Thilda Fønss
Født: 7-10-1888 i København
Død: 1-10-1952
Gravsted: Frederiksberg Kirkegård - Kbh

Biografi
Thilda Elisabeth Lilja Fønss, der var datter af instrumentmager Per Johnsen og hustru Thilda Lilja, debuterede som 16-årig i 1906 på Dagmarteatret som Thora i "Fætter Georg" og gik derefter i 5 år på tourne i provinsen for efterfølgende at være ansat på Det ny Teater. Hun gennemgik Det Kongelige Teaters elevskole og kom siden til Betty Nansen Teatret. Af store roller kan nævnes Mimi i "Frie Fugle" på Det ny Teater i 1911, Bertha i Strindbergs "Kammerater" og Viktoria i "Viktorias Mænd", begge på Betty Nansen Teatret. Thilda Fønss var gift to gange - i en årrække med skuespilleren Olaf Fønss og i sit andet ægteskab med disponent Poul Rosenvinge Thürmer (1893-1971).


Har medvirket i følgende 11 stumfilm:
Spøgelset i gravkælderen (1910) 
Kean (1910) 
Zigeunersken (1911) 
Af en opdagers dagbog (1912) 
De dødes ø (1913) 
Flyverspionen (1914) 
Hævnens nat (1916) 
Dømmer ikke (1918) 
En aftenscene (1920) 
Munkens Fristelser (1921) 
Republikaneren (1923)