Louis Miehe-Renard
Født: 11-4-1919 i København
Død: 21-1-1997 (77 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh

Billede af Louis Miehe-Renard Billede af Louis Miehe-Renard Billede af Louis Miehe-Renard
Biografi
Louis Christian Miehe-Renard, skuespiller, havde cirkusblod i årene. Hans far restauratør, cirkusdirektør og maskinforhandler Romeo Christian Fuchs Renard (08-04-1893-05-10-1961) var ud af russisk artistslægt og hans mor Martha Elisabeth Stefanie Miehe (29-07-1895-17-10-1961) var artist og en fremragende skolerytterske i Cirkus Miehe. Han blev født i København men voksede op på Fyn og optrådte allerede som dreng i 1931 i Rudkøbing som drengen Peder Rasmussen i festspillet "Byskriveren", ligesom han 1932-33 spillede Axel von Rambov i "Landmandsliv" på Odense Teater. Efter mellemskoleeksmen blev han udlært i et kaffeimportfirma 1935-38 og tog handelsskoleeksamen. Han læste hos skuespiller Otto Lagoni - og debuterede, uden nogen egentlig elevskoleuddannelse, på Odense Teater i 1942 som Sigismund i "Sommer i Tyrol". På Odense Teater fik han sit første gennembrud som Nikolai i "Nøddebo Præstegaard". Han var skuespiller ved Odense Teater 1940-1945 og ved Aalborg Teater 1945-1948, hvor han fik en række større roller. Fra 1943-1946 ledede han Odense Friluftsteater sammen med skuespilleren Carl Ottosen, men projektet mislykkedes og forestillingen krakkede. Karrieren tog rigtig fart på københavnske teatre, da Louis Miehe-Renard i 1948 kom til hovedstaden. Han vakte omgående opmærksomhed i rollen som den unge mariner i "Den tatoverede rose" på Frederiksberg Teater. Han medvirkede i Fifferrevyen 1948, hvor han sang "Der er så mange søde pi'r om som'ren". I 50erne optrådte han ofte på Alle Scenen, hvor han fik et nyt gennembrud som Cliff i førsteopførelsen af "Ung Vrede" og som kulminerede i 1958 med hovedrollen i den franske komedie "Ægget". Blandt hans øvrige roller var bl.a. "Zoo Story", "Vi venter på Godot" og "Fangen på 14. sal". Han havde stor succes i rollen som Merwyn i "Bodies" på Bristolteatret og i slutningen af 1980erne på Aalborg Teater i forestillinger som "Svejk i Anden Verdenskrig", "Kærlighedens triumf" og "Helligtrekongersaften". Han trak sig tilbage fra scenen omkring 1990. I en periode var han teaterdirektør på Comediehuset i København. Han blev fast ansat ved TV-Teatret i 1965. På TV udførte han store roller bl.a. i 1970 som Daniel i Leif Panduros "Et godt liv". Desuden havde han rollen som Vagabonden Gogo i "Vi venter på Gordot" og medvirkede i "Hotel Paradiso", "Privatlivets fred" og "Bænkemad og bankekød". Louis Miehe-Renard medvirkede i mange revyforstillinger. Han var fast figur i Riddersalens revy-serie "På lempelige vilkår". I 1961 optrådte han i Cirkusrevyen som Gagarin med nummeret "Ruski-Futski-Rumski" og senere var han i 60erne både med i revyen "Hva' ska' vi lave" på Fiolteatret og i Dronningmølle-revyen "Jeppe her på Bjerget". Han forsøgte sig også en enkelt sæson i 1971 som revydirektør i Nykøbing F. og i 1987 i Aalborg. Men hans revy "Sommer-Sjov i Aalborg" med ham selv i hovedrollen fik så ringe anmeldelser, at revyen måtte lukke efter kun fem aftener. Louis Miehe-Renard truede kritikeren ved Aalborg Stiftstidende med at udtage stævning. Han var en populær filmskuespiller. Han filmdebuterede i "Kampen mod uretten" i 1949 og medvirkede bl.a. i "Den gamle mølle på Mols", "Adam og Eva", "Kristiane af Marstal" og Soldaterkammerater-filmene. Under indspilningen af filmen "Bag de røde porte" kørte Louis Miehe-Renard uforfærdet motorcykel i en dødsdrom - og styrtede. I 1959 købte han Ølstykke Kro, som blev åbnet med en gevaldig fest. Men kroen brændte den 4. maj 1960 - inden han havde fået ordnet forsikringsforholdene - og mens han selv var i Gaza og indspille filmen "Soldaterkammarater på Vagt". Først i 1970erne forsøgte han sig igen med Strandmølle-kroen nord for Klampenborg - med fatale økonomiske konsekvenser. I slutningen af 1980-erne kastede han sig over forlagsvirksomheden Cubiculo og udgav "Smil og skoser i sidste doser". Det var en parallel til en samling muntre digte som han allerede i 1943 havde udgivet "Smil og skoser i flere doser". Han blev i 1991 hædret som "Årets Æreskunstner". Den 12. januar 1943 blev han gift i Sct. Knuds Kirke i Odense med skuespillerinden Caja Heimann (07-12-1918-12-08-1988). De var gift i 11 år og fik tre børn, Katja Miehe-Renard, (06-12-1943), Pierre Miehe-Renard (29-03-1945) og Anja Miehe-Renard (17-10-1951). Den 19. november 1954 indgik han på Københavns Rådhus sit andet ægteskab med den skotske danserinde Elinor Nicol Hadden (29-09-1931 - 17-01-2017)), som han mødte samme år, mens hun var danserinde i Cirkusrevyens "Bluebelle girls". Familien voksede med børnene - Robin Nicol Miehe-Renard (19-04-1956 - 08-10-2001), Martin Stefan Miehe-Renard (10-08-1956), Louise Nicol Miehe-Renard (25-06-1959), Sandy Gordon Miehe-Renard (18-11-1961) og Isabella Miehe-Renard (05-06-1967).


Har medvirket i følgende 46 film:
Kampen mod uretten (1949)Niels - dreng på drengehjem
Det hændte i København (1949)Ung mand der bor i huset
For frihed og ret (1949)Østrisk agitator
Min kone er uskyldig (1950)Tankpasser
Naalen (1951)Oskar, håndlanger og morder
Familien Schmidt (1951)Niels Schmidt - yngste søn - mekaniker
Det sande ansigt (1951)Journalist
Alt dette - og Island med (1951)Ingeniør
Fodboldpræsten (1951)Peter Hansen
Bag de røde porte (1951)Ole Wilmer
Det gamle guld (1951)Palle - karl hos Sværke
Vejrhanen (1952)Erik Hansen - Eva's kæreste
2 minutter for sent (1952)Ib Normann - hans søn - journalist
Den gamle mølle paa Mols (1953)Anders, møllerens søn
Adam og Eva (1953)Adam
Ved Kongelunden (1953)Jørgen Rasmussen - mekaniker
Fløjtespilleren (1953)Jack Hviid - knivkaster
Himlen er blå (1954)Medlem af Larsentrioen
Sukceskomponisten (1954)Mogens Birk - organist
I kongens klær (1954)Henrik Grøn - premierløjtnant
Der kom en dag (1955)Hans Ingerslev - modstandsmand
Mod og mandshjerte (1955)Harald Løve - bankassistent
På tro og love (1955)Frederiksen - fotograf
Far til fire på landet (1955)Lars Peter - Rigmor's forlovede
Hvad vil De ha' ? (1956)Sømand
Kristiane af Marstal (1956)Hans Tønnesen - skipper
Sønnen fra Amerika (1957)Palle Rasmussen - underforvalter
Over alle grænser (1958)Tandlæge - Eriks ven
Det lille hotel (1958)Aa. Kjær - cykelsmed
Lyssky transport gennem Danmark (1958)Oscar - lastbilchauffør
Soldaterkammerater (1958)Knud Petersen - menig 616
Soldaterkammerater rykker ud (1959)Knud Petersen - menig 616
Frihedens pris (1960)Sabotør
Tro, håb og Trolddom (1960)Enok - hendes barnebarn
Skibet er ladet med (1960)Ib Blomquist - radiomekaniker
Soldaterkammerater på vagt (1960)Knud Petersen - menig 716
Flemming og Kvik (1960)Rasmussen (lille mus) - pedel
Soldaterkammerater paa efteraarsmanøvre (1961)Knud Petersen - menig 616
Flemming på kostskole (1961)Rasmussen - pedel
Den kære familie (1962)Karl, kusk og medhjælper hos Friis
Soldaterkammerater på sjov (1962)Knud Petersen - menig 616
5 mand og Rosa (1964)Madsen - bankkasser
Dyden går amok (1966)Joachim - grosserer
Nu stiger den (1966)Jacob Christian Ellehammer
Soldaterkammerater på bjørnetjeneste (1968)Menig 616
Pigen og drømmeslottet (1974)Poulsen - Kriminalkommissær

Har medvirket i følgende 8 TV-serier:
Huset på Christianshavn (1970-1977) 9 47 Kunde i Rottehulet
Den otteøjede skorpion (1979)Fortæller
Vores år (1980) 1 3 4 Richard Wersen
D.A.S.K. (1981) 1 Hansen
Krigsdøtre (1981) 2 Bentzen
Een stor familie (1982-1983) 7 8 Pastor Madsen, Jans far
Henover midten (1982) 5 Torben Franck
Niels Klims underjordiske rejse (1984) 3 Kong Casba

Har medvirket i følgende 32 revyer:
A.B.C. revyerne 1961 1962
Amager Scenen 1976
Apollo Revyen 1953
Cirkusrevyen 1952 1954 1955 1955 1957 1961
Dagmar Revyen 1949
Dronningmølle Revyen 1964 1965 1966 1967
Fiffer-Revyen 1948
Fiol Teatret 1963 1968
Fredericia Revyen 1982
Holstebro-revyen 1969 1970 1981
Limfjordsrevyen 1987
Marienlyst, Helsingør 1980
Mogenstrup Kro 1984
Molbo-Revyen 1978
Nyhavns-Revyen 1985
Nykøbing F. Revyen 1971 1976 1979
Riddersalen 1960 1961

Har lagt stemme til følgende 3 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Asterix og Kleopatra (1968)Arkitekt
Peter Plys i blæsevejr (1970)Peter Plys
Strit og Stumme (1987)Gammelfar

Har medvirket i følgende 3 udenlandske film:
Journey to the Seventh Planet (1962)
Den falske forræder (1962)Poul
Ih, det er dog den stiveste (1970)

Har arbejdet med følgende 2 revyer:
Holstebro-revyen (1969)Instruktion
Hjemme hos Louis (1971)Direktion

Priser, legater m.m:
Revyernes Revy - Årets ærekunstner (1991)