Ejnar Flach
Født: 22-5-1923 i Skovshoved
Død: 19-10-2003
Gravsted: Gentofte Kirkegård - Kbh

Biografi
Knud Ejnar Flach, statistregissør, der var søn af grosserer Carl Wilhelm Frederik Flach (20-02-1876 - 01-01-1942) og Rigmor Stage Nielsen (f. 13-08-1896), begyndte sin karriere som statist på Det Kongelige Teater. Første gang han selv medvirkede var i sæsonen 58/59 i "Aladdin". Efter omkring 5 år blev han udnævnt til leder af teatrets statistafdeling, hvilken stilling han bestred i mere end 25 år. I alle årene medvirkede Ejnar Flach fortsat som statist i en lang række forestillinger. Balletinstruktør Hans Brenaa udvalgte ham i 1963 til politibetjentens parti i 1. akt ved sin nyopsætning af "Napoli" - et parti som han gennemførte helt frem til sin pensionering ved sæsonafslutningen 1992/93. Ejnar Flach opnåede således i sin tid på teatret at medvirke i alle 337 gennemførte forestillinger hjemme og på turné. Han var også leder af et bureau, som skaffede statister til forskellige filmselskaber. Han medvirkede selv i mange film som statist eller i en lille rolle. Ejnar Flach var gift med Jytte Ravn Jørgensen og er far til barneskuespilleren Michael Flach.


Har medvirket i følgende 13 film:
Pigen og vandpytten (1958)Gæst på Ambassadeur
Den sidste vinter (1960)Tysk soldat der er krogæst
Forelsket i København (1960)Musiker i showet
Komtessen (1961)Tjener ved festen
To skøre hoveder (1961)Patient
Løgn og løvebrøl (1961)Gæst i Vinkælderen
Harry og kammertjeneren (1961)Sælger af ophørsbutik
April (1963)Fotograf
Tine (1964)Officer der får armen i bind
En ven i bolignøden (1965)Fotograf
Hold da helt ferie (1965)Roomservicetjener
Fætrene på Torndal (1973)Revisor
Johnny Larsen (1979)