Charles tante
Lystspil. 12/10-1959
98 min. Farve. DVDVHS

Beskrivelse
Tre unge jurastuderende fejrer, at de har bestået eksamen, og nu skal huen luftes. Charles Schmidt (Ove Sprogøe) og Peter Ahlevig (Ebbe Langberg) har hver en pige ventende på sig på landet. Men Charles har et problem, som forhindrer dem i at tage ned til pigerne: Hans tante, som har boet 20 år i Brasilien, er på Europatur, og hun har meldt sin ankomst. Hun vil gerne hilse på sin nevø, som hun aldrig har set. Charles og Peters studiekammerat Grev Ditlev Lensbye (Dirch Passer) bliver overtalt til at tage imod Charles's tante, Donna Lucia Dalvadorez (Birgitte Federspiel). Tanten melder imidlertid afbud, så Peter og Charles overtaler Ditlev til at spille Charles tante, så han kan være anstandsdame, når de er sammen med pigerne. Han invilliger, meget imod sin vilje. Pigerne - Lone Hornemann (Anne-Birgit Garde) og Laura Hornemann (Ghita Nørby) sender dem et brev, hvori de fortæller, at deres onkel Etatsråd Ludwig Lohmann (Hans W. Petersen) har besluttet, at de skal holde ferie hos nogle slægtninge i Vordingborg. De 4 unge mødes på Frydenlund. Peters far, Frederik Ahlevigs (Holger Juul Hansen) gods, Charles og Peter fortæller dem, at Charles's tante er på vej, så hun kan være anstandsdame. Ditlev viser sig nu i det kostume, som han skulle have brugt i et teaterstykke og situationen er reddet. Ditlev indfrier sit løfte til Peter og Charles, om at spille tanten, indtil den rigtige tante dukker op. Han spiller rollen så godt, at han vinder pigernes tillid, hvilket gør Peter og Charles lidt jaloux. Pigernes onkel Ludwig (Hans W. Petersen) dukker op på stranden, hvor pigerne og Charles og Peter bader, og han og Charles (tante) har et sammenstød. Da Ludwig opdager, hvem hun (han) er, gør han hende (ham) sin opvartning. Peters far kommer hjem før beregnet, og han fortæller Peter, at de er på fallittens rand. Han kommer lige fra Monte Carlo, hvor han har spillet sine sidste penge bort. Peters far forsøger at lægge an på Charles tante (Ditlev), som han tror er mangemillionær, Tanten lover at tænke over det. Samtidig samme dag ankommer Charles rigtige tante, og hendes sekretær Henriette (Susse Wold). De tager til Frydenlund, under foregivende af, at Henriette er blevet dårlig. Det viser sig, at Peters far tidliger har sværmet for Charles tante, da han var ung løjtnant, og at Henriette har mødt Ditlev i et tog i Schweiz. Det blev et kort romantisk møder, som ingen af dem har glemt. men de så aldrig hinanden siden. Situationen er ret indviklet - Hvordan vil de få alt på den rette hylde ?
 

Filmen kan købes hos gucca, klik her for at se prisen.

Medvirkende:
Dirch PasserDitlev Lensbye - greve (Charles tante)
Ove SprogøeCharles Smith - stud.jur.
Ebbe LangbergPeter Ahlevig - stud.jur.
Ghita NørbyLaura Hornemann - Lohman's niece
Annie Birgit GardeLone Hornemann - Lohman's niece
Holger Juul HansenFrederik Ahlevig - Ritmester Peters far
Birgitte FederspielDonna Lucia Dalvadorez - Charles tante
Susse WoldHenriette - selskabsdame
Hans W. PetersenLudvig Lohmann - etatsråd - onkel til Laura og Lone
Keld MarkuslundOlufsen - gartner og altmuligmand
Vivi SvendsenKristine - kokkepige
Børge Møller GrimstrupKusk for Charles tante
Alfred ArnbakMortensen
Emil HallbergTjener på Café
Mogens PedersenMand med telegram på stationen
Ernst MeyerGæst på Café
Hugo HerrestrupGæst på Café
Verner TholsgaardStudent på Regensen
Peter Marcell

Kredits:
InstruktionPoul Bang
ManuskriptArvid Müller
MusikSven Gyldmark
DekorationerOtto Lund
DekorationerJørgen Krogh
KopiJohan Ankerstjerne A/S
KostumerNiels Holm
KostumerPreben Birck
TonemesterGeorg Jensen
Make-upAlice From Andersen
KlipEdith Nisted Nielsen
FotografOle Lytken
ProduktionsselskabSaga Studio
Instruktion assistentSolveig Ersgaard
ScriptJette Kromann
ScenemesterHerbi Gärtner
UdlejningTeatrenes Films-Kontor A/S
ProducentJohn Olsen
RegissørErik Larsen
Efter skuespil afBrandon Thomas

Lokationer:
Kirke Eskilstrup Station
Københavns Universitet
Lindholm Gods
Orupgård
Ristorante Italiano
Rundetårn
Stranden Vraget ved Sanddobbernes Camping

Filmen har sidst været vist på TV:
31/12-2013 på DR 1   klik for at se flere
28/12-2013 på DR 1
17/12-2011 på DR 1
19/11-2011 på DR 1
1/1-2008 på DR 1
29/12-2007 på DR 1
25/4-2004 på DR 1
9/4-2004 på DR 1

Iøvrigt:
Keith Keller skrev i Billedbladet i foråret 1959. "Da Frank Sinatra kom til lillebyen Madison, USA, med en lille armé af filmfolk for at indspille nogle scener til Some Came Running, syntes lillebyens befolkning, at dette var den helt store begivenhed. Sinatra lod dem tydeligt forstå, at for ham hørte oplevelsen ikke til de muntre. Han slog fremrakte autografbøger til side, og i den lokale bar mumlede han skældsord mod byen ned i sin whiskysjus."


Da Dirch Passer, Ove Sprogøe og Ebbe Langberg kom til lillebyen Kirke Eskildstrup ved Tølløse med en håndfuld filmfolk for at indspille et par scener til Charles tante, syntes lillebyens befolkning, at det var en helt hyggelig lille adspredelse i dagligdagen.


Passer, Sprogøe og Langberg var tydeligt glade for, at de blev modtaget så velvilligt. Autograferne fik en ekstra krusedulle på halen i de fremrakte bøger, og på trinet foran købmanden delte Dirch Passer en appelsinvand med vejmand Andersens lille søn. Sådan er filmfolk lige som alle andre folk så forskellige.


Typisk for danske filmfolk er det, at de som regel altid er ligevægtige, selv om nerverne også her kan stå på højkant, fordi der står store penge på spil, fordi kunstnere nu engang har kunstnertemperamenter, fordi film er en krævende kunst, selv når det drejer sig om en film over en folkekomedie som Charles Tante.



Bortset fra Dirch Passer og Ebbe Langberg er personerne ikke de samme på Stig Lommers scene som i Sagas filmatisering. Heller ikke stykket er helt det samme. Børge Müller står for den ene fordanskning, broder Arvid for den anden. Filmudgaven afviger naturligvis mest fra den engelske original, idet filmens handling er henlagt til Danmark.



På scenen muntrer Dirch Passer sig med parodier på en engelsk accent. Det har været svært for ham at holde aftenens teaterløjer uden for dagens filmsjov. Morsomt har det til gengæld været for de øvrige medvirkende at følge Passers improvisationer. Af og til har en improvisation kostet et par ekstra prøver. Instruktøren, Sagas direktør Poul Bang, har selv moret sig og tilgivet forsinkelserne. Ved andre lejligheder har Bang, en af de få danske instruktører, der er De's med sine skuespillere, vist, at han ikke holder på formerne - sådan at forstå, at han aldeles uforfængeligt har lyttet til råd og vink fra Passer og sine øvrige underordnede.



Udeoptagelser til Charles Tante fandt bl.a. sted ved Det Kinesiske Tehus i Gurre og ved Dragsholm (Kilde: Billed-Bladet 29-1959).

Atelieroptagelserne er blevet til i en af de kostbareste dekorationer, der nogen sinde er blevet opført hos Saga eller på noget andet dansk filmatelier.


Charles Tante filmes i Eastmancolor. Preben Birch har sørget for kjoler og dragter til damerne Birgitte Federspiel, Ghita Nørby, Annie Birgit Garde og filmdebutanten Susse Wold, Marguerite Vibys datter.



Man arbejder med et budget på omkring en million kroner. Indkasseringen af millionen og dens trillinger i fortjeneste indledes til efteråret.



I sommeren 1959 optog man farvefilmen "Charles tante" - den gamle populære farce, som Dirch Passer havde så stor succes med på ABC-Teatret. Før optagelserne efterlyste Saga effekter fra 90ernes klunketid - alt fra aviser, familieportrætter i ramme, lomme- eller stueure, petroleumslamper, kunstgenstande, parasoller, klunkemøbler eller havemøbler fra 90erne.


Der blev bl.a. lavet filmoptagelser til "Charles tante" i den idylliske park ved Orupgaard udenfor Nykøbing Falster og på Lindholm.



Til filmen producerede man her en romantisk måneskinsscene med Dirch Passer og Susse Wold, som blev optaget i blændende sol. Foran kamera-linserne var anbragt gul-filtre som skulle give den rette måneskin-stemning. Alligevel havde skuespillerne det svært ved ikke at misse med øjnene i den fulde sol. Ved en anden optagelse af Dirch Passer på havegangen langs en lille sø måtte man have kameraet ud mellem sivene. Forinden måtte man sende fotografen ud uden kamera for at afprøve om det var bundløst mudder. Dirch Passer var iøvrigt en af den tids mest travle skuespillere med film om formiddagen, prøve på teater om eftermiddagen og teater om aftenen. En vittig person sagde, at han vel også kunne nå at gå med morgenbrød fra kl. 6-7. "Charles tante" var en dyr filmproduktion. Udgifter til råfilm (farvefilm) kostede alene omkring 100.000 kr., skuespillergager omkring 200.000 kr. foruden lønninger til teknikere, husleje, rejser, kostumer m.v. Alene Ghita Nørbys og Annie Birgit Gardes kjoler kostede 1.800 kr. stykket, hvilket var et anseeligt beløb i 1959 penge. I det samlede budget indgik at filmen skulle ses af mindst hver fjerde dansker for at balancere.


Holbæk Amtstidende fortalte den 25. juni 1959 om optagelserne på Kirke Eskilstrup station, der i filmen "Charles Tante" hedder Krogerup. Der var adskillige tilskuere som tog forskud på den muntre film. Til formålet havde man lånt et par ældre jernbanevogne - den ene udstyret med salon med bl.a. fritstående lænestole og sofa fra DSB's museum. Og foran toget spændte man et lokomotiv af årgang 1898. Filmen foregår i 90erne og sceneriet var lagt så nær denne tid som muligt, men den hestetrukne jumbe, der brugtes i filmen havde gummihjul - og sådan var det ikke i 90erne. De lokale statister, der entrer den gode gamle salonvogn var Henning Sørensen, fru Dorthea Sørensen, fru Gurli Christensen og Ejnar Olsen. Som gæst hos Saga så man miss Lucille Murreay, USA.



På Lindholm Gods ved Roskilde optog man bl.a. scenen, hvor den rigtige tante (Birgitte Federspiel) ankommer til godset og hvor den stoute kusk (Børge Grimstrup Møller) kører Landaueren op foran Godsets hovedtrappe. Landaueren var udlånt fra Ledreborg Slot, og det var vognmand Emil Olsen, Algade 19 i Roskilde, der havde stillet sine dejlige to sorte Oldenborgere til disposition.



Lindholm Gods, som spiller en vigtig rolle i filmen, havde ikke en egnet park. Inden man fandt frem til Orupgaards parkanlæg på Falster havde man gennemsøgt det meste af Sjælland for at finde frem til den helt rigtige park. Med ved optagelserne på Falster var Dirch Passer, Ove Sprogøe, Ghita Nørby, Annie Birgit Garde, Ebbe Langberg, Birgitte Federspiel og Holger Juul Hansen. Filmholdet havde under optagelserne hovedkvarter på Industri-hotellet i Nykøbing F. Der blev arbejdet hver dag til kl. 16, hvorefter de skuespillere, der havde teatertjeneste i København kørte hjem for ud på natten at vende tilbage til Nykøbing F.



En hel del optagelser foregik naturligvis på atelier. Blandt dem bl.a. scenen, hvor Annie Birgit Garde og Ghita Nørby skal komme ind gennem en dør, standse op og sige "Tit tit, god dag, her er vi igen" og derpå hilse på den tanteforklædte Dirch Passer, som Ove Sprogøe og Ebbe Langberg står med på trappen. Mange lag tante-kjole over det normale tøj tyngede og lunede under optagelsen. Dirch Passer havde endda et lag mindre på end i teater-versionen. Man fandt at det så sjovere ud, at publikum havde direkte kik til hans lange bukser. Ebbe Langberg og Ove Sprogøe skulle løfte Dirch Passer i vejret, men han var tung at bære på i studie-heden. Det fandt man udvej for med en høj taburet, der kunne genmmes under skørterne. Han havde så den at sidde på under optagelsen. Men på filmen ser det ud som om han bliver båret.



Parken på Orupgaard rummer en lille kanal og også en smuk stenhøj. Filmselskabet havde fra København medbragt to bænke - en formet som en svane, der kaldtes for "ja-bænken", hvor frierier foregik mellem de implicerede og en der hedder "nej-bænken". Trods anstrengende vilkår for skuespillerne under optagelserne på Falster kunne Poul Bang fortælle, at det ikke var nødvendigt at placere dem på ja-bænken, da kontrakterne skulle underskrives.




Christian Arhoff spillede rollen som Charley's Tante på Nygadeteatret i 1948-49, og var endda instruktør på forestillingen sammen med Helge Dahl.

10 år senere ville Stig Lommer sætte tanten op på ABC-teatret, igen med Arhoff i titelrollen - men det endte med at blive Dirch Passer der fik rollen. Dirch havde stor respekt for sine kollegaer, og var nervøs for om han kunne gøre det lige så godt som Arhoff. Det kunne han, og forestillingen blev en kæmpesucces, og medens den kørte blev den også filmmatiseret på Saga Film.