Naar bønder elsker
Komedie. 30/11-1942
85 min. Sort/hvid.

Beskrivelse
Dette er filmen om kærlighed og stærke følelser i primitive sind. De mennesker, der skildres her, er groet op ad den jyske muld og er præget af den sejhed, århundredets kamp med den sagomspundne hede, der i sin ensomme majestæt synes at ruge over store hemmeligheder, som den højst nødigt vil slippe. Kampen er hård og usigelig bitter for den nøjsomme jyske hedebonde og hvor mange skæbner er der ikke begravet under hedens tavse monument? Hundreder af unge mænd og kvinder er gået ind til den næsten glædesløse kamp for at fravriste heden nogle hundrede alen jord til det daglige brød. I filmen her forekommer en sådan gammel hedebonde (Ejner Federspiel). Han er slidt op til marven af hedens ubarmhjertighed, mens hans kone og flere børn forlængst har måttet bukke under. Han har kun een tilbage - en søn, et ægte billede af hans egen ungdoms styrke og kamplyst. Nu har den gamle kun een glæde: At kunne efterlade denne søn en arv, sin lille fattige hedelod. Frugten af et langt livs ubønhørlige slid. Men sønnen Anton (Jørn Jeppesen) siger: "Nej far, din arv vil jeg ikke modtage. Det ville være det samme som at sætte en krage i bur". Anton vil rejse til Amerika. Han har brudt med sin kæreste, gårdmandsdatteren Kirsten (Inge Hvid-Møller), der fortvivlet og i lang tid har lidt under hans skinsyge og dens voldsomme udslag. Også byens sognefoged (Sigurd Langberg) bejler til Kirsten. Alle tre er præget af de jyske hedebønders vilje og stridige sind, og de to mænds kamp om den samme pige ophober en masse eksplosionsstof, der til sidst bogstavelig talt slår ud i lyse luer. Sognefogedens gård brænder! Og sognefogeden sætter Anton fast for brandstiftelse, selv om han ved, at Anton er uskyldig. Den ægte kærlighed er for hedebonden det stærkeste i ham. Den kan bringe ham den lykke, som for ham er nok på den stenede vej, men den kan også bringe ham til fortvivlelse, så han giver sig alle magter i vold. Men til trofast kærlighed hører to, og sejren over det onde vil altid være den lykkestjerne, der leder dem.
 


Medvirkende:
Sigurd LangbergRasmus Hansen, sognefoged
Agis WindingKaren Mari, enke i Hvølgården
Jørn JeppesenAnton Hedemark, forkarl i Hvølgården
Ejner FederspielPovl Hedemark, Antons far
Axel FrischeFisker Tammes
Viggo WiehePastor Thomsen
Preben MahrtOle Darup, student
Aage FossJens Kuk, husmand
Helga FrierMette Sofie Hop
Karen Marie LøwertLaura, pige på Kragerupgård
Minna JørgensenMaren, daglejer
Jacob NielsenMikkel, daglejer
Kirsten Andreasen
Inge Hvid-MøllerKirsten. Karen Maris datter
Gunnar Strømvad
Arne Westermann

Kredits:
InstruktionArne Weel
ManuskriptSvend Rindom
ManuskriptAxel Frische
MusikKai Normann Andersen
DekorationerErik Aaes
KopiJohan Ankerstjerne A/S
TonemesterErik Rasmussen
SangteksterJeppe Aakjær
KlipEdith Schlüssel
FotografKarl Andersson
ProduktionsselskabA/S Palladium
UdlejningA/S Palladium
SangerAksel Schiøtz
ProducentTage Nielsen
DirigentJohan Hye-Knudsen
Efter skuespil afJeppe Aakjær
Historisk konsulentKai Uldall

Lokationer:
Frilandsmuseet, Sorgenfri

Iøvrigt:
De fleste af udebillederne er optaget i egnen omkring Flyndersø og Karup å. Andre optagelser blev foretaget på Kirkehøjgaard i Karlstrup syd for København, ligesom en stor del af handlingen var henlagt til Truegården på Frilandsmuseet ved Lyngby nord for København. Her var der en scene med Sigurd Langberg, Arne Westermann og Karen Marie Løwert.



Arne Weel satte filmen i scene, men det er Axel Frische, som har hjulpet med det jyske sprog.

Kilde: "Søndag i Jylland" - Aftenbladets Søndags-Nummer" 44 fra den 1.november 1942

Andre kilder: Billed-Bladet 25. august 1942 nr. 34 og Ekstra Bladet 04-07-1942.