Døden kommer til middag
Drama. 31/7-1964
93 min. Sort/hvid. DVDVHS

Beskrivelse
En mørk regnfuld aften kører Kriminalforfatteren Peter Sander (Poul Reichhardt) gennem en skov, han løber tør for Benzin. Han observerer at der er lys i vinduerne på et hus et stykke fra vejen. I mørket på vejen mod huset snubler han over en trærod, og kommer til skade med sin ene fod. Trods smerterne begi'r han sig vidre. Pludseligt lyder der et skud, og han hører, at nogen flygter fra stedet. Peter banker på døren, og da ingen lukker op, prøver han dørhåndtaget, døren er åben. Han kalder, men ingen svarer, han humper gennem stuerne for, at finde en telefon. I den eksotiske prægede dagligstue ser han et bord dækket til tre personer. Måltidet må imidlertid være blevet afbrudt idet stearinlyset stadig brænder. I soveværelset finder han en ældre velklædt herre død med et skudhuld i brystet. Det er Dr. Joachim Lindberg (Johannes Meyer) Han finder telefonen, men den er afbrudt. På vej ud finder han døren låst med en skudrigle indvendig, altså må der opholde sig andre i huset. Næsten oppe af den stejle mørke trappe, får han et skub så han styrter ned, og lander bevistløs på gulvet. Næste morgen bliver han tilset af Dr. Lund (Gunnar Lauring) han konstanterer, at han har fået hjernerystelse, og skal holde sig fuldstændig i ro. Samtidig er Politiet ankommet Politiass. Duus-Jensen (Karl Stegger) og Overbetjent Hald (Pouel Kern). De vil vide hvilket ærinde han havde i huset dagen i forvejen. Politiet er overbevist om at Lindberg begik selvmord. Peter beretter om det dækkede bord, men Politiet fortæller ham, at et sådan var der ikke da de ankom. Peter er helt overbevist om, at der er tale om mord. Da han også fortæller, at der er blevet skudt på ham, ryster de på hovedet, og siger den hjernerystelse nok er større, end først antaget. Ved spørgsmålet om hvad han laver, fortæller han dem, at han er kriminalforfatter. Halvt i søvne opdager Peter, at han ikke er alene i gæsteværelset, to damer betragter ham. Eva Lindberg (Helle Virkner) journalist, og niece til den døde, Hendes svigerinde Merete Lindberg (Birgitte Federspiel) enke, og mor til 12 årige John (Jan Priiskorn Schmidt). Der er endnu et familiemedlem Bertel Lindberg (Morten Grunwald) bror til Eva, han studerer jura i Århus. Eva fortæller Peter, at hun har en Weekend hytte oppe i skoven, de kunne jo tage derop engang. Peter er overbevist om, at han er dumpet ind i et drama, mere spændende end dem han selv skriver. Han begynder en systematisk undersøgelse, Lindberg var en velhavende mand, så motivet var måske penge. Husholdersken Fru Jørgensen (Kirsten Søberg) bor ikke i huset, for at undgå sladder. Hun fortæller Peter, at dagen efter Lindberg's død var den kaffekop hun dagen i forvejen havde sat ud i køkkenet vasket op, noget sådan havde hun ikke oplevet før. Dette bestyrker hans mistanke. Politiet er ikke til nogen større hjælp, de be'r han ikke at blande sig. Hjælpen kommer fra en helt anden side, John. Han bli'r Peter til stor hjælp, selvom han har en livlig fantasi. Under en køretur gennem skoven fortæller John om et færdselsuheld for to år siden. En skovarbejder havde mistet livet, kørt ned af en bil, flugtbilisten var aldrig blevet fundet. Denne oplysning viser sig at få stor betydning senere. Peter finder et spor som fører til Autoforhandler Kærgaard (Gunnar Strømvad) han er imidlertid taget på stationen da Peter opsøger ham, Men han når aldrig frem, han bliver dræbt forinden. Fru. Jørgensen bliver overfaldet, men hun når ikke at se overfaldsmanden. De mystiske ting der sker får Politiet til, at betragte Peter's teori om mord for sandsynlig. Eva og Peter tilbringer megen tid alene sammen, og diskuterer motiver. Eva peger på, at alle familiemedlemmer har en stor gevinst i vente ved Onklens død, så de er vel de nærmeste at mistænke. Der er opstået stor sympati mellem de to, de føler sig meget tiltrukket af hinanden. Efter overfaldet på Fru Jørgensen dukke Bertel pludseligt op, han kan dog redegøre for hvor han var på det tidspunkt Lindberg døde. På vej til Weekend hytten er Eva og Peter ved at blive dræbt, kun Peters hurtige reaktion redder dem. De ser Tømmerhandlerens bil kører ud over en skrænt og styrte ned af en i slugten. Ved Politiets undersøgelser viser det sig, at han var død før end han styrtede ned. Eva bringer klarhed over den gamle ulykke, det var Bertel der førte Tømmerhandlerens bil sammen med datteren. Trådene er ved at samles. Eva har fundet ud af hvem der er morderen. Hun får besøg af Hald, og under deres samtale røber han at han har været i klemme, og indblandet i pengeafpresning, og så kun en udvej ud af dette, nemlig at rydde dem af vejen. Da Peter ankommer vil Hald, for ikke at der skal være flere vidner, dræbe dem begge. Kun en list fra John's side afværger en katastrofe. Hald kan overgives til Politiet og retfærdigheden.
 


Medvirkende:
Poul ReichhardtPeter Sander - kriminalforfatter
Helle VirknerEva Lindberg - journalist
Birgitte FederspielMerete Lindberg - Evas svigerinde
Jan Priiskorn SchmidtJohn - hendes søn
Morten GrunwaldBertel Lindberg - stud.jur.
Kirsten SøbergFru. Jørgensen - husholderske
Karl SteggerDuu Jensen - Politibetjent
Pouel KernHald, overbetjent
Gunnar LauringDr. Lund
Gunnar StrømvadKærgaard - autoforhandler
Ebba AmfeldtFru. Kærgaard
Kai HolmTømmerhandler
Einar NørbyLastbilchauffør
Johannes MeyerDoktor Lindberg

Kredits:
InstruktionErik Balling
ManuskriptErik Balling
MusikBent Fabricius-Bjerre
DekorationerKai Rasch
Still fotografPer Grubbe
KostumerInger Bjarne
TonemesterHans W. Sørensen
ProduktionslederBo Christensen
DrejebogErik Balling
Make-upBodil Overbye
AssistentArne Abrahamsen
AssistentBirger Lind
AssistentOle Steen Nielsen
AssistentNiels Skouboe
FotografJørgen Skov
ProduktionsselskabNordisk Film A/S
Instruktion assistentTom Hedegaard
ScriptGytte Petersen
UdlejningNordisk Film A/S
RegissørHenning Bahs
Efter roman afBengt Janus

Lokationer:
Central kroen
Rågegården

Filmen har sidst været vist på TV:
25/11-2007 på TV2 Charlie   klik for at se flere
7/6-2007 på TV2 Charlie
11/2-2007 på TV2 Charlie
23/9-2006 på TV2 Charlie
7/6-2006 på TV2 Charlie
7/2-2006 på TV2 Charlie

Iøvrigt:
Optagelser til kriminalgyseren "Døden kommer til middag" var i april 1964 ved at udvikle sig til en særdeles realistisk gyser i skovene omkring Julsø og Himmelbjerget. Instruktøren Erik Balling og cheffotograf Jørgen Skov måtte springe for livet under optagelserne i en skummel hulvej i en skovslugt ved Svejbæk Færgegård. En fuldtlastet tømmervogn med mange tons vægt tog en skæv drejning og rutschede hen imod Erik Balling og cheffotografen, der stod bag eet af de fire kameraer som skulle dreje scenen. De andre kamerafolk skreg til Balling og Skov at de skulle se at komme væk og det var i sidste øjeblik at de to filmfolk kom af vejen inden tømmervognen brasede over stedet hvor de havde stået og først standsede da den tørnede ind i et træ. Selskabet mistede et kamera til 18.000 kr. der knustes under vognen. En personvogn, der skulle styrtes fra en stejl skrænt ned i en dyb sø opførte sig til gengæld manerligt - og uden dramatik.



I forbindelse med optagelserne til denne film var den 18-årige kontorelev Randi Dam Jensen fra Skanderborg stand-in for Helle Virkner, ligesom Jan Priiskorn-Schmidt blev dubleret af den 10-årige Michael Bjørn Jørgensen fra Silkeborg