Henrik Jongdahl
Født: 13-3-1958 i Odense
Død: 23-5-2024 Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Henrik Jongdahl, filmfotograf og faglærer (kaldet Buller) startede sin karriere i Erik Clausens "Rocking Silver" fra 1983. Efter et par produktioner som lysassistent etablerede han sig som grip og lavede blandt andet "Hodja fra Pjort" og "Ofelia kommer til byen". Herefter blev Henrik Jongdahl optaget på Den Danske Filmskoles fotolinje, hvor han uddannede sig fra 1985 til 1989. Henrik Jongdahl gik på årgang med instruktøren Niels Arden Oplev, og sammen lavede de den ambitiøse afgangsfilm "Kyndelmisse" med Max von Sydow i hovedrollen, ligesom han fotograferede Oplevs spillefilmdebut "Portland" i 1996. Herefter blev han ansat af Sven Clausen fra DR Drama, som producerede den succesfulde tv-serie "Taxa". Serien var en to-kameraproduktion, og Henrik Jongdahl udviste et særligt talent for denne produktionsform. Han blev derfor en af de mest brugte A-fotografer og lavede serier som "Gufol mysteriet", "Hotellet", "Forsvar", "Ørnen" og "Krøniken" samt yderligere tre spillefilm. Hans store viden om produktionsforhold gjorde det naturligt for ham at springe ud som producer på TV3’s ambitiøse soap-satsning "2900 Happiness" i 2007-09 og på TV 2-serien "Store drømme" i 2009. I 2010 tog han imod tilbuddet om at blive faglærer på NEXT’s film- og tv-uddannelse. Henrik Jongdahl dannede par med Vibeke Ankjær Axværd gennem 26 år.


Har arbejdet med følgende 19 film:
Rocking silver (1983)Lys assistent
Midt om natten (1984)Assistent
Hodja fra Pjort (1985)Grip
Ofelia kommer til byen (1985)Grip
Ballerup Boulevard (1986)Grip
Manden i månen (1986)Grip
Walter og Carlo - Yes det er far (1986)2nd-unit fotograf
Jeg elsker dig (1987)Fotograf assistent
Opbrud (1988) (1988)Belyser
Rødtotterne og Tyrannos (1988)2nd-unit fotograf
Skyggen af Emma (1988)Grip
Lad isbjørnene danse (1990)2nd-unit fotograf
Perfect world (1990)Grip
Snøvsen ta'r springet (1994)Fotograf assistent
Portland (1996)Fotograf
Ørnens øje (1997)2nd-unit fotograf
Anna (2000)Fotograf
Baby (2003)2nd-unit fotograf
Krummerne - så er det jul igen (2006)Cheffotograf

Har arbejdet med følgende 6 TV serier:
HotelletCheffotograf
TaxaFotograf
Charlot og CharlotteHelikopterfotograf
Nikolaj og JulieFotograf
KrønikenFotograf
ØrnenFotograf

Har arbejdet med følgende 2 julekalendere:
Gufol mysteriet (1997,2004)Fotograf
Jul på Vesterbro (2003,2004,2009,2013)Konsulent