Ballerup Boulevard
Ungdomsfilm. 3/10-1986
76 min. Farve. VHS

Beskrivelse
Tilsyneladende lever Pinky (Stine Bierlich), hendes far Ralf (Morten Grunwald), broderen Mik (Pelle Koppel) og moderen Mona (Helle Hertz) et godt og harmonisk familieliv. Pinky har sammen med to skoleveninder, Eva (Anja Toft) og Jannie (Anja Kempinski), lavet et band ”Ballerup Boulevard”, som skal spille ved førstkommende skolebal. Under overfladen lurer tragedien - familiens sammenbrud. Ralf og Monas vognmandsforretning ”Ramona Transport”, som på det nærmeste drives på må og få, får problemer, da der kommer uanmeldt revision. Mona, som besidder stillingen som både bogholder og regnskabschef, har benyttet sig af ”kreativ bogføring”. Mona har gentagne gange gjort Ralf opmærksom på, at den var gruelig gal, men hver gang slår han det hen med ordene: "Vi klarer det sgu også denne gang". Situationen er dog værre end godt er. Huset og bilerne kan ryge på tvangsauktion, men værst af alt: Mona som står med hele ansvaret og hun kan risikere fængselsstraf. Det første problem dukker op, da en af chaufførerne Svend (Allan Olsen) en tidlig morgen dukker op og meddeler, at ingen af chaufførerne kører, før de har fået deres løn. Ralf prøver selv at klare at betjene kunderne. Et optrin i skolens gymnastiksal ender med, at Pinky forlader skolen i vrede. Samtidig indtræffer katastrofen på hjemmefronten. De er nødt til at fraflytte deres hus. Deres fremtidige hjem er noget gammelt skidt, men familiens trængsler er langtfra ovre. Mona er et nervesammenbrud nær. Hun skal næste dag i retten, og efter et sammenstød med Mik forlader hun hjemmet i stærkt oprevet tilstand. Næste dag, hos overøvrigheden, bliver Mona idømt en bøde på 100.000 kr. Hun gør opmærksom på, at de umuligt kan skaffe de mange penge de skylder. Alternativet er en måned i Horserød fængsel. Stemningen er meget trykket, da de holder afskedsmiddag for Mona. Selv om Ralf siger, at en måned hurtigt går, har affæren sat nogle grimme fingeraftryk på familiehyggen. Mona afkræver Ralf et løfte om at passe godt på ungerne, så længe hun er borte. Overfor Eva og Jannie, fortæller Pinky, at moderen er kommet på hospitalet. Men en af skolekammeraterne fortæller Eva og Jannie, at moderen ikke er på hospitalet, men i fængsel for at have svindlet. Pinkys verden er ikke længere den samme. Hun begynder at føle, at alle kan se på hende, at hendes mor er i fængsel. Hun vil heller ikke med faderen og Mik, op og besøge moderen. Det går helt galt en dag, hvor Eva og Jannie spørger Pinky, hvorfor hun lyver om moderens fravær. Skolefesten nærmer sig, og på lærerens (Ole Ernst) spørgsmål, om de er klar, ved Pinky ikke rigtigt. Det ser ud til, at ”Ballerup Boulevard” er ved at gå i opløsning, for når Pinky henvender sig til Eva og Jannie, undgår de at blive alene med hende - pludselig er hun luft for dem. Efter et mislykket forsøg på at besøge moderen i fængslet, hvor hun ikke får lov til at komme ind, undtagen ifølge med en voksen, opstår der også en misstemning mellem Pinky og hendes far. Pinkys før så muntre sind går i baglås. Hun mister livslysten og trækker sig ind i sig selv. Men da Eva vender tilbage til Pinky, og de får talt ud om den misstemning, der har været imellem dem, opstår ”Ballerup Boulevard” igen, og pigerne får travlt med at tilrettelægge de numre de, vil spille til skolefesten. Det hjælper også på familiens humør, da Mona vender hjem efter udstået straf. Dagen for skolefesten oprinder, og med en knude i maven entrer de to veninder scenen og trykker den af, og til deres store glæde får de en drønende succes.
 


Medvirkende:
Stine BierlichPinky
Anja ToftEva
Anja KempinskiJannie
Morten GrunwaldRalf - Pinkys far
Helle HertzMona - Pinkys mor
Pelle KoppelMik - Pinkys bror
Allan OlsenSvend - Chauffør
Otto BrandenburgEddie - Chauffør
Edward FlemingChauffør
Mika HeilmannLis
Jens ArentzenLis's ven
Ole ErnstLærer
Kjeld NørgaardFængselsbetjent
Kenneth JørgensenRicky
Anni Refslund PoulsenDorte
Annette SkounerEvas mor
Susanne LundbergJannis mor
Nikolaj RosingDreng
Ulrik SørensenDreng
Tager MeierTaxachauffør
Thomas Donovan KruseMiks band
Karsten Dines JohansenMiks band
Søren KrebsMiks band
Michael ChristensenRevisor
Gunner BadstueRevisor
Johnny ReimarSmølfekonge
Elisabeth Gjerluff NielsenSanger
Jacob Sæther
Niels Hauge
Robert Stang
Jacob Binzer
Ernst Bulskov Pedersen
Camilla Overbye Roos
Trine Pallesen

Kredits:
InstruktionLinda Wendel
ManuskriptLinda Wendel
MusikJim Messina
MusikDet Neodepressionistiske Danseorkester
MusikThe Honolulu Dance Band
MusikThe Pridesmen
MusikHerreys
MusikElisabeth Gjerluff Nielsen
MusikWasted
Still fotografThomas Grøndahl
KostumerKarin Trille Høy
TonemesterIben Haahr Andersen
TonemesterMorten Degnbol
ProduktionslederMarianne Moritzen
ProduktionBent Fabricius-Bjerre
Make-upElisabeth Bukkehave
ScenografiPoul Dubienko
KlipStefan Henszelman
FotografAnja Dalhoff
BelysningsmesterSøren Sørensen
ProduktionsselskabMetronome Productions A/S
Tone assistentSteen Kyllesbæk Andersen
Instruktion assistentKaren Bentzon
Fotograf assistentKim Hattesen
Fotograf assistentEigil Jacobsen
RekvisitørPeter Grant
RekvisitørAxel Krogsbøll
ScriptAnnemarie Aaes
ScriptLouise Kjær
UdlejningWarner og Metronome
Lys assistentKasper Bregenborg
Lys assistentThomas Neivelt
Kostume assistentMarcella Kjeltoft
Klip assistentLouise Kjær
Klip assistentLisbeth Nielsen
Produktions assistentKim Magnusson
Produktions assistentMarianne Christensen
PRLis Lund
IndspilningslederHenrik Møller-Sørensen
GripOtto Stenov
GripHenrik Jongdahl
2nd-unit fotografFritz Schrøder
Tone mixPer Meinertsen
Manuskript konsulentKirsten Thorup
Manuskript konsulentSynne Rifbjerg
Scenografi assistentBent Kielberg
ProducerTivi Magnusson
Plakat designerSimon Bang

Lokationer:
Horserød Statsfængsel