Leck Fischer
Født: 26-3-1904 i København
Død: 17-6-1956
Gravsted: Mariebjerg Kirkegård - Gentofte

Billede af Leck Fischer
Biografi
Otto Peter Leck Fischer, dramatiker, drejbogsforfatter og hørespilskribent, var søn af grosserer Otto Peter Leck Fischer (død 1911) og hustru Marie Jakobine Hansen. Han tog præliminæreksamen i 1919 og handelseksamen 1922. Han var bankassistent og -kasserer i Slagelse fra 1920 til 1928, forlagssekretær ved Woels Forlag i København 1928-30 og derefter forfatter. Han debuterede i 1923 med romanen "Ved dagens vej". Leck Fischer skrev siden en lang række romaner og skuespil, der er opført på privatteatre og på Det kgl. Teater. Romanen "En kvinde på fyrre" fik i 1940 førstepræmie i nordisk forfatterkonkurrence, skuespillet "Magtens brød" fik dansk førstepris i nordisk dramatikerkonkurrence i 1955. Desuden skrev han hørespil og filmmanskripter, bl.a. "Gå med mig hjem", "Elly Petersen", "De røde enge", "Swedenhielms" og "Qivitoq". Leck Fischer var medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse 1932-39 og af Danske Dramatikeres bestyrelse 1944 og formand fra 1946. Han var medlem af Statsradiofoniens programudvalg 1946 og præsident for Nordisk Dramatiker Union 1947-53. Han blev tildelt H.C. Andersen-mindemedaljen 1932, Emma Bærentzens legat samme år, Carl Møllers forfatterlegat 1933, Otto Benzons forfatterlegat 1935, Anckerske legat 1936, Henrik Pontoppidan-legatet 1955 og Den kulturelle fonds hæderspris ligeledes i 1955. Leck Fischer blev den 16. april 1930 gift med Isa Inger Nissen (f. 24-04-1903). Han var bror til Viggo Kampmann.


Har arbejdet med følgende 21 film:
Barnet (1940)Efter skuespil af, Manuskript
En mand af betydning (1941)Efter novelle af, Manuskript
Gaa med mig hjem (1941)Manuskript, Drejebog
Jeg mødte en morder (1943)Drejebog
Elly Petersen (1944)Drejebog
Det bødes der for (1944)Manuskript
De røde enge (1945)Drejebog
Diskret ophold (1946)Manuskript
Familien Swedenhielm (1947)Manuskript, Drejebog
Penge som græs (1948)Dialog bearbejdelse, Drejebog
Kampen mod uretten (1949)Manuskript
Vi vil ha' et barn (1949)Drejebog
For frihed og ret (1949)Manuskript
I gabestokken (1950)Drejebog
Familien Schmidt (1951)Manuskript
Vi som går køkkenvejen (1953)Manuskript
Sønnen (1953)Manuskript
Det er så yndigt at følges ad (1954)Manuskript
Min datter Nelly (1955)Efter skuespil af
Altid ballade (1955)Manuskript
Qivitoq - fjeldgængeren (1956)Manuskript