Ejner Bjørkmann
Født: 18-2-1893 i København
Død: 7-6-1963
Gravsted: Søndermark Kirkegård - Frederiksberg

Billede af Ejner Bjørkmann
Biografi
Ejner Bjørkmann (Aksel Viktor Bjørkmann) tog uddannelse hos kgl. kammersanger Helge Nissen og skulle oprindelig have været operasanger, men da han var blevet familieforsørger inden han nåede at debutere opgav han sangen. Ejner Bjørkmann blev kendt gennem sin medvirken i talrige danske film - i hvilke han udfyldte mindre biroller. Han kom til filmen gennem en konkurrence udskrevet af Lau Lauritzen med henblik på at finde Danmarks tykkeste mand. Hans berømthed knyttede sig derfor ikke så meget til hans navn som til hans ualmindelige skikkelse. Han vejede 347 pund og blev i ugepressen omtalt som "Danmarks største filmskuespiller". I begyndelsen af 1950erne medvirkede han endvidere som statist på Det Kongelige Teater som en af de digre kokke i forestillingen "Slaraffenland". I sine yngre dage var han kontrollør ved forskellige klubber i København bl.a. ved Arbejdernes Forsamlingshus i Rømersgade. Senere flyttede han til Solrød strand, hvor han tillige var indehaver af en iskage- og pølsebod. Desuden drev han en virksomhed som ejendomshandler. Nogle år inden sin død havde han den sorg at miste sin hustru, der blev dræbt ved en færdselsulykke på hovedvej 2 - lige uden for hjemmet. Da helbredet begyndte at svigte flyttede han til "Toftebo" i Gl. Havdrup, hvor han tilbragte de sidste år indtil sygdom tvang ham på hospitalet. Han døde på Roskilde Amts og Bys sygehus.


Har medvirket i følgende 20 film:
Barken Margrethe af Danmark (1934)Kontrollør ved tiøresdans på 'Bakken'
Snushanerne (1936)Fisker
Panserbasse (1936)Mand der vil starte slåskamp
Inkognito (1937)En af filialbestyrerne ved delegeretmøde
Det begyndte ombord (1937)Kok
Plat eller krone (1937)Festdeltager på skib
Flaadens blaa matroser (1937)Gæst i en båd
Der var engang en vicevært (1937)Chauffør
Under byens tage (1938)Mand der henter radiogrammofon
Den mandlige husassistent (1938)Hører på gårdmusikant
De tre, maaske fire (1939)Politibetjent
I dag begynder livet (1939)Civilbetjent
En pige med pep (1940)Kontrollør i forlystelsesetablissement
Familien Olsen (1940)Tjener i en Nyhavnsknejpe
I de gode gamle dage (1940)Bager med en stor sæk
Tak fordi du kom Nick (1941)Kok
Alle gaar rundt og forelsker sig (1941)Tubaspiller i sporvogn
Sikken en nat (1947)Indsat i detention
Kærlighedsdoktoren (1952)Bruger af elevator
Mod og mandshjerte (1955)Politibetjent

Har medvirket i følgende 2 stumfilm:
Krudt med knald (1931) 
Fy og Bi i Kantonnement (1931)