Jørgen Nordskjold
Født: 28-6-1943 i Frederiksberg

Biografi
Jørgen Nordskjold havde som ung en stor interesse for film og henvendte sig i 1960 - lige fra skolen - til Nordisk Film for at søge plads som toneassistent. Imidlertid manglede filmselskabet ikke toneassistenter, men i forbindelse med mødet ringede John Hilbard til Saga Film for at høre om man der skulle have brug for en initiativrig ung mand på 17 år. Det førte til et møde allerede næste dag med direktør Poul Bang og Georg Jensen og han blev med det samme ansat og kunne starte to dage efter. Kort efter sin ansættelse var han som toneassistent med til at lave de sidste scener til "Baronessen fra benzintanken", der i Saga Films fortløbende numre bar betegnelsen Film nr. 44. Han var også med til - på lydsiden - at lave alt efterarbejde på filmen. Desuden var han toneassistent på flere andre film, bl.a. filmen "Reptilicus", som var den næste i rækken. Jørgen Nordskjold var tonemester hos Saga Film frem til udgangen af december 1966, hvor han til Georg Jensens store fortrydelse forlod Saga Film. I første omgang etablerede han som selvstændig et fotoatelier, som han på grund af nogle særlige omstændigheder måtte lukke året efter. Siden blev han ansat hos Georg Jensen, der i mellemtiden havde startet sit eget firma på Gustav Adolfsvej i Lyngby med elektronisk synkroniseringsudstyr til film. Han var ansat her til omkring 1980 og lavede i tiden derefter flere andre ting inden han gik på pension.


Har arbejdet med følgende 9 film:
Venus fra Vestø (1962)Tone assistent
Frøken Nitouche (1963)Tone assistent
Støv for alle pengene (1963)Tonemester
Alt for kvinden - (Greven på Liljenborg) (1964)Tone assistent
5 mand og Rosa (1964)Tone assistent
En ven i bolignøden (1965)Tone assistent
Gys og gæve tanter (1966)Tonemester
Dyden går amok (1966)Tonemester
Soyas Tagsten (1966)Tonemester