Peter Flinth
Født: 7-11-1964 i København

Biografi
Peter Flinth, filminstruktør, der er søn af civilingeniør Finn Rasmussen (13-02-1936 - 1997) og korrespondent Merete Flinth, studerede filmvidenskab på Københavns Universitet 1984-86 og blev uddannet på Den Danske Filmskoles instruktørlinie 1989-1993. Udover tv-serier og spillefilm har han instrueret en lang række reklame- og kortfilm. Peter Flinth spillefilmdebuterede i 1997 med den kritikerroste "Ørnens øje", som modtog ikke færre end fem Robert-priser. Siden instruerede han endnu to film for det unge publikum, nemlig "Olsen-banden Junior" og "Fakiren fra Bilbao". Efter de tre børnefilm har Peter Flinth vendt sig mod Sverige, hvor han bl.a. instruerede Wallander-krimien "Mastermind" med Krister Henriksson i hovedrollen, derefter den stort anlagte tempelridersaga om Arn, som udmøntede sig i to spillefilm. Siden har han instrueret den svenske "Nobels Testamente" i 2012 og den norske film "Beatles" i 2014, der er en filmatisering af Lars Saabye Christensens roman. Peter Flinth blev den 24. juni 1995 gift med Camilla Bredholt (f. 12-10-1965).


Har arbejdet med følgende 19 film:
Skyggen af Emma (1988)Trailer, Instruktion assistent
Lykken er en underlig fisk (1989)Trailer
Walter og Carlo i Amerika (1989)Trailer, Instruktion assistent
Lad isbjørnene danse (1990)Instruktion assistent
Hjælp - Min datter vil giftes (1993)Instruktion assistent
Nattevagten (1994)Instruktion assistent
Ørnens øje (1997)Drejebog, Instruktion
Den eneste ene (1999)Trailer
Max (2000)2nd-unit instruktion assistent
Hånden på hjertet (2000)Trailer
Olsen-banden Junior (2001)Instruktion
De grønne slagtere (2003)Trailer
Fakiren fra Bilbao (2004)Instruktion
Inkasso (2004)Trailer
Store planer (2005)Trailer klip
Solkongen (2005)Trailer
Til døden os skiller (2007)Konsulent
Far til fire på japansk (2010)Trailer klip, Trailer
Talenttyven (2012)Trailer

Har arbejdet med følgende 1 TV serier:
RejseholdetInstruktion