Birgitte Federspiel
Født: 6-9-1925 i København
Død: 2-2-2005 Mindebog
Gravsted: Odense - Assistenskirkegården (fællesgrav)

Billede af Birgitte Federspiel Billede af Birgitte Federspiel Billede af Birgitte Federspiel Billede af Birgitte Federspiel
Biografi
Karen Birgitte Fønss Federspiel var datter af skuespilleren Ejner Federspiel (12-08-1896 - 21-11-1981) og skuespillerinde, redaktør Gunver Federspiel, født Fönss (11-05-1895 - 24-01-1963). Hun begyndte sin skuespillerekarriere ved at læse med skuespilleren John Price og søgte derefter ind på Det Kongelige Teaters elevskole, men blev ikke optaget. I stedet kom hun ind på Knud Rex’s elevskole på Frederiksberg Teater, hvor hun fik sin uddannelse i årene 1943-1945. Hun debuterede i 1945 på Alléscenen som Wendla i stykket "Vårbrud". Hun var engageret ved Odense Teater 1945-1947, hvor hun bl.a. spillede en stor rolle i "Mands Kvinde". Fra 1947 til 1962 var hun ved Folketeatret, hvor hun i 1951 fik sit overbevisende gennembrud i "Egelykke" af Kaj Munk. Årene på Folketeatret blev meget betydningsfulde for den alsidige og talentfulde skuespillerinde. Det moderne repertoire kom til, da hun 1962-65 spillede på Det Ny Teater, bl.a. i "Slottet i Sverige" og "Victor" af R. Vitrac. Derpå var hun ved vekslende teatre indtil hun i 1979 blev fast tilknyttet Odense Teater. Her spillede hun bl.a. fru Alving i "Gengangere", Laura i "Faderen", Karen Blixen i "Lucifers barn" og Hekate i "Efter orgiet". Birgitte Federspiel var meget yndet i Radioteatret, hvor hendes særegne stemme og tydelige diktion gjorde udmærket fyldest. Hun filmdebuterede i filmen "Ta' briller på" fra 1942. I 1955 slog hun sit talent fast i hovedrollen som den gravide Inger i Carl Th. Dreyers film "Ordet". En rolle hun modtog en Bodil for. I det virkelige liv var hun også gravid med sin datter Anne-Gine. I 1958 spillede hun enken Vibeke i Johan Jacobsens "En fremmed banker på" og modtog atter en Bodil. Og i 1987 opnåede Gabriel Axels Babettes gæstebud med hende som den ene af de to ældre frøkener en Oscar. Birgitte Federspiel blev efter skilsmisse gift den 14. februar 1949 på Gentofte Rådhus med skuespilleren Henning Ahrensborg. De fik kun få år sammen. Han døde i en alder af 26 år i 1951. Siden 1953 levede hun sammen med skuespilleren Freddy Koch og siden med skuespilleren Jens Østerholm. Hun købte i sin tid Herringløse gamle skole, som blev benyttet som feriebolig.


Har medvirket i følgende 47 film:
Jens Langkniv (1940) 
Ta' briller paa (1942)Birgit Ernst
Jeg mødte en morder (1943)Ung kvinde
I de lyse nætter (1948)Grethe - Lindas kusine
For frihed og ret (1949)Kammerpige hos Dronningen
Susanne (1950)Doris Rundholt
Familien Schmidt (1951)Gerd Møller - hans datter og landsretssagfører
Kærlighedsdoktoren (1952)Bente Berg
Adam og Eva (1953)Antikvarens kone
Ordet (1955)Inger, Mikkels kone
Kispus (1956)Dora
Vi som går stjernevejen (1956)Nana - primadonna
En kvinde er overflødig (1957)Ester - jendes datter
Amor i telefonen (1957)Misse, Carolus' kone
En fremmed banker på (1959)Vibeke
Charles tante (1959)Donna Lucia Dalvadorez - Charles tante
Den sidste vinter (1960)Anne - hans kone
Komtessen (1961)Sonia Hardenborg - grevinde
Gøngehøvdingen (1961)Kulsoen
Drømmen om det hvide slot (1962)Fru Strand - Susannes stedmor
Dronningens vagtmester (1963)Kulsoen
Hvis lille pige er du ? (1963)Fru Jansen - hans kone
Gudrun (1963)Fru Bruun, lesbisk nabokone
Døden kommer til middag (1964)Merete Lindberg - Evas svigerinde
Tine (1964)Fru. Berg
Dyden går amok (1966)Ina - Edwards kone
Sult (1966)Ylialis søster
Søskende (1966)Irene
Den røde kappe (1967)Kong Håmunds enke
Og så er der bal bagefter (1970)Astrid - skuespiller
Olsen-banden går amok (1973)Ragna - Købmandens datter
Nitten røde roser (1974)Louise Bech
Nøddebo Præstegaard - 1974 (1974)Fru. Blicher
Den korte sommer (1976)'Silden'
Julefrokosten (1976)Frk. Asmussen
Nyt legetøj (1977)Anna
Pas på ryggen, professor (1977)Dame i kunstforretning
Firmaskovturen (1978)Frøken Asmussen
Fængslende feriedage (1978)Cornelia - hans mor
Min farmors hus (1984)Laura - tante
Sidste akt (1987)Lotta Bainbridge
Peter von Scholten (1987)Dronning Caroline Amalie
Babettes gæstebud (1987)Martine
Carlo og Ester (1994)Viola Andersen, Carlo's kone
Barbara (1997)Ellen Katrine
Forbudt for børn (1998)Idas mormor
Kat (2001)Vestergaards gæst

Har medvirket i følgende 4 TV-serier:
Else Kant (1978)Fru Hein
Matador (1978-1982) 3 8 10 Baronesse von Rydtger
Taxa (1997-1999) 9 11 Fru Magnusson
Forsvar (2003-2004) 5 Elna Bering

Har medvirket i følgende 1 revyer:
Fiffer-Revyen 1949

Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
Z.P.G. - Zero Population Growth (1972)

Priser, legater m.m:
Bodil for Bedste kvindelige hovedrolle  i filmen En fremmed banker på (1959)
Lauritzen Prisen (tidl. Henkel Pris) (1973)
Ridder af Dannebrog (1985)
Bodil Ipsens Jubilæumslegat (1991)
Teaterpokalen (2001)