Viggo Wiehe
Født: 23-12-1874 i København
Død: 30-11-1956 (81 år)
Gravsted: Holmens Kirkegård - Østerbro

Billede af Viggo Wiehe
Biografi
Viggo Hjalmar Wiehe, skuespiller, var som søn af kgl. skuespiller og operasanger Johan Henrik Wiehe (1830-1877) og hustru Fanny Petersen, oldebarn af Rosing og nevø af Michael Wiehe, født ind i teatermiljøet. Efter et lille sidespring som arkitektstuderende gennemgik han Det kgl. Teaters elevskole 1897-99 efter at have læst hos Karl Mantzius og Olaf Poulsen. Han debuterede på Folketeatret under Herman Bangs instruktion i 1899 som Toffy i "Trilby" i samspil med Anna Larssen. I 1899 fik han også et gennembrud på Folketeatret i rollen som Ludvig Thostrup i "Østergade og Vestergade". Derefter fulgte engagementer på Oddgeir Stephensen's Turné, Casino 1903, Dagmarteatret 1906, Det ny Teater 1910, Folketeatret 1915, Odense Folketeater og Odense Teater 1922-23 inden engagementer på samtlige større københavnske privatteatre, bl.a. Casino, Dagmarteatret og Det ny Teater. Navnlig på Casino var han en meget benyttet skuespiller. I 1937 var han på turné med Else Skouboe og spillede Krogstad i "Et dukkehjem" og det var hans sidste optræden på turné. Bortset fra et enkelt gæstespil på Folketeatret optrådte han i mange år ikke på scenen, men var i de senere år istedet knyttet til radioen. Han medvirkede i perioden 1912-30 i omkring 25 stumfilm hos forskellige selskaber. Fortsatte sit filmvirke i tonefilmæraen, hvor det blev til 8 film. Viggo Wiehe blev den 31. oktober 1912 gift i Frederiksberg Kirke med skuespillerinden Anna Maria Reich Wiehe (født Christiansen) (31-03-1883 - 09-01-1962)


Har medvirket i følgende 7 film:
Kongen bød (1938)Anders, fæstebonde
Under byens tage (1938)Engberg - rektor
Sommerglæder (1940)Doktor
Thummelumsen (1941)Godsejer Lunding
Naar bønder elsker (1942)Pastor Thomsen
Far betaler (1946)Ansat i skattevæsnet
Røverne fra Rold (1947) 

Har medvirket i følgende 23 stumfilm:
Menneskedyret (1911) 
Kansleren, kaldet den sorte Panter (1912) 
Trofast kærlighed (1912) 
Under møllevingen (1913) 
Doktor Nicholson og den blå diamant (1913) 
Den dræbende gift (1914) 
Hvem er hun ? (1914) 
Statens kurer (1914) 
Zirli (1915) 
Den farlige Haand (1915) 
Det røde Alfabet (1916) 
Mørkets Fyrste (1916) 
Slægternes Kamp (1918) 
Blade af Satans Bog (1921) 
Præsten i Vejlby (1922) 
Frie Fugle (1922) 
Der var engang (1922) 
Jafet, der søger sig en Fader I - IV (1922) 
Dårskab, dyd og driverter (1923) 
Kan kvinder fejle (1924) 
Stamherren (1925) 
Det store Hjerte (1925) 
Vester vov vov (1927)