Elith Foss
Født: 8-8-1911 i København
Død: 19-4-1972
Gravsted: Tibirke Kirkegård - Nordsjælland

Billede af Elith Foss Billede af Elith Foss Billede af Elith Foss
Biografi
Elith Gunnar Foss var søn af skuespilleren Aage Foss (18-05-1885 - 08-02-1952) og hustru Inger Marie Christine, født Christensen (07-11-1886 - 29-04-1946). Efter en tid som programsælger hos sin far, småturneer i 1½ år og efter en revydebut på Rottefældens scene i 1928 i "I alle ender og kanter", blev han uddannet ved det Kgl. Teaters elevskole 1930 til 33 og debuterede i 1932 som sekretæren i H.C. Andersens "Den nye Barselsstue". Han var ansat ved Det Kongelige Teater indtil sin død. I 1935 tog han sammen med skuespilleren Palle Huld på motorcykel ned gennem Europa for at køre "Middelhavet rundt" og i 1937 kørte de gennem den syriske ørken til Iran. Der optog de en film for Kampsax om Jernbaneanlæg. Fra 1945-1950 var de direktører for Danmarks Friluftteater. Først og fremmest var Elith Foss Holberg-skuespiller og huskes bl.a. som Jakob hhv. Troels i teaterstykkerne "Erasmus Montanus" og "Barselsstuen" Men han udførte også roller som f.eks. den ulykkelige berusede brudgom i Kjell Abell's "Dronning går igen" og feltkokken i "Mutter Courage". Hans sidste rolle var som magister Petronius i "Den Vægelsindede". Han iscenesatte selv en række forestillinger, f.eks. "Jeppe på Bjerget" og "Skærmydsler". Elith Foss spillede også med i revy i Nykøbing Falster. Også TV benyttede ham i en række TV-teaterforestillinger, bl.a. i Bureauslaven", ligesom mange vil huske ham som fængselsdirektøren i "Flagermusen". Som filmskuespiller huskes han i "Støv for alle pengene", som den lille forvirrede bondemand, der må forlade sin gård og flytte ind i en lille lejlighed i et kæmpe højhus. Elith Foss blev den 12. maj 1937 gift på Københavns Rådhus med Rita Kamma Else Irma Ingeborg Mariane Moreau Jørgensen (f. 16-08-1912). Parret blev skilt den 12. november 1947. Elith Foss blev derefter gift den 2. maj 1950 i Frederiksberg Kirke med danserinde Agnete Maria Juel-Henningsen (05-12-1927). Ægteskabet blev opløst i 1963.


Har medvirket i følgende 22 film:
Kirke og orgel (1932)Skriver
De blaa drenge (1933)Meincke - fysiklærer
Saa til søs (1933)Københavner
København, Kalundborg og ? (1934)Radiolytter
Provinsen kalder (1935)Student der dumper
Min kone er husar (1935)Fætter Anton
Flaadens blaa matroser (1937)Aage
Blaavand melder storm (1938)Kokkedreng på 'Frida'
I de gode gamle dage (1940)Frederik, Mikkels søn
Sommerglæder (1940)Jens - bydreng
Niels Pind og hans dreng (1941)Gal mand med trillebør
Alle mand paa dæk (1942)Sivert
Kampen mod uretten (1949)Kleinsmed, drikkeven
Der var engang en gade (1957)Degn
Skibet er ladet med (1960)Krigsminister
Løgn og løvebrøl (1961)Lucillas far
Gøngehøvdingen (1961)Smeden i Baarse
Flemming på kostskole (1961)Rung - lektor
Støv for alle pengene (1963)Kresten Kristensen - gårdejer
Sommer i Tyrol (1964)Borgmester
Min søsters børn (1966)Sofus - onkel Eriks fængselskammerat
En tagsten i ho'det (1966)Brolægger

Har medvirket i følgende 4 revyer:
Helsingør-Revyen 1941
Molbo-Revyen 1969
Nykøbing F. Revyen 1943
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1928

Har lagt stemme til følgende 5 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Fyrtøjet (1946)Stjernetyderen
Alice i eventyrland (1951)Peter Kanin
Peter Pan (1953)Smisk
Lady og vagabonden (1955)Skot
101 Dalmatinere - hund og hund imellem (1961)Harry

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Nytaarskomedien 1946 (1946)Instruktion