Lars Spang Kjeldsen
Født: 11-7-1967 (56 år) i Århus

Biografi
Lars Spang Kjeldsen gik på Forældreskolen i Aarhus, da han blev udvalgt til rollen som Søren Roland i Nils Malmros' film "Kundskabens træ". Udvælgelsen foregik i en proces, hvor eleverne skulle sige nogle forberedte sætninger for at fastslå hvor århusiansk eleverne talte. Derefter blev nogle enkelte udtaget til prøvefilmning i et klasselokale. Blandt de endeligt udvalgte fra samme skole var også Marian Wendelbo og Gitte Iben Andersen. Lars Spang Kjeldsen husker at filmoptagelserne var anderledes i forhold til ens hverdag og derfor et spændende projekt at deltage i. Han blev senere tilbudt statistarbejde, men følte ikke han havde tiden dertil og medvirkede derfor ikke i andre filmproduktioner. Lars Spang Kjeldsen gik siden på Handelshøjskolen i Århus og drev i en årrække egen virksomhed med produktion af computere. Han afhændede senere sin virksomhed og blev omkring 1999 ansat som it- og logistikdirektør i Mascot A/S i Silkeborg, der udvikler, fremstiller og markedsfører arbejdsbeklædning og sikkerhedsfodtøj til industri-, entreprenør- og håndværksvirksomheder.


Har medvirket i følgende 1 film:
Kundskabens træ (1981)Søren Roland