Biografi
Marguerite Viby (Ida Marguerithe Steenberg Jensen, kaldet Viby), skuespillerinde, var datter af politibetjent og løjtnant Niels Oscar Julius Jensen (1880 - 1933) og hustru Emmy Johanne Kirstine Steenberg (1882 - 1927). Hun fik som barn balletuddannelse på Emilie Walboms danseskole og hos kgl. solodanser John Andersen. Første gang man stiftede bekendtskab med hende var i Tivolis Sommerteater i 1922. Hun debuterede knapt 17 år gammel i foråret 1926 på Apollo i Aalborg - som danser på turné med Holger Hansens operaselskab, hvor hun gav sin morsomme Josefine Baker-parodi og sammen med danseren Poul Eltorp udførte balletten "To i et Glashus". Senere samme år medvirkede hun i Sigurd Wantzins sommerrevy i Rønne. Hun blev i 1926 gift i Aså med danseren og skuespilleren Poul Guldager og i forårssæsonen 1927 dansede hun sammen med ham i en indlagt "Black Bottom" i "Valsedrømme" hos Gerda Christophersen. I sommeren 1927 dansede de sammen i Helsingør-Revyen på Helsingør Sommerteater, hvor hun fik sit første gennembrud indenfor revyen. En opsigtsvækkende parodi på Josephine Baker på Vennelyst i Aarhus gav hende et ry i teaterkredse. I efteråret 1927 engagerede Gerda Christophersen hende igen og gav hende - foruden en danserolle i "Nej, nej Nanette" - også en rigtig rolle i operetten "Cirkusprinsessen". I forårssæsonen 1928 kom hun til Otto Jacobsens selskab, hvor hun sammen med Paula Illemann Borch og Gerda Gulda præsenterede de første "Tre små Piger" for provinsens publikum. Hun tog publikum med storm og det blev bemærket, at hun formåede at spille Amalie i "Genboerne" i den rette hostrupske ånd. Hun blev i sommeren 1928 engageret ved Scala-Teatret og optrådte her i Frede Skaarups sidste tre år. Hun gjorde sin entre på Scala med visen "Bedstemor kan svømme". I den sidste Scala-revy "Punktum-Finale" i 1930 sang hun "To øjne så blå som violer" og "Både hist og her og rundt omkring". I 1929-30 var hun engageret på Casino, hvor hun var med i operetter og bl.a. spillede sammen med Arne Weel i "Jomfruburet" og "Forår i Heidelberg". Det var iøvrigt på Casino Teatret hun fik sin indtil da største succes, bl.a. med "London i lygteskær". Hun havde også samspil med Arne Weel på Riddersalen i "Pæn og Høflig", i hvilken forestilling hun sang "Det er sjovt at være til". Gennem årene 1932-1939 var hun tilknyttet Apolloteatret, hvor hun optrådte sammen med Hans W. Petersen, Christian Arhoff og Edgar Hansen og i disse år voksede hendes popularitet betydeligt. I 1932 kom det helt store gennembrud på Apollo Teatret, hvor hun sang "En lille blomst fra Danmarks have" og i duet med Hans W. Petersen "Så ruller jeg med dig". Sammen med Carl Alstrup sang hun i Apollo Revyen om "Stæren, den lille mosækker den sitter og kvækker i Uuuppsala" og i Apollo Revyen 1934 "Danmark, vågn op". Hun gæstespillede på Chat Noir i Oslo i 1935 med sin glansrolle i "Katten i sækken" bl.a. sammen med den norske skuespillerinde Vesla Stenersen. Under krigen havde hun både film- og teaterengagementer i Sverige og Danmark. Hun optrådte på Vasa-Teatern i Stockholm i 1940 i "Katten i sækken" og gav også gæstespil i Finland. Marguerite Viby sang i Dagmar Revyen 1943 visen "Flyv min hest", som i hendes fortolkning blev et højdepunkt i revyen og en evergreen i hendes repertoire. Hun tilbragte de sidste besættelsesår i Sverige, hvor hun indspillede film, optrådte for de danske forlægninger og flygtninge og drog rundt til de svenske folkeparker med den danske dansepartner Per Gundmann. Efter en radioudsendelse lukkedes de danske grænser sig for hende i 1944. Efter krigen fik hun tilbud fra den norske teaterdirektør og skuespiller Leif Juster (14-02-1910 - 25-11-1995) om at komme til Norge 1947-48 og synge sine populære sange i hans revy på Edderkoppen. Med få afbrydelser tilbragte hun de næste to år i Norge og spillede bl.a. Amanda i "Privatliv" ligesom hun var på turné rundt i Norge. I foråret 1948 spillede hun sammen med Leif Juster i en revy på Frederiksberg Teater og i den følgende sæson i "Faldne engle" på Riddersalen. I Dagmarrevyen 1953 havde hun stor succes med Charlie Chaplin-visen "Med stok og med hat og med skæg". I 1950erne var hun udover revykunstner også hovedperson i Aage Stentofts operetter på Det ny Scala. Sammen med Bodil Steen optrådte hun i 1955 som Frøken Dyd og Fru Moral i "Orfeus i underverdenen". De blev et utrolig populært par bl.a. med "Raketvisen" og forestillingen satte rekord med 288 opførelser. Samarbejdet fortsatte og de nåede også at spille 407 gange som de to gamle tanter i "Arsenik og gamle kniplinger". Man husker også Marguerite Viby i nummeret ”Opunionsundersøgelsen” hvor hun spillede sammen med Buster Larsen. I 1965 væltede Marguerite Viby nærmest teltet i Cirkusrevyen med viserne "Den jazzende husmor" og "Før vi fik bil". Fra samme år stammer også "Dame til PR søges", hvor hun søger ansættelse hos Willy Rathnov og samtalen udelukkende består af forkortelser. I 1964 havde hun et one-woman-show på TV. Senere medvirkede hun i forestillingerne "Boyfriend" og "Mordskab" på Ungdommens Teater -"No, No, Nanette" på Det Ny Teater og var op i 1970erne stadig aktiv på mange revyscener, bl.a. i Holstebro-Revyen. Marguerite Viby medvirkede i stumfilmen ”Kongen af Pelikanien” og var med i yderligere 5 stumfilm - inden hun sammen med Edgar Hansen medvirkede i de første danske lydfilm. Sammen med Hans W. Petersen havde hun i "Han, Hun og Hamlet" et dansenummer, hvor de sammen sang "Alle fugle fløjter". Hun fik sit filmgennembrud i 1932 med "Skal vi vædde en million", hvor hun spillede korpigen Aurora, der især huskes for - sammen med Hans W. Petersen - at synge sangen "Titte til hinanden". Den største filmsucces var "Mille, Marie og mig" fra 1937, hvor hun i samme film spillede tre roller og hvor hun sang "Hot, hot, jeg har det hede hule hot" og ikke mindst sin mest berømte Kai Normann Andersen-sang "Jeg har elsket dig sålænge jeg kan mindes", der blev hendes faste kendingsmelodi. I filmen "Frk. Kirkemus" havde hun samspil med Poul Reumert og i mange andre vidunderlige filmroller kunne man se Marguerite Viby - bl.a. som Husjomfruen i "Sørensen og Rasmussen", Dorrit i "Teatertosset" og tante Dorrit i "Far laver sovsen". I årene fra 1941 til 1946 indspillede Marguerite Viby også film i Sverige. Ofte var det samme film, der blev indspillet i såvel en dansk som svensk version. Bl. a. blev der indspillet svenske udgaver af "Mille, Marie og jeg", "Frøken Vildkat", "Lykken kommer" og "Teatertosset". Sammen med den svenske skuespiller Åke Söderblom (20-01-1910 - 22-05-1965) indspillede hun også en filmversion af operetten "Nitouche". I mange film sang hun melodier som senere er blevet evergreens, fx. "Højt at flyve dybt at falde" og "Her er der en lille pige" fra filmen "Tretten år", "Titte til hinanden" fra filmen "Skal vi vædde en million", "Hele verden nynner på en sang om kærlighed" og "Vipti-Vupti Optimist" fra filmen "Komtessen fra Steenholt", "Sofie" fra filmen "Sørensen og Rasmussen", "Først et lille blink, så en lille drink" fra filmen "En pige med pep", "Den dag da Dorthe drak dus" fra filmen "Som du vil ha mig", "Kom når lykken kalder" og "Bare du vil smile lidt til mig" fra "Frk. Kirkemus" og "Tingelingeling for dig og tingelingeling for mig" fra filmen "Teatertosset". De mange filmschlagere og sange fra revyer udkom på grammofonplade, der solgtes i tusindvis. På TV lo vi også af hende i rollen som den allestedsnærværende og nysgerrige rengøringskone "Morten" i "Én stor familie", som skulle blive hendes sidste TV-rolle. Ægteskabet med Poul Guldager blev opløst i 1931. Det var i tiden på Apollo Teatret hun traf den 28 år ældre skuespiller og teaterdirektør Emanuel Gregers, som hun blev gift med i hans hjem i Willemoesgade i København den 3. februar 1932. Det ægteskab holdt til 1938. I al hemmelighed blev hun 15. april 1938 gift med direktør Knud Wold (07-05-1907 - 01-03-1992) i Store Magleby kirke og i november samme år fik de datteren Lise (Susse Wold). Sammen med Knud Wold byggede hun sommerhus på Udsholt Strand ved Rågeleje, hvor hun tilbragte lange sommerferier. Hun blev skilt fra Knud Wold i december 1948. Knud Wold forsøgte siden forgæves at komme ind i den amerikanske filmproduktion, solgte dansk kunst på Sunset Boulevard og drev grossistvirksomhed fra Luxembourg med farmaceutiske artikler. Den 26. juni 1953 blev Marguerite Viby på Frederiksberg Rådhus gift med skuespilleren Preben Mahrt. De blev skilt i 1963 og 20. maj 1967 blev hun på Frederiksberg gift med overlærer ved Københavns skolevæsen Erik Henry Tangfelt (18-05-1923 - 08-08-1971). Gennem årene havde Marguerite Viby iøvrigt flere romancer, der i sommeren 1942 indbefattede den svenske Prins Bertil. I Helsingfors optrådte hun i 1942 ved en velgørenhedskoncert for finske krigsinvalider under anden verdenskrig og fik efter koncerten tildelt Krigsinvalidernes Brödraförbunds Hæderstegn. I 1993 blev hun kåret som årets æreskunstner ved Revyernes Revy og i 2000 fik hun meget velfortjent sin første Bodil for sit samlede livsværk inden for dansk film. Hun fik i 1985 en hjerneblødning, der bevirkede at hun trak sig tilbage fra rampelyset efter 62 aktive år.