Det bødes der for
Drama. 13/11-1944
94 min. Sort/hvid.

Beskrivelse
På en skovrestauration, et sted i provinsen, fejrer en flok nybagte studenter deres veloverståede eksamen. Stemningen er høj og en af de gladeste er Eigil Aagaard (Bendt Rothe), en flot fyr - den fødte hjerteknuser. Hans gode ven, den mere stilfærdige Arne Waile (Bjørn Watt Boolsen), har åbenbart allerede fundet sit livs kærlighed i den søde lille Hjørdis Friis (Grethe Holmer). Hele aftenen sidder de og holder i hånd og nyder selskabet og hinandens nærhed. I kådhed parodierer Eigil den gamle Lektor Berntsen (Vagn Kramer). Han lægger ikke mærke til, at Berntsen er kommet tilstede, men lektoren tager parodien med et smil og tager selv ordet og holder en tale for sine studenter: "I er nu færdige med skolen, nu begynder det svære og vanskelige liv. I er nu voksne mænd og kvinder med en kødelig lyst, som et hvert menneske indeholder. Denne lyst kan være som en ild i kroppen, men lad jer nu ikke brænde ihjel. Noget er erotik, og noget er langt sværere. Det kaldes kærlighed og det kan være en underlig fisk. Men svigt ikke den tillid, som vises jer. Jeg vil ønske det bedste for jer alle i fremtiden". Studenterne er overraskede over deres gamle lærer. Han har aldrig før talt sådan til dem. Sidst i August genser vi Eigil og Arne i København, hvor de skal begynde studierne ved universitetet. Eigil har råd til at bo i egen lejlighed og er opsat på at nyde livet. Sammen med fætteren Stefan Bertelsen (Palle Huld), som er 5. års medicinstuderende, tager de en tur i Tivoli. I en af beværtningerne træffer de to piger Irene (Grethe Simonsen) og Ella (Tove Wallenstrøm), som lever livet fuldt ud. Arne mærker hurtigt, hvor det bærer hen og går, efter at havde advaret Eigil, som dog kun har et skuldertræk tilovers for vennens moralske skrupler. Eigil opsøger Arne i det pensionat, hvor han bor og betror ham at hans eskapade med Ella ikke var så godt og nu er han bange for, at han har fået Gonorré. Arne råder ham at opsøge en læge for at blive undersøgt, hvis han mærker noget. ”Jeg vil ikke skræmme dig, men man kan ikke være for forsigtig" siger han. Næste dag finder vi Eigil i Dr. med. Skous venteværelse. Skou er specialist i hudsygdomme. Eigil møder Stefan, som har et ærinde på klinikken. Han betror ham, at han tror at han er blevet smittet, Eigil føler sig lettet, da Stefan lover at undersøge ham, så foreløbig er der ingen grund til at tale med Dr. Skou. Lagerforvalter Martin Nielsen (Pouel Kern), som på sit firmas jubilæumsfest havde holdt en tale, der indbragte ham stor sukces, har fået ham til at drikke mere end godt var. På vejen hjem havde Nielsen og en kollega besøgt et værthus. Her havde en af de faste piger Frida (Randi Michelsen) let ved at lokke ham med hjem. Nielsen blev hurtigt klar over at han var smittet og derfor opsøgte han Dr. Skou. Skou konstaterer hurtigt, at Nielsen har Gonorré og foreslår, at han bør fortælle sin kone, hvad der er sket fordi - som Skou siger: "Hun skal også undersøges". Ægteskabet er nær ved at gå i opløsning. Hvis ikke den forstandige Skou havde trådt hjælpende til. Eigil har gjort bekendtskab med den unge ekspedident Jenny (Anita Prülaider). Hun har været oppe at toppes med sin kæreste Oluf (Carl Heger). Derfor har Eigil, som den rutinerede charmør, let spil. Eigil bliver uvenner med sin fætter fordi han ikke har søgt en rigtig læge. Eigil bliver nødt til at flytte hen til Arne for at undgå Jenny, der er fuldstændigt forgabt i ham. Arne venter besøg af Hjørdis, men hun ringer og fortæller, at hendes far er blevet syg. Lizzi (Grethe Paaske), som også bor på pensionatet, har længe sværmet for Arne. Hun går ind på hans værelse og pludselig er de i seng sammen. Dette lille intermezzo får katastrofale følger for Arne. Tilfældet er så alvorligt, at det rimeligvis vil medføre, at Arne bliver steril. Det er en høj pris for en lille letsindighed. Hjørdis kommer på besøg og Arne fortæller, at han har fået tuberkulose. Senere går han dog til bekendelse. Lektor Berntsen, som er flyttet til København, har en samtale med Hjørdis og han fortæller hende, at han også som ung havde begået en tåbelighed og betalt en høj pris. Han formår at tale til hendes sunde fornuft, så hun træffer den beslutning, at hun ikke vil svigte Arne i hans ulykke. Eigil bliver indhentet af skæbnen i form af Martin Nielsen, der truer ham med politiet, hvis han ikke får ordnet sin sygdom. Regnskabets time er kommet, hvor han må bøde for sin dumhed.
 


Medvirkende:
Bendt RotheEigil Asgaard - student
Bjørn Watt BoolsenArne Waile - student
Grethe HolmerHjørdis Friis
Vagn KramerBentsen - lektor
Palle HuldStefan Bertelsen - Eigils fætter
Tove WallenstrømElla - en letlevende pige
Grethe SimonsenIrene - en letlevende pige
Aage Redal"Onkel"
Grethe PaaskeLizzi - pige på pensionat
Ingeborg PehrsonPensionatværtinde
Johannes MeyerDoktor Skov
Ebba WithFrk. Krause - Skous klinikdame
Poul PetersenEn ung læge
Katy ValentinFrk. Thorsen - socialhjælperske
Pouel KernMartin Nielsen, lagerforvalter
Signi GrennessAlice - hans kone
Valsø HolmPoulsen - Martins kollega
Aage BrandtØberg, Martins kollega
Otto DetlefsenChefen
Per WinbergKontorchef
Randi MichelsenFrida - en letlevende pige
Anita PrülaiderJenny - ekspeditrice
Henny Lindorff BuckhøjModeren
Bruno TyronFaderen
Carl HegerOlaf
Jane StiedlNina
Aase JacobsenGurli

Kredits:
InstruktionEmanuel Gregers
ManuskriptLeck Fischer
MusikKai Normann Andersen
Musikalsk ledelseTeddy Petersen
TonemesterHenning O. Petersen
KlipValdemar Christensen
FotografValdemar Christensen
ProduktionsselskabNordisk Film A/S
UdlejningNordisk Film A/S
KonsulentSvend Lomholt