Peter Rygaard
Født: 13-12-1958 (65 år)

Billede af Peter Rygaard
Biografi
Peter Rygaard, skuespiller, forlod folkeskolen efter 10. klasse og trods mange ihærdige forsøg lykkedes det ham ikke at komme på teaterskole. Han debuterede som skuespiller i 1985 i "Amors ark" på Dr. Dantes Teater i Allerød. Frem til 1993 var han en del af teatertruppen Dr. Dante og flyttede med da Nikolaj Cederholm i 1992 overtog Aveny Teatret. Som freelance skuespiller optrådte han på Vendsyssel Teater og på Kaleidoskop. I slutningen af 1990erne gjorde han sig primært bemærket i forskellige TV-programmer bl.a. som hurtigtalende gør-det-selv-mand i "Rygaards garage" på TV2 og med nyttige tips om søm, skruer og fugemasse i boligprogrammer på DR. En overgang trak han sig helt tilbage fra teatret for at passe en tankstation i Kalvehave, som han havde erhvervet. Men sideløbende fik han mindre roller på film, medvirkede som sig selv i TV-serien "Postkort" og i TV-reklamer bl.a. for køkkener sammen med kollegaen Gordon Kennedy. Desuden er han vendt tilbage på teaterscenen, hvor han har haft mindre roller bl.a. som politichefen i "West Side Story" på Østre Gasværk og som butler i "Bunbury" på Det Kongelige Teater. Peter Rygaard har skrevet bogen "Kunsten at købe brugt bil".


Har medvirket i følgende 12 film:
De frigjorte (1993)Ulric
Nattevagten (1994)Tjener
Vildbassen (1994)Signes bror
Krummerne 3 - Fars gode idé (1994)Flyttemand
Sidste time (1995)Birger
Kun en pige (1995)Ifversen
Mørkeleg (1996)Mogens Ebbesen
Ørnens øje (1997)Bondetamp
Stjerner uden hjerner (1997)Christensen
Mifunes sidste sang (1999)Forretningsmand
Max (2000)Mand til reception
Lotto (2006)Bankrådgiver

Har medvirket i følgende 8 TV-serier:
Johansens sidste ugudelige dage (1989)Preben Police
Ugeavisen (1990-1991) 7 8 11 21 26 29 33 Lars Tausen
Charlot og Charlotte (1996)Bartender
Madsen & Co (1996-2000) 19 Forretningsrejsende
Hvide Løgne (1998-2001)Gregers - Ejer af Egebæk Hotel
Hotellet (2000-2002) 49 Betjent
Edderkoppen (2000)Hiort
Rejseholdet (2000-2004) 2 3 Lundgaard

Har medvirket i følgende 1 julekalendere:
Gufol mysteriet (1997,2004)Nisse

Har lagt stemme til følgende 1 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Robotter (2005)Dørmand Tim