Kærlighedsdoktoren
Lystspil. 8/9-1952
83 min. Sort/hvid. VHS

Beskrivelse
På ugebladet '‘Ugens ekko’' er kærlighedsdoktoren '‘Tante Oda’' det helt store hit. Det er kun bladets redaktion, der ved at ‘Tante Oda’ er et pseudonym for en ung digter Ambrosius Hansen (Helge Kjærulff-Schmidt). Hver uge giver han gode råd til bladets læsere om deres hjerteanliggender. Redaktør Vestergaard (Ib Schønberg) bliver imponeret over den unge mands indsigt i kvinders psyke. Derfor tilbyder han ham et job som brevkasseredaktør. Efter dette stiger bladets oplag. Rådene er mange og forskelligartede, med de utroligste resultater, og taknemmelige læsere sender blomster og gaver med tak til ‘'Tante Oda'’. Mange katastrofer er undgået ved hans mellemkomst. Vestergaard inviterer Ambrosius på Weekend til Hornbæk, men han skal først spørge Hertha. Vestergaard tror, at Hertha er en kvinde. ‘'Hvorfor gifter du dig ikke med hende ?’' spørger han, '‘Det er desværre ikke muligt'’. Ambrosius fortæller ikke, at Hertha er en Hund. På vej til Hornbæk træffer han en ung kvinde, Bente Berg (Birgitte Federspiel). som er magister ved Nationalmuseet. Hun har bestemt sig for at lade alle forsigtighedsregler falde og tage på eventyr til Hornbæk. Hendes tante (Ellen Malberg) og onkel (Svend Methling) er meget imod hendes forehavende. Vestergaard ringer til Ambrosius og spørger ham, om han har overtalt Hertha. Hertil svarer han: ‘'Det er muligt hun kommer med’'. Ved ankomsten tror Vestergaard og bladets juridiske rådgiver Erik Bruun (Kjeld Jacobsen), at Bente er identisk med Hertha. Under togrejsen har Bente og Ambrosius haft det hyggeligt med hinanden, og han lover at hjælpe hende med at finde et sted at bo. Bente lader dem blive i troen om, at hun er Hertha. Ved mødet med Erik føler hun sig tiltrukket af ham. I dobbeltværelset er Ambrosius temmelig oprevet, hvorimod Bente ta'r det helt roligt. Det er jo kun for en nat. Blandt gæsterne er den charmerende Annelise Dahl (Nina Pens), der i lighed med de andre kvindelige beboer er meget betaget af '‘Kærlighedsdoktoren’', der, uden egen skyld, får ry for at være en stor kvindebedårer. For ikke at kompromittere Bente søger Ambrosius at finde et tomt værelse, men forgæves. Der er kvinder overalt. Over hals og hoved flygter han til København. Næste dag kører Erik Bente hjem til tanten og onklen. Han be'r hende møde ham samme aften. På Cafeen møder Erik en gammel ven (Asbjørn Andersen). Her overhører Bente deres samtale. Erik er ked af, at Bente ligner en magister. I sin kvie søger Bente hjælp hos Ambrosius. Hans rige erfaring gennem brevkassen gør, at han forvandler hende til en skønhedsåbenbaring. Både Bentes onkel og tante er forbavset, men også Ambrosius står som himmelfalden ved synet af sit eget værk. Ved denne proces går det op for ham, at han er forelsket i hende. Han inviterer hende til middag hjemme hos sig selv, og går i gang med forberedelserne, så alt er i orden til hans frieri. I mellemtiden frier Erik til Bente, og hun ringer afbud til Ambrosius. Han indtager i stedet sit måltid ved en pølsevogn på Rådhuspladsen, hvor han betror sig til pølsemanden (Henry Nielsen), der smiler opmuntrende til ham, og peger på en plakat hvorpå der står: ‘'Køb og læs ‘'Ugens Ekko’' Kærlighedsdoktoren '‘Tante Oda’' kan hjælpe alle'’.
 


Medvirkende:
Helge Kjærulff-SchmidtAmbrosius Hansen - forfatter
Ib SchønbergVestergaard - redaktør
Agnes RehniFru. Vestergaard
Birgitte FederspielBente Berg
Kjeld JacobsenErik Bruun - landsretssagfører
Nina Pens RodeAnnelise Dahl
Svend MethlingHr. Sørensen
Ellen MalbergFru. Sørensen
Elga Olga SvendsenKokkepige
Christa Rasmusen BuckhøjStuepige
Jacob NielsenHusmand
Else JarlbakSekretær
Povl WöldikeKontorchef
Henning Moritzen1. Kontorist
Paul Hagen2. Kontorist
Henry NielsenPølsemand
Bent VejlbyMand på stranden
Asbjørn AndersenErik Bruun's ven
Flemming DyjakMand på strand
Anne Grete HildingUng pige
Anne-Marie JuhlHendes veninde
Ejner BjørkmannBruger af elevator
Lis AllentoftGæst ved fest
Astrid Kraa

Kredits:
InstruktionAsbjørn Andersen
ManuskriptHelge Kjærulff-Schmidt
MusikBernhard Christensen
DekorationerErik Aaes
KopiJohan Ankerstjerne A/S
TonemesterKnud Kristensen
ProduktionslederGotfred Kolrengen
KlipEdith Schlüssel
FotografEiner Olsen
FotografHenning Bendtsen
ProduktionsselskabA/S Palladium
UdlejningA/S Palladium

Lokationer:
Politikens Hus
Rådhuspladsen og Københavns Rådhus

Filmen har sidst været vist på TV:
16/10-2007 på DK4   klik for at se flere
5/6-2007 på DK4
22/3-2007 på DK4
11/9-2006 på DK4
14/3-2006 på DK4
18/11-2005 på DK4
1/5-2005 på DK4
23/3-2005 på DK4
22/2-2005 på DK4
22/1-2005 på DK4