Sjov i gaden
Farce. 1/8-1969
88 min. Farve. DVDVHS
Filmen kan købes hos gucca, klik her for at se prisen.

Beskrivelse
Under et natlig indbrud i en villa i Københavns omegn, bliver Peter Jensen (Dirch Passer) overrasket af den lille Winnie (Winnie Mortensen). Hun truer ham med en pistol og forlanger, at han tager hende med - væk fra de væmmelige mennesker, som hun bor sammen med i huset. Peter tager hende og hendes bamse med til den lejlighed, som han deler med Erik Rasmussen (Willy Rathnov). Denne er lidt betænkelig ved arrangementet og be’r om en forklaring. Winnie fortæller, at hendes forældre er blevet dræbt ved en bilulykke og at hun var kommet til Danmark for at bo hos sin faster Anna, som hun aldrig har set, og at en rar mand havde fulgt hende til flyveren og foræret hende bamsen. I Københavns lufthavn var hun blevet modtaget af en venlig mand: ”Fløjten” (Ove Sprogøe) og hans håndlangere (Arne Møller og Kurt Andersen).”Fløjten” fortalte, at faster Anna desværre ikke kunne komme og hente, og at han skal gøre det for hende. Hjemme i villaen blev hendes bagage splittet i tusind dele og hun fik ordre til at tage sit tøj af. Der fandt de heller ikke det de søgte. Herefter fik piben en anden lyd. "Hvor er det"? havde ”Fløjten” spurgt. Det havde hun ikke kunnet svare på. ”Fløjten” og hans kumpaner var da taget tilbage til lufthavnen for at undersøge, om der var uafhentet bagage. Så var det, at Peter blev overrasket af Winnie. Han og Rasmussen er ansat i politiet og de var blevet enige om at undersøge huset lidt nærmere. Politiet havde nemlig i nogen tid haft mistanke om, at der foregik noget ulovligt i huset. Imens i lufthavnen konstaterer banden, at al bagage fra fly SK 972, ankomst kl 19,00, er udleveret. De bliver enige om at vente til næste fly ankommer. Med det ankommer den flinke mand (Ernst Meyer), som sendte Winnie til Danmark. ”Fløjten” er rasende over, at varerne ikke var med Winnies bagage. "Jeg har gemt ”Narkotikaen” i ”Bamsen” fortæller han. I stor hast kører de tilbage til villaen og opdager, at Winnie er væk. Da Winnie ikke har noget tøj, bliver de enige om at holde øje med stormagasinerne. Næste dag får ”Fløjten” øje på Winnie og Peter i Illum. Winnie havde ikke fået sin bamse med og Peter køber derfor en ny magen til. ”Fløjten” ringer efter faster Anna (Lotte Horne), som her optræder for første gang. Det viser sig senere, at hun ikke er den rigtige faster, men hun overtager Winnie fra Peter. Hun fortæller, at hun bor på Forchhammersvej 9. Her dukker ”Fløjten” op og han flænser bamsen, men bliver rasende, da han opdager, at den ikke indeholder nakotika. Imens er Peter kommet hjem. Han opdager Winnies bamse og vil bringe den til Forchhammersvej. Han afleverer den ved en fejltagelse til bagermester Jacobsens (Karl Stegger) barn. Nu opstår der total forvirring omkring bamser af samme type. Lige så hurtigt som de bliver indkøbt, får ”Fløjten” fat i dem. På et tidspunkt går det galt. Rasmussen og Peter har drevet den stakkels ekspeditrice i legetøjsforretningen til vanvid, hvilket fører til, at Peter til sidst bliver arresteret. Chefen (Carl Ottosen) er rasende. Han beder Peter om kun at beskæftige sig med det, han har forstand på. Han bliver degraderet til færdselsbetjent, og vi oplever, senere hvordan han dirigerer trafikken på Sct.Hans Torv. Her lykkedes det ham at lave totalt trafikkaos. Nu ta’r begivenhederne fart: Alt går så hurtigt at det er svært at følge med i udviklingen, men, som det sømmer sig for god dansk underholdning, lykkes det endelig tilsidst ordensmagten at udredde trådene.
 


Medvirkende:
Dirch PasserPeter Jensen - politimand
Winnie MortensenWinnie
Ove SprogøeFløjten
Willy RathnovErik Rasmussen - politimand
Karl SteggerJacobsen - bagermester
Carl OttosenChefen - politimand
Lotte HorneElisabeth - Den falske faster Anna
Birgit SadolinAnna Michelsen - Winnie's rigtige faster Anna
Arne MøllerFløjtens håndlanger
Kurt Andersen (Ben & Andy)Fløjtens håndlanger
Ernst MeyerGossain - Fløjtens håndlanger
Poul BundgaardFordrukken mand
Bodil UdsenHans sure kone
Inger GleerupEkspeditrice hos Illum
Poul GlargaardKriminalassistent
Marianne TholstedEkspeditrice I legetøjsforretning
Claus RyskjærCykelbud
Palle JustesenHotelportier
Steen FrøhneEkspedient i Illum

Kredits:
InstruktionCarl Ottosen
ManuskriptCarl Ottosen
MusikSven Gyldmark
Still fotografGerhard Pedersen
KopiJohan Ankerstjerne A/S
TonemesterJon Branner
ProduktionslederPalle Schnedler-Sørensen
DrejebogCarl Ottosen
Make-upElse Hennings
ScenografiTogo Esben
KlipKnud Hauge
FotografClaus Loof
BelysningsmesterHenning Larsen
ProduktionsselskabMerry Film
Tone assistentTorben Øksnebjerg
Fotograf assistentJesper Find
ScriptSusanne Bruhn
UdlejningDansk Svensk Film
AtelierNovaris Film A/S
RegissørIrene Brydegaard

Lokationer:
Hotel Regina, København
Illum, København

Filmen har sidst været vist på TV:
3/11-2016 på TV2 Charlie   klik for at se flere
30/10-2016 på TV2 Charlie
25/9-2016 på TV2 Charlie
7/8-2016 på TV2 Charlie
18/5-2016 på TV2 Charlie
10/2-2016 på TV2 Charlie
10/11-2013 på DR 1
26/10-2013 på DR 1
24/3-2008 på DR 1
15/3-2008 på DR 1