Pouel Kern
Født: 9-6-1908 i København
Død: 17-2-1993
Gravsted: Mariebjerg Kirkegård - Gentofte

Billede af Pouel Kern Billede af Pouel Kern Billede af Pouel Kern
Biografi
Pouel Christian Kern var søn af karetmager Henry Kern (død 27-10-1949) og hustru Ingeborg Poulsen (død 17-04-1951). Han blev student i 1928 og blev som elev af Henrik Malberg optaget på Det Kongelige Teaters Elevskole i 1929 og fik fast ansættelse efter endt uddannelse i 1931. Han havde dog allerede debuteret som soldat i "Rejsen endt" i 1930. Han var fastansat på Det kgl. Teater indtil 1983 og var således i mere end 50 år en del af den faste stab på Det Kgl. Teater. Pouel Kern spillede en række hovedroller i såvel det klassiske som det moderne repertoire. Heriblandt Arthur i "Søskende" af H.C. Branner og Ebbesen i "Elverhøj" af Johan Ludvig Heiberg. Han var også Lykke-Per i "Folkene på Damgården", Tausch i "Månen i den gule flod", Elis i "Påske" og han havde roller i Becketts "Slutspil" og i "12 vrede mænd". I de senere år spillede han i de groteske eller komiske roller, i Murray Schisgals "Kælderen", som Frands i "Jean de France" og som den sønderjyske kusk og krigsveteran i "Komedie i grænselandet". Ved siden af en lang række roller på teatret fik Pouel Kern også en karriere på TV-Teatret, hvor han huskes som den skarpsindige kriminalassistent Munk i Leif Panduro-krimien "Ka' De li' østers?" Han filmdebuterede i "Tango" fra 1933 og medvirkede bl.a. i "Sjette trækning" og "Naboerne". Hans sidste filmrolle var i Gabriel Axels Oscar-belønnede "Babettes gæstebud" fra 1987 som præsten i det lille Vesterhavs-samfund. Pouel Kern var også en flittigt benyttet radio-stemme, bl.a. huskes han for Martin A. Hansens radioroman "Løgneren". Pouel Kern blev i 1986 æresmedlem af Dansk Skuespiller Forbund. Pouel Kern blev den 9. maj 1936 gift på Københavns Rådhus med skuespillerinden Helen Skjørringe (15-07-1912). Efter skilsmisse i 1947 blev han den 10. november 1947 gift på Københavns Rådhus med skuespillerinden Blanche Funch.


Har medvirket i følgende 33 film:
Tango (1933)En nybagt far
Nøddebo Præstegaard - 1934 (1934)Henrik, Sidses søn
Det gyldne smil (1935)Hospitalslæge (indskrivning)
6'te trækning (1936)Søren Lund, sagfører
Kongen bød (1938) 
Bolettes Brudefærd (1938)Karl Enevoldsen - hans søn
Sørensen og Rasmussen (1940)Vilhelm Stahlfeldt, løjtnant, Hilleborgs bror
Vagabonden (1940) 
En forbryder (1941)Erik, kontorassistent
Møllen (1943)Vilhelm Christensen, skovfoged
Det bødes der for (1944)Martin Nielsen, lagerforvalter
Kampen mod uretten (1949)Lars Mortensen
For frihed og ret (1949)Uwe Jens Thorsen, taler på Sild
Avismanden (1952)Organist
En kvinde er overflødig (1957)Hr. Nielsen, Klaus' far
Een blandt mange (1961)Rektoren
Flemming på kostskole (1961)Maleren
Døden kommer til middag (1964)Hald, overbetjent
Tine (1964)Stabsofficer
Landmandsliv (1965)Karl Havermann, inspektør
Mor bag rattet (1965)Stiefelbaum, motorsagkyndig
Naboerne (1966)Krause, isenkræmmer
Smukke-Arne og Rosa (1967)Arnold Schmidt, bankkasserer
Oktoberdage (1970)Pastor Bentzen
Løgneren (1970)Købmand Høst
Olsen-banden på sporet (1975)Vagtmand DSB gods
Olsen-banden derud a' (1977)Ældre vagtmand
Familien Gyldenkål vinder valget (1977)Byrådsmedlem
Skytten (1977)Overordnet politimand
Næste stop - Paradis (1980)Mand på kirkegaard
Midt om natten (1984)Frederiksen
Et skud fra hjertet (1986)Morfar
Babettes gæstebud (1987)Martines og Filippas far

Har medvirket i følgende 7 TV-serier:
Ka' De lide østers ? (1967)Ole Munk, kriminalassistent
Huset på Christianshavn (1970-1977) afsnit nr: 49 67 71 77 80 84 Meyers efterfølger
En by i Provinsen (1977-1980) afsnit nr: 1 2 4 5 6 9 14 Kredslægen
Ludvigsbakke (1978)Præst
Ret beset (1978) afsnit nr: 3 Rejersen
Matador (1978-1982) afsnit nr: 16 Kirketjener
Krigsdøtre (1981) afsnit nr: 2 Læge