Carl Ottosen
Født: 19-7-1918 i Asminderød sogn, Frederiksborg amt
Død: 8-1-1972
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Billede af Carl Ottosen Billede af Carl Ottosen Billede af Carl Ottosen
Biografi
Carl Ernst Ottosen, skuespiller, blev student i 1938 og efter tømreruddannelse fortsatte han på arkitektskolen, men stoppede efter 3½ års studier og blev i stedet uddannet på Odense Teaters elevskole fra 1940-43. Han debuterede under et af Poul Reumerts berømte Swedenhjelms-gæstespil. I årene 1943-46 var han direktør for Odense Friluftsteater sammen med Louis Miehe-Renard. Han turnerede derefter i tre år i provinsen 1944-46 med Hedvig Schad og fik derefter engagementer ved forskellige privatteatre i København. I 1962 fik han gennembrud i Fiolteatrets åbningsforestilling "Køkkenelevatoren" og han havde roller bl.a. på Allé-Scenen, Folketeatret 1963 og Det ny Scala 1967. Han fik i 1970 stor succes som Buffalo Bill i "Indianerne" på Gladsaxe Teater og desuden høstede han også en stor succes som den fordrukne amatørskuespiller i forestillingen "Svend - Knud og Valdemar". I 1971 debuterede han på Det kgl. Teater i Ernst Bruun Olsens skuespil "Donna Johanna". På TV var en af hans sidste roller som den slagfærdige og ironiske tolder Knagsted i "Livsens ondskab". Carl Ottosen medvirkede i en lang række danske og udenlandske film og blev især kendt for sin medvirken i adskillige folkekomedier, bl.a. som den brøsige oversergent Vældegaard i Soldaterkammerater-filmene. Filmvirksomheden foregik især på Merry-Film. Carl Ottosen medvirkede i radio og tv og virkede desuden som manuskripforfatter og instruktør på flere film. Desuden skrev han sangtekster til film som "Når enden er go", "Dyrlægens Plejebørn" og "Præriens skrappe drenge". Carl Ottosen blev den 12. december 1942 gift på Odense Rådhus med skuespillerinden Tove Maës. men parret blev efterfølgende skilt i 1948. Han var senere kæreste med skuespillerinden Toni Biering og blev den 12. maj 1953 gift på Københavns Rådhus med balletdanserinden og koreografen Hanne Thuris (04-04-1934 - 09-12-1973). Carl Ottosen var "lillebror" til skuespilleren Johannes Ottosen.


Har arbejdet med følgende 14 film:
Soldaterkammerater paa efteraarsmanøvre (1961)Manuskript
Soldaterkammerater på sjov (1962)Manuskript
Den rige enke (1962)Manuskript
Når enden er go' (1964)Sangtekster
Pigen og millionæren (1965)Manuskript
Flådens friske fyre (1965)Drejebog, Manuskript
Pigen og greven (1966)Manuskript
Nyhavns glade gutter - (Onkel Joakims hemmelighed) (1967)Instruktion, Sangtekster, Drejebog
Dyrlægens plejebørn (1968)Drejebog, Sangtekster, Manuskript, Instruktion
Soldaterkammerater på bjørnetjeneste (1968)Instruktion, Sangtekster, Drejebog
Pigen fra Egborg (1969)Instruktion, Drejebog
Sjov i gaden (1969)Manuskript, Drejebog, Instruktion
Præriens skrappe drenge (1970)Instruktion, Manuskript, Sangtekster
Guld til præriens skrappe drenge (1971)Manuskript