Randi Michelsen
Født: 20-2-1903 i København
Død: 6-8-1981
Gravsted: Holmens Kirkegård - Østerbro (fællesgrav)

Billede af Randi Michelsen Billede af Randi Michelsen Billede af Randi Michelsen
Biografi
Randi Kirsten Michelsen var datter af handelsrejsende Niels Michelsen (død 1930) og hustru Harriet Anina Margaritha Jensen (død 1952). Hun blev uddannet på Dansk Skolescenes elevskole på Casino i 1926 og var siden knyttet til forskellige københavnske privatteatre som karakterskuespillerinde, især på Folketeatret og Det Ny Teater. Dér spillede hun f.eks. den utro købmandskone i Soyas "Frit valg" i 1949. På Folketeatret spillede hun i årene 1957-59 Madam Abrahams i "Den politiske kandestøber", Mrs Railton-Bell i "Fra bord til bord", Lady Julia i "Lord Arthur Saviles forbrydelse", Svigermor i "Duens kurren", og Grevinden i "Eventyret". Fra 1959-63 var hun atter på Det Ny Teater som Enken i "Trold kan tæmmes", Polina i "Mågen", Tante Bize i "Den forelskede kamphane", Lady Bartomart i "Major Barbara", Agathe i "Slottet i Sverige", Cleo i "Den der ler sidst", Fiskerkonen i "Ondine", Bondekonen i "Hakkebakkeskoven" og Agnes i "Slutspurten". Randi Michelsen forlod teatret en halv snes år inden sin død. Hun havde sin sidste teaterrolle på Aarhus Teater i 1971 som Carlotta i "Kære Antonie". Hun medvirkede i talrige hørespil i radioen og i TV-teatret f.eks. som Hertuginde i "De 22 år", Mrs Higgins i "Pygmalion" og Heléne Gagarin i "Pas på malingen" i 59, Priscilla i "Pigen og pantelåneren" i 60 og Marskalinden i "Dr Belhommes pensionat" i 1961 og blev især kendt som Kitty i Leif Panduros "Et godt liv". I sine mange film spillede hun oftest bornerte eller intrigante damer, men fremhæves også som sexhungrende direktørhustru i "Som du vil ha´mig". Randi Michelsen blev den 20. august 1955 gift på Københavns Rådhus med læge Herluf Raaschou-Nielsen (29-12-1902 - 11-02-1987)


Har medvirket i følgende 29 film:
Københavnere (1933)Rita, Steens datter
De bør forelske Dem (1935)Sekretær hos Steffenson
Under byens tage (1938)Sørens kæreste
Skilsmissens børn (1939)Professorens tidligere elskerinde
Tak fordi du kom Nick (1941)Fru. Mendel
Tag til Rønneby kro (1941)Bankdirektørens kone
Regnen holdt op (1942)Den sortklædte værtinde
Et skud før midnat (1942)Patient hos Lind
Søren Søndervold (1942)Emma Knudsen - købmand
Forellen (1942)Fru. Harboe-Hansen
Tyrannens fald (1942)Frk. Beck - kontorchef
En herre i kjole og hvidt (1942)Frue som Erik demonstrerer flygel for
Mine kære koner (1943)Irene - hans kone og Georgs 2. Kone
En pige uden lige (1943)Marie Louise - hans kone
Som du vil ha' mig (1943)Margrethe Mogensen
Biskoppen (1944)Fru Vognsen, enkepastorinde
Otte akkorder (1944)Emmy Knudsen, børnehaveleder
Det bødes der for (1944)Frida - en letlevende pige
Man elsker kun een gang (1945)Olga Ishøj - hans kone
Far betaler (1946)Karin Berg - hans kone
Oktoberroser (1946)Emil Birks hustru
Hr. Petit (1948)Nabo kone
Hvor er far ? (1948)Henriette - hans kone
Mosekongen (1950)Abelone Madsen - Ellens mor
Vejrhanen (1952)Sigrid Svaneberg - Leo's kone
Min datter Nelly (1955)Jessie - moster
Den kloge mand - 1956 (1956)Gerda Haller - hans kone
Qivitoq - fjeldgængeren (1956)Marius' kone
Helle for Helene (1959)Fru. Tekla - Helenes mor

Har medvirket i følgende 1 revyer:
Apollo Revyen 1935 1937

Har medvirket i følgende 1 stumfilm:
Grænsefolket (1927)