolger Boëtius
ManuskriptAxel Østrup
MusikKai Normann Andersen
DekorationerMax Louw
TonemesterHenning O. Petersen
DrejebogEmanuel Gregers
KlipValdemar Christensen
KlipCarl H. Petersen
OrkesterTeddy Petersen
FotografPoul Eibye
FotografValdemar Christensen
ProduktionsselskabNordisk Film A/S
UdlejningNordisk Film A/S
Efter skuespil afHolger Boëtius
Efter skuespil afAxel Østrup

Lokationer:
Københavns Hovedbanegård

Filmen har sidst været vist på TV:
8/8-2004 på DK4   klik for at se flere
13/1-2004 på DK4

Iøvrigt:
Grete Frische fortæller i et interview i "Aftenbladet - Søndag" i 1959 at adskillige af optagelserne foregik på Humlebæk Hotel.

"Alt for karrieren" er efter et hørespil "En weekend" skrevet af Holger Boëtius og Axel Østrup.