Arne Skovhus
Født: 12-6-1932 i Harndrup
Død: 25-11-1983
Gravsted: Harndrup Kirkegård, Fyn

Biografi
Arne Skovhus var søn af grosserer Niels Skovhus Nielsen og Karoline Nielsen. Han blev student i 1951 og ville oprindelig være teolog. Han forlod studierne til fordel for et arbejde på Kofoeds Skole som lodseddel-sælger, dilettant-instruktør, altmuligmand og socialpædagog. Efter et par år som lærer ved Møgelkær Ungdomsfængsel blev han højskolelærer i Rødding og Krogerup. Han har bl.a. sat stykker op i fængsler med fanger som aktører. Efter tiden på Krogerup Højskole blev han i 1963 idemand og maneger for revyerne i Sletten og Dronningmølle. I årene 1967-1973 var han direktør for Fiolteatret, hvor han også oprettede en skuespillerskole. Efterhånden instruerede han også. "Orden hersker i Berlin" blev eet af hans smukke resultater. Fra Fiolteatret vendte han tilbage til det sociale arbejde som forstander for Kristeligt Studentersettlement. Fra 1979-1983 var han rektor på Statens Teaterskole. I 1970 debuterede han i filmen "Giv Gud en chance om søndagen", hvor han spillede præst og hans sidste film var "Forræderne" fra 1983, hvor han spillede graver. Desuden huskes han for en mindre rolle i TV-Teatrets "Fiskerne". Arne Skovhus modtog i 1967 PH-Legatet. Han nåede at være folketingskandidat for både SF og VS.


Har medvirket i følgende 9 film:
Nu stiger den (1966)Tilskuer der siger:"Pjat."
Giv Gud en chance om søndagen (1970)Teolog
Den forsvundne fuldmægtig (1971)Fhv. sømand - Michael M´s ven
Prins Piwi (1974)Politiassistent
Ta' det som en mand, frue (1975)Personalechef
Nyt legetøj (1977)Anton - kriminalkommissær
Sådan er jeg osse (1980)Arbejdsformidler
Pengene eller livet (1982)Advokat
Forræderne (1983)Graveren

Har medvirket i følgende 2 TV-serier:
Fiskerne (1977)Lars Bundgaard
Ludvigsbakke (1978)Adamsen

Har lagt stemme til følgende 3 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Trællene (1978)
Trællenes oprør (1979)
Trællenes børn (1980)