Asta Hansen
Født: 20-12-1914 i St. Magleby sogn, København
Død: 21-10-1962
Gravsted: Store Magleby Kirkegård - Kbh

Billede af Asta Hansen Billede af Asta Hansen
Biografi
Asta Betty Hansen var datter af mælkekusk Arthur Jørgen Hansen og Gerthe Sofie Lundquist (16-04-1892 - 15-05-1951). Hun startede ved Pantomimeteatret som danserinde - inden hun var elev på Folketeatret i to år. Hun debuterede i april 1934 på Folketeatret som Lisbeth i "En søndag på Amager". Derefter optrådte hun på Bellevue Teatret i 2 år og ved Aarhus Teater i tre sæsoner fra 1936 til 1939 som skuespillerinde og revy- og operettesangerinde. Sammen med Jens Kjeldby havde hun hovedrollerne som Fanny og Rudolf i "Tre Valse" på Aarhus Teater. Hun medvirkede i talrige roller indenfor revy, lystspil, alvorlige skuespil, men først og fremmest i operetterne. Desuden vandt hun stor popularitet ved sin medvirken i radioen. Efter årene ved Århus Teater kom hun til København og fik engagement ved Apollo Teatret, hvor hun spillede i mange revyer. Den egentlige operettedebut fik hun da hun var Aksel Schiøtz's partner i "Farinelli" på Det Ny Teater. Hun slog rigtig igennem som Poul Reichhardts partner i "Tre valse" og senere som Hans Kurts partner i "Fuglekræmmeren". Sammen med Sigfred Johansen spillede hun i operetten "Greven af Luxembourg". På Aalborg Teater havde hun i 1950 titelpartiet i operetten "Czardasfyrstinden". I 1950erne blev der længere og længere mellem rollerne og hun lagde ikke selv skjul på, at livet var blevet svært for hende. I 1956 tabte hun et sagsanlæg om en mistet rolle i "Dollerprinsessen". En tid trak hun sig tilbage til et borgerligt erhverv, men fik et come-back på Kay Abrahamsen Turnéen med titelrollen i "Grevinde Maritza". Det blev til til gæstespil på landsdelsscenerne og i de sidste leveår var hun gentagne gange på turné med Kay Abrahamsen, bl.a. i foråret 1961 i "Fuglekræmmeren" sammen med Bent Weidich. Første film "Sjette trækning (1936) sidste film "Erik Ejegods pilgrimsfærd" (1943. Asta Hansen blev den 9. august 1940 gift på Frederiksberg Rådhus med den tidligere danmarksmester i svømning Gotfred Havsteen (f. 1907). Senere blev hun den 20. oktober 1956 gift med akkvisitionschef hos Falck Verner Nehammer Frederiksen (f. 23-11-1913), men var ved sin død fraskilt. Begravet anonymt i familiegravsted på Store Magleby Kirkegård.


Har medvirket i følgende 8 film:
6'te trækning (1936)Karen Blomberg, kontorassistent
Der var engang en vicevært (1937)Asta - hans datter
Bolettes Brudefærd (1938)Sofie - tjenestepige hos Hans Henriksen
En mand af betydning (1941)Sofie
Alle gaar rundt og forelsker sig (1941)Vera, korpige
Peter Andersen (1941)Benna - Haralds kæreste
Alt for karrieren (1943)Asta Dahl
Erik Ejegods pilgrimsfærd (1943)Henny

Har medvirket i følgende 8 revyer:
Apollo Revyen 1938 1938 1939 1940 1940 1940 1942
Bellevue Teatret 1936 1937
Casino 1945
Dagmar Revyen 1939 1947
Fiffer-Revyen 1951
Hornbæk Revyen 1946
Nakskov Revyen 1935
Tivoli 1941