Vejrhanen
Komedie. 14/7-1952
99 min. Sort/hvid. DVDVHS
Filmen kan købes hos gucca, klik her for at se prisen.

Beskrivelse
Lektor Theodor Nielsen (Johannes Meyer) er en stilfærdig og samvittigfuld skolelærer, der lever et stilfærdig og fredeligt liv sammen med sin søde unge datter Eva (Ilselil Tove Larsen) i deres lille hyggelige kvistlejlighed i en kommune i omegnen af København, indtil han en dag møder sin skæbne i form af en frækt knejsende Vejrhane. Den sidder på kirkespiret lige overfor Nielsens lejlighed, og en aften da vinden suser omkring hushjørnene begynder den at jamre sig til stor forstyrrelse for Nielsens nattesøvn. Intet vil være lettere end at få en sådanbagatel ud af verden, mener Theodor Nielsen, og nu begynder hans vandring fra sted til sted for at få bragt Vejrhanen til tavshed. Men ingen vil hjælpe ham. Vandringen går fra Klokkeren (Helge Kjærulff-Schmidt) som sender ham til Præsten (Valdemar Skjerring), videre derfra til den lokale redaktør (Johannes Marott), som sender ham til en ekspeditionssekretær i kirkeministeriet (Dirch Passer) der endelig gør ham opmærksom på at den slags sager afgøres i byrådet i hans kommune, endelig ender han hos et medlem af den stedlige kommunalbestyrelse Købmand Halst (Sigurd Langberg), men alle hans anstrængelser er forgæves. Nu er Nielsens tålmodighed omsider opbrugt. Han har en bibeskæftigelse som freelance i Danmarks radio hvor han beskæftiger sig med miljøet, under en sådan udsendelse får hans galde endelig luft han raser over det roderi der er i den offentlige administration. Efter denne udsendelse bliver Nielsen pludselig dagens mand. Søgelyset rettes nu mod ham og grundet partipolitiske forhold hvirvles han næsten mod sin vilje ind i den stedlige kommunalbestyrelse. Her lykkedes det ham endelig som ”Politiker” at få bevilliget en sum penge til reparation af den omstridte Vejrhane, men samtidig kommer han undervejs med nogle lidet smigrende kommunalpolitiske forhold. En folketingsmand Leo Svaneberg (Einar Juhl) plejer, sammen med den stedlige sagfører Ludvigsen (Jørn Jeppesen) deres personlige interesser i forbindelse med en byggegrund i nærheden af Nielsens skole, og da der nu opstår en heftig Dansk – Svensk strid om hvem der er den retmæssige ejer af Vejrhanen som viser sig at være af stor kulturhistorisk værdi, bliver det for broget for Theodor Nielsen. Ved et afgørende møde i kommunalbestyrelsen erklærer han, at han hellere vil passe sin sommerfuglesamling end beskæftige sig med politik. Han afslører samtidig svindlen bag byggeplanerne. I sidste øjeblik redder han byggegrunden ved skolen til idrætsplads for sine elever. Datteren sørger han for at få forenet med en genert ung håndværker Erik Hansen (Louis Miehe-Renard) og dermed skulle roen i det lille samfund være genoprettet. Men hvem kender en Vejrhanes luner?. Da den atter er blevet sat på plads drejer den en smule, og skriger på ny hjerteskærende. Nielsen har lært at forstå, at mod Vejrhaner, og alt hvad de symboliserer, kæmper selv guderne forgæves.
 


Medvirkende:
Johannes MeyerLektor Theodor Nielsen
Ilselil LarsenEva - lektoren's datter
Einar JuhlLeo Svaneberg - folketingsmand
Randi MichelsenSigrid Svaneberg - Leo's kone
Sigurd LangbergHans - byrådsmedlem
Louis Miehe-RenardErik Hansen - Eva's kæreste
Valdemar SkjerningJerrild - Pastor
Jørn JeppesenLudvigsen - advokat
Johannes MarottSvendsen - redaktør
Karl SteggerByrådsformand
Ejner FederspielRektor
Helge Kjærulff-SchmidtLarsen - klokker
Ole MontyMand I kirkeministeriet - spiser en madpakke
Dirch PasserEkspeditionssekretær I Kirkeministeriet
Emil Hass ChristensenAfdelingsleder i Statsradiofonien
Carl OttosenAnsat I statsradiofonien
Knud SchrøderAnsat I statsradiofonien
Anton de VerdierSjøberg, medlem af kommunalbestyrelse
Carl Carlsen"Mester" Eriks far
Jacob NielsenMagister Nicolajsen
Christen MøllerFolketingsmand
William BewerChef i statsradiofonien
Per LassenEgon - skoleelev
Preben ThyrringNicolai - skoleelev
Knud HallestBetjent

Kredits:
InstruktionLau Lauritzen jun.
ManuskriptJohannes Allen
MusikSven Gyldmark
DekorationerPoul Henningsen
TonemesterBent Høyer
DrejebogJohannes Allen
KlipWera Iwanouw
FotografRudolf Frederiksen
ProduktionsselskabASA
UdlejningASA
ProducentHenning Karmark

Lokationer:
Engelsborgskolen