Ingrid Langballe
Født: 30-1-1900 i København
Død: 21-3-1975
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh

Billede af Ingrid Langballe
Biografi
Ingrid Oline Langballe, født Hestbæk var elev af skuespilleren Robert Schmidt. Hun turnerede rundt i provinsen sammen med sin mand mimiker og skuespiller Carl Langballe (07-11-1891 - 21-12-1946) fra Tivolis Pantomimeteater. Hun huskes fra de store operettesæsoner i 1940erne og i begyndelsen af 1950erne på Nørrebros Teater, hvortil hun var knyttet i årene 1938-1952. Siden spillede hun også på Det ny Teater, Allé-Scenen, ABC-Teatret og Frederiksberg Teater. Hun havde en lang række forskelligartede roller f.eks. fru bagermester Basse i "Københavnerliv", Olga i "Styrmand Karlsens flammer", priorinden i "Nitouche", tante Klothilde i "Forår i Heidelberg", tante Eller i "Oklahoma", Dolly Tate i "Annie Get Your Gun", husholdersken i "Sladder", fru Krans i "Eventyr på fodrejsen", Donna Lucia i "Charley's tante" og frelserpigen i "Narkomaner". Da Nørrebro Teater og Frederiksberg Teater krakkede og der kom en tid uden engagementer tog hun i slutningen af 1950erne jobbet som suffløse i forestillingen "Cranks" på Mercur-Teatret og siden på ABC-Teatret. Hun var gift med repræsentant Heinrich Christian Jul Andersen, men efter skilsmisse i 1933 blev hun den 14. december 1933 gift på Frederiksberg Rådhus med teaterdirektør Karl Kristian Martin Langballe.


Har medvirket i følgende 13 film:
De kloge og vi gale (1945)Stuepige
Mød mig på Cassiopeia (1951)Cafegæst
Tre finder en kro (1955)Kvinde som Blanquet danser med
Den kloge mand - 1956 (1956)Dame i toget
Støv på hjernen (1961)Bolette Feddersen - Hjemmegående
Naboerne (1966)Fru. Jensen
Min søsters børn (1966)Arrig kvinde
En tagsten i ho'det (1966)Købmandens kone
Far laver sovsen (1967)Kunde i slagterforretningen
Uden en trævl (1968) 
Min søsters børn vælter byen (1968)Vred dame på museum
Rektor på sengekanten (1972)Hansens kone
I Tyrens tegn (1974)Pastorens kone