Venus fra Vestø
Modstandsfilm. 21/12-1962
116 min. Farve. DVDVHS

Beskrivelse
Et tysk marinefartøj anløber den lille idylliske ø Vestø under ledelse af kaptajn Weiss (Dieter Eppler), han erklærer øen for besat, og under undtagelsestilstand. Deres mission er at beslaglægge øens stolthed den af ædel byrd - Jerseykoen Venus - som i klassisk stil - ikælvet med den engelske præmietyr "Mars of Ippsworth." Sognerådsformanden Ole Klausen (William Knoblauch) er rystet over at kaptajnen har valgt godset Egedlund som sit hovedkvarter, han gør opmærksom på, at godsets unge ejerinde Nicola Eged-Schack (Malene Schwartz) er bortrejse, og opholder sig i England, men kaptajnen affejer alle Klausens indvendinger. Nicolas fætter Ditlev Eged-Schack (Dirch Passer) hvis store hobby er at male er blevet på øen, for som han siger her (er) var så fredfyldt. Klausen indkalder sognerådet til møde og fremlægger tyskernes ordre om, at alle våben skal afleveres, men det er jo nemt nok, siger han for vi har jo ingen, ej heller må der lyttes til engelsk radio, han formaner forsigtighed til sine venner, ellers kan de få ubehageligheder.I England i landbrugsministeriet, bliver der travlhed, da man opdager hvad tyskerne er ude på, det er en katastrofe hvis det lykkedes for tyskerne at bortfører Venus og hendes ufødte kalv, kalven skal bruges til at bygge en ny stamme af Jerseykøer op på, man undfanger en ide om at komme tyskerne i forkøbet, og hente Venus til England. Krigsministeriet bliver inddraget i sagen og major John Morland (Henning Moritzen) bliver valgt til aktionen, han har dansk baggrund, han kan dog se det komiske i hele affæren. Efterretningstjenesten har opsporet en lokalkendt kvinde, født på Vestø, som guide, det viser sig at være Nicola, som gør tjeneste som lotte i ATS Nord Wales. På Vestø har kaptajnen ladet Ditlev skygge, fordi han mistænkte ham for at være i ledetog med modstandsbevægelsen, han tilbyder Ditlev en passerseddel så han frit kan bevæge sig over hele øen, men han takker nej, han vil ikke have en fordel, som blev nægtet øens øvrige beboer. De endelige ordre modtager Morland, Nicola og radiotelegrafist Henriksen (Ole Wegener) i krigsministeriet med besked om, at læse, lærer udenad, og tilintetgøre dem. De transporteres til Vestø i ubåd, og sættes i land ved røde klit. Vil det mon lykkedes dem at snøre tyskerne, og hvilken hjælp ville de få af øens beboer.?
 


Medvirkende:
Malene SchwartzNicola Egede-Schack - godsejer
Henning MoritzenJohn Morland - engelsk major
Dirch PasserDitlev Egede-Schack - Nicola's fætter
William KnoblauchOle Klausen - sognerådsformand
Ole WegenerHenriksen - radiotelegrafist
Jan Priiskorn SchmidtSøren Severinsen
Arthur JensenPive Ras
Holger Fællessanger HansenMorten Jacobsen - 'Trawler Jack'
Gunnar LemvighKromand
Jacob NielsenKristoffer - karl på Egelund
Poul ThomsenOversætter I engelsk retsal
Inger KnoblauchSognerådsformandens kone
Edith Hermansen
Avi SagildMathilde, sekretær for onkel George
Flemming B. MuusCommander Dunn
Varinka Wichfeld MuusATS-officer, Wales
Dieter EpplerKaptajn Weiss - tysk kommandant på Vestø
Horst Werner LoosVogel, tysk underofficer
Richard WattisEnglænder
Edward ChapmanEnglænder
Jerrard TickellOnkel George, oberst, War Office
Cathy RupertCathy, barpige på The Silver Cross
Allan BlannerEnglænder
David ColletEnglænder
Cyril GlynnEnglænder
Vera LynnEngelsk sangerinde
Howard Bevan WardEngelsk dommer
Verner TholsgaardTysk vagtpost
Karl Heinz NeumannMüller, tysk underofficer
Roger MaridiaRestauratør i London
Eric DavidsonSnakkesalig skotte
Alfred Wilken
Poul Bang'Trawler Jack' (stand-in)

Kredits:
InstruktionAnnelise Reenberg
ManuskriptBørge Müller
MusikSven Gyldmark
DekorationerHelge Hansen
DekorationerIwan Poulsen
DekorationerOtto Lund
Still fotografIb Lønvang
KopiJohan Ankerstjerne A/S
TonemesterGeorg Jensen
TonemesterLeon Seibæk
ProduktionslederPoul Bang
Make-upCalma Jensen
Make-upBirthe Lyngsøe
KlipLizzi Weischenfeldt
FotografOle Lytken
ProduktionsselskabSaga Studio
Tone assistentJørgen Nordskjold
Instruktion assistentBente Haack
ScenemesterHerbi Gärtner
UdlejningTeatrenes Films-Kontor A/S
TilrettelæggelseErik Larsen
TilrettelæggelseEric Davidson
Dialog bearbejdelseJerrard Tickell
Efter roman afJerrard Tickell

Lokationer:
Rubjerg Knude
Skovriderkroen i Charlottenlund
Sæbygård

Filmen har sidst været vist på TV:
27/10-2012 på TV2 Charlie   klik for at se flere
25/9-2012 på TV2 Charlie
5/8-2012 på TV2 Charlie
15/7-2012 på TV2 Charlie
3/5-2012 på TV2 Charlie
3/2-2012 på TV2 Charlie

Iøvrigt:
Arbejdstitel: Operation Venus

Benyttede lokaliteter: Nordkysten af øen Fur i Limfjorden, stranden ved Rubjerg Knude mellem Lønstrup og Løkken, Sæbygaard ved Sæby. Endvidere benyttes den danske flådes motortorpedobåd 'P501 Hajen'.




På nordsiden af øen Fur i Limfjorden skulle man optage scenen, hvor Holger "Fællessanger" Hansen i rollen som 'Trawler Jack' skulle ro Henning Moritzen, den tyske fange og drengen Jan Priiskorn-Schmidt de 400 meter gennem den oprørte sø ud til den ventende motortorpedobåd. "Det magter jeg ikke", sagde Holger "Fællessanger" Hansen, men så trådte direktør Poul Bang til. Med modellen Holger "Fællessanger" ved sin side sminkede sminkøsen Calma Poul Bang til rollen som 'Trawler Jack'. Ukendt med søen var Poul Bang ikke - han havde nemlig i 1924 aftjent sin værnepligt i Marinen.





Filmen "Venus fra Vestø" bygger på Jerrard Tickell's bestseller "Appointment with Venus". Poul Reumert fik tilbud fra Saga-film om en rolle som sognerådsformand. Han udbad sig dog i første omgang betænkningstid, men afslog, da han ikke følte sig rask. Det lykkedes derimod at overtale den engelske forfatter til selv at medvirke i filmen. Han optræder som "Onkel George" - den engelske Secrets Service-mand, der sidder hjemme i London og "trækker i snorene". Rollen var ikke ukendt for forfatteren. Han "spillede" den i det virkelige liv under krigen, og det var hans erfaringer og oplevelser fra dette arbejde, der var grundlag for romanen.



Filmfolkene havde under optagelserne en lang arbejdsdag. De tog med en af de tidlige færger til Fur og tog først tilbage til deres hovedkvarter i Skive hen på aftenen. I mellemtiden havde de kvarter på Fur Afholds- og Gæstehjem. På den lille Limfjordsø Kås nord for Salling blev der lavet optagelser rundt om på mange forskellige steder af øen. Et idyllisk sommerhus nær molerværket var kunstmalerens bolig, ved Rødsten blev kæmpet drøjt mellem engelske og tyske soldater og ved Gammelgaarde filmede man ved maleren Knud Pontoppidans hus. Det var her man optog scenen med Jan Priiskorn-Schmidt, der kommer løbende ud fra Pontoppidans hus. Derudover optog man nogle nattescener på Sæbygaard ved Sæby. Godsejer A.J.F. Arenfeldt havde stillet ejendommen til rådighed. Sæbygaard blev i filmen forvandlet til en tysk kommandants kvarter og kom i filmen til at hedde "Egedlund". Scenen hvor drengeskuespilleren Jan Priiskorn-Schmidt overrasker den engelske major og med en attrap-pistol holder majoren op - blev optaget på Rubjerg Knude. Ved denne optagelse havde forsvaret givet tilladelse til at et halvt hundrede mand fra garnisonen i Skibsbylejren ved Hjørring deltog i optagelserne i rollen som tyske værnemagtssoldater. I filmen er både koen og dens tyrekalv skjult i en klippehule, men da det lå lidt tungt med klippehuler på Fur - blev denne hule opført hjemme i atelieret.



Til optagelser på Sæbygaard medbragte filmselskabet en lastvogn med tyske og engelske uniformer til 30 mand, et arsenal af maskinpistoler, pistoler og stålhjælme, pigtråd og brædder samt farve til fremstilling af spanske ryttere - ja endog et skilderhus. Hagekorsflaget blev hejst, skilderhus og spanske ryttere rejst. Før optagelserne måtte ænderne i voldgraven jages væk - for at de ikke skulle skræppe forstyrrende under optagelserne. I rollen som tre engelske agenter måtte Malene Schwartz, Henning Moritzen og Ole Wegener igen og igen foregive at snige sig i land fra en ubåd. Det skete langs skovbrynet ved en markvej til Sæbygaard med voldgraven - og den tyske vagtpost ved skilderhuset i baggrunden. Mens optagelserne fandt sted havde filmarkitekten og teknikere travlt med at tegne skitser og måle Sæbygaards vinduer, døre og nicher. Til de senere atelieroptagelser i København blev lavet en tro kopi af Sæbygaard til det videre handlingsforløb.




Nogle optagelser foregik i den største af Saga's fire atealierbygninger, kaldet "Scene 1". Inde i det hangarstore rum havde filmarkitekt Lund og regissør Helge Hansen skabt et helt naturtro herregårdsinteriør med bibliotek, hall, spisestue m.m. Med andre ord det indre af herregården "Egedlund" på Vestø. Ved indendørs optagelser foregår alt i kunstigt lys og teknikerne råder over et utal af projektører i alle mulige størrelser, faconer og styrkegrader. Lyset kan sendes præcist derhen, hvor der er brug for det og ved hjælp af skærme og forsatser gives lige den karakter som fotografen ønsker. Et lidt blødere, mere spredt lys opnås f.eks. ved at sætte en kunstfærdig udklippet papskærm - kaldet en "fnadderskærm" eller "krillevips" op foran projektørglasset.



Ved optagelsen af biblioteksscenen blev der brugt en såkaldt dolly - en lille lav blokvogn, der kunne køre lydløst hen over ateliergulvet på lette skinner. Den gjorde det muligt at glide fra fjern- til nærbillede uden at afbryde optagelsen. Fotografen satte sig bag kameraet på dolly'en, og efter at optagelsen var begyndt skubbede f.eks. fotografassistenten langsomt vognen med kamera og fotograf fremad på skinnerne. Når man ser sådan en scene på det hvide lærred er det som om skuespillerne og deres nærmeste omgivelser ligefrem bliver trukket hen imod én. Senere blev der til den samme scene taget nærbilleder med fast kamera af de to medvirkende skuespillere hver for sig. Det betød at de - når prøverne regnes med - måtte sige de samme replikker cirka 25 gange i træk. Publikum får dem dog kun én gang.



Det var ikke så lidt af et problem at skaffe plads til de usædvanligt mange dekorationer (kulisser med møbler eller andet tilbehør), som skulle bruges ved indendørsoptagelserne, nemlig ca. 40, deriblandt en kæmpemæssig hule, en eksklusiv engelsk restaurant, et høloft, ministerielle kontorer, en stald, en vinkælder, en retssal og adskillige herregårdsrum. Saga havde et par år tidligere indrettet et "reserveatelier" - scene 4 - i en stor bygning i nærheden af Charlottenlund station, hvor den kendte restaurant "Palmehaven" tidligere havde til huse, og her blev bl.a. hulen bygget op - hovedsageligt af et uregelmæssigt træskelet overtrukket med hønsenet, groft "gulvkludestof" og gips. Scenen, hvor skuespillerne forsvinder ind i hulen med jerseykoen blev optaget en julidag på Fur. Den næste scene, der viser dem i det øjeblik da de lige er kommet indenfor i hulen blev filmet på scene 4 i Charlottenlund en aften omkring midten af oktober. Ikke så underligt at Malene Schwartz et øjeblik kom i tvivl om på hvilken side af koen hun i grunden gik den dag oppe på Fur.



Ideen til filmens største og dyreste enkeltscene opstod flere uger efter at man var begyndt på optagelserne. I pausen mellem udeoptagelser og atelieroptagelser var Annelise Reenberg en smut i London bl.a. for at undersøge om englænderne skulle have en optagelse om blitzen mod London i 1940 liggende, som eventuelt kunne flettes ind i filmen for at få den rigtige tidsatmosfære frem. Det havde de, men kun i sort-hvid, der jo ikke kunne bruges i den danske farvefilm. For at genskabe stemningen i London anno 1940 fandt de på den løsning at lade Vera Lynn synge på den eksklusive London-restaurant, hvor Nicola og John Morland spiser middag sammen - før den farlige ekspedition til Vestø begynder. Vera Lynn sagde ja, og restaurantscenen med hende blev indspillet dels i Saga's lydstudie og dels på Skovridderkroen i Charlottenlund, hvor man i teatersalen havde skabt den dejligste "eksklusive London-restaurant". I scenen medvirkede ca. 80 gæster - danske statister i datidens engelske uniformer og farvestrålende lange aftenkjoler.



Furs ældste ejendom er i filmen sognerådsformand Ole Klausens gård



Under optagelserne boede skuespillerne på Gl. Skivehus og Hotel Royal i Skive. Filmholdet kom til Skive den 20. juli 1962, og optagelserne på Fur fandt sted frem til den 31. juli. På Fur havde holdet base på Fur Afholds- og Gæstehjem.