Vagabonderne paa Bakkegaarden
Familiefilm. 19/12-1958
100 min. Farve. DVDVHS

Beskrivelse
Langt ude på landet i Jylland, en dejlig sommermorgen vågner Martin (Poul Reichhardt) op i en høstak. Martin har bisselæder i sålen, og hans vagabondering har ført ham vidt omkring. Men nu er han vendt tilbage til den egn hvor han tjente som helt ungt menneske. På hans jagt efter sin hat, som en hund havde stjålet styrter han ind på en gårdsplads hvor han torpoderer to ungepiger Karen (Judy Gringer) og Laura (Bodil Sangill) som er på vej ud med vasketøj. Han bliver budt på en kaffetår. Til gengæld gi’r han en sang. En sang har skaffet ham mangen et måltid mad, og en lun lo til at overnatte i. Martin bliver samlet op af en bonde (Karl Stegger) som fortæller han at Anne (Astrid Villaume) på Bakkegårde har siddet enke i lang tid. Det var en forfærdelig ulykke hvor hendes mand blev dræbt på stedet, og hun fik et nerve chock. Hun har en datter Hanne (Ghita Nørby), men det står vist ikke så godt til hos dem. På sin vidre vandring ind over heden møder han Anders (Ib Mossin). En sørgmodig bondedreng som er løbet fra sin plads i utide, fordi bonden var en djævel der hverken havde respekt for dyr og mennesker. Han har lyst til, at prøve lykken i København. Martin tilbyder ham følgeskab, men han takker nej. Det lykkedes ham at få et lift, men indser hurtigt at Martin har ret, han hører til på landet. Så de slår følgeskab. På deres vej bli’r de overhalet af en flok unge mennesker som er på vej til et bryllup. Martin siger til Anders at han skal spille, og de begi’r sig ind på gården. Hanne overrækker Karen (?) og Morten (?) en gris som gave fra dem alle sammen. Spille Peter er blevet så fuld, han er ved at tage sine strømper af , han vil spille harmonika med tæerne. Samtidig vandre Martin og Anders ind i gården, og Brudens far (Holger ’Fællessanger’ Hansen arrangerer dem til at spille. Som aftenen skrider frem, opstår der øjenkontakt mellem Anders og Hanne, selvom Hannes Fætter Karl (Per Lausgaard) prøver at forhindre det. Hannes farbror Jonas (Preben Lerdorff Rye) er efter at Anne er blevet enke bestyret Bakkegården. Jonas er noget af en tyran, som ikke tåler andre blander sig i hans affære. Hans søster Martha (Helga Frier) mor til Karl tager sønnens parti overfor Jonas, hvilket giver mange skænderier. Efter festen hvor Anders og Martin er gået til ro på hølofter. Anders syntes at brudgommen er heldig, at få en pæn pige og en gård. Martin fortæller ham, at han også en gang kunne få en pæn pige og en gård, men han ville hellere ud og opleve verden. Næste dag møder de en indbydende sø, og springer resolut i vandet, mens de bader bliver deres tøj undersøgt af en underlig snegl. Det viser sig at være en af Martins gamle venner Peter Villemose kaldet Klinke Hans (Christian Arhoff). Han tjener til livets ophold ved at klinke folks revnede Porcelæn. De tre slår følgeskab, og ender i Brunkulslejrene. Både Anders og Klinke Hans føler at der er noget der trækker i Martin. Han er på vej til Bakkegården, der hvor han tjente som ung, og hvor den unge pige som han var forelsket i boede. På Bakkegården er Jonas ved at tage magten fra Anna, og han har yderligere en trumf i baghånden hvis alt skulle gå galt. Martin og Anne mødes i haven, og han hører om hendes genvordigheder. Martin fortæller hende, at hun ikke må holde op med at kæmpe. Bakkegården er trods alt hendes. Da Jonas bekender kulør, og Anna ikke kan få hjælp i banken ser det sort ud. Klinke Hans kommer i tanke om at han engang havde arvet et Husmandssted, og han satte alle pengene i banken. Bankbogen havde han gravet ned i jorden ude i skoven. Efter næsten en hel nats søgen finder de bogen. Klinke Hans låner Anna alle pengene. Jonas får sit tilgodehavende, og smidt på porten, Hanne og Anders er blevet kærester, og Martin drager af igen. Han forærer Klinke Hans sine ting. Og vender tilbage til sin elskede Anna.
 


Medvirkende:
Poul ReichhardtMartin - vagabond
Ib MossinAnders - vagabond
Christian ArhoffKlinkehans - vagabond
Astrid VillaumeAnna - gårdejerske
Ghita NørbyHanne - Annas datter
Preben Lerdorff RyeJonas - forvalter
Helga FrierMartha - husholderske - Jonas's søster
Per LauesgaardKarl - Martha's søn
Irene HansenSofie, servitrice
Judy GringerMarie
Bodil SangillLaura
Karl SteggerEn gammel bonde på hestevogn
Knud SchrøderArthur, mand i bil
Lis AdelvardArthurs kone, overklassedame
Holger Fællessanger HansenEn gårdejer
Einar JuhlJansen - doktor
Jacob NielsenVolle - fodermester
Torkil LauritzenBankbestyrer
Ole MontyRasmussen - købmand
Anna Henriques-NielsenFrk. Jensen - syerske
Kirsten PasserInga - Bankassistent
Alfred WilkenNielsen - landbetjent
Marteng PedersenDreng foran banken
Kurt Erik NielsenBrudgommen
Lone RenerBruden, Marie
Knud RasmussenGårdskarl
Jens DueBryllupsgæst
Johnna LillebjergBryllupsgæst
Asta Esper AndersenBryllupsgæst, der taler om Hanne
Emilie NielsenBryllupsgæst, der taler om Hanne
Karen BorupBrudens mor

Kredits:
InstruktionAlice O'Fredericks
ManuskriptAlice O'Fredericks
ManuskriptJon Iversen
MusikSven Gyldmark
DekorationerSteini Sveinbjörnsson
KopiJohan Ankerstjerne A/S
TonemesterBent Høyer
DrejebogJon Iversen
DrejebogAlice O'Fredericks
SangteksterErik Leth
KlipWera Iwanouw
FotografRudolf Frederiksen
ProduktionsselskabASA
Instruktion assistentRobert Saaskin
UdlejningASA
ProducentHenning Karmark
Efter roman afMorten Korch

Lokationer:
Almagergård
Bognæsgaard
Fredheim
Hvidegård
Kildebækgaard
Søby Brunkulslejer

Filmen har sidst været vist på TV:
9/11-2014 på TV2 Charlie   klik for at se flere
4/10-2014 på TV2 Charlie
26/8-2014 på TV2 Charlie
14/4-2014 på TV2 Charlie
11/3-2014 på TV2 Charlie
12/1-2014 på TV2 Charlie
6/8-2009 på TV2 Charlie
17/7-2009 på TV2 Charlie
9/6-2009 på TV2 Charlie
8/4-2009 på TV2 Charlie
21/12-2008 på TV2 Charlie
26/3-2008 på TV2 Charlie
20/1-2008 på TV2 Charlie
30/10-2005 på DR 1
8/10-2005 på DR 1
16/10-2004 på DR 1

Iøvrigt:
Kildebækgaard blev brugt ved optagelse af scener til "Vagabonderne på Bakkegården" og "Der brænder en ild". Bl.a. optog man scenerne fra gårdspladsen med Chr. Arhoff, scenerne hvor Ghita Nørby kommer ud af gårdens bryggersdør og hvor hun fra et vindue hører vagabonderne komme. Også scenen med Preben Lerdorff-Rye blev optaget på gårdspladsen. I slutscenen, hvor Poul Reichhardt siger farvel til Astrid Villaume blev porten bygget op på atelieret, da Astrid Villaume på daværende tidspunkt var syg. Der blev ikke optaget scener indendørs.



Agnete Dinesen, der nu ejer gården, har oplyst at det var hendes faster på Bognæsgården som anbefalede sit barndomshjem “Kildebækgaard”, da man manglede et nyt sted. Ved en trappe på gården opsatte man en stor kampesten med navnet “Bakkegården”.



Der blev til "Vagabonderne på Bakkegaarden" også optaget scener i brunkulslejerne i Søby med Poul Reichhardt og Ib Mossin. To ambulancer fra henholdsvis Herning og Brande var med og desuden kørte der en kranvogn med falck-redder Robert Dahl som chauffør. Optagelse af scenen var overstået på en dag. Optagesteder er i dag umulige stedfæste på grund af vegetation m.v. Ugen efter at optagelserne var slut, skete der et sandskred, hvorved en person blev dræbt.



I filmen skulle Peter Malberg ha' spillet rollen som Klinkehans, men han var syg da optagelserne begyndte, så Chrstian Arhoff fik rollen.


I filmen kan man ofte høre når man har brugt en kulisse, f.eks. i badescenen, hvor man kan høre de går på et trægulv.

Billed-Bladet nummer 39-1958 fra 26.september 1958 skriver om optagelserne i brunkulslejrene i Søby ved Brande.

Scenen hvor Anna og Martin ordner ærter er optaget på Lau Lauritzens landsted i Rungsted.

Billed-Bladet nummer 24-1958 fra 13. juni 1958 skriver om de optagelser, der er foretaget på en idyllisk bondegård i hjertet af Lyngby, (formentlig ASA-studiet)

Lone Rener, der havde rollen som brud, bar i filmen den samme brudekjole som Tove Maës var brud i - i filmen "Flintesønnerne".