Palle Reinert (Blue Boys)
Født: 29-9-1930 i København
Død: 24-1-2008
Gravsted: Brønshøj Kirkegård - Kbh

Biografi
Palle Reinert dannede sidst i 1940erne gruppen "3 Reinerts and Susie" og sang senere i "Gothlieb Kvintetten". Palle Reinert var ikke med i vokalgruppen "Blue Boys" fra starten, men kom med da Otto Nielsen sluttede i Blue Boys den 31. august 1958. Kvartetten "Blue Boys" slog igennem ved Journalistforbundets rundskueshow i Tivolis Glassal i september 1952. De blev landskendt, da de i 1954 indsang "Oppe på bjerget", der solgtes i 150.000 eksemplarer. I 1950erne og 1960erne havde Blue Boys store hits som "Hver gang du smiler lidt til mig", "Sommerens Vals", "Ud på flisen Karoline", "Charlie Brown", "En skraldemand han ta'r skraldet", "Døllefjelde-Musse" og mange andre sange, der med tiden er gået hen og blevet evergreens. I 5 år var de faste gæster i Volmer-Sørensens populære fjernsynsshow TV i Tivoli, hvor vokalgruppen altid indledte med at synge: "Blue Boys ved mikrofonen, nu starter Nordvisionen...". De medvirkede i en lang række radioudsendelser og optrådte i Norge og i de svenske folkeparker. I juli 1969 fejrede Blue Boys 20-års jubilæum i Tivoli-Varieteen, hvor de fik overrakt en guldplade for en million solgte plader. Palle Reinert havde sideløbende egen vognmandsforretning og var i to perioder i 1980erne formand for Taxa-Ringbilen og sad senere i Taxas bestyrelse og repræsentantskab og i Taxas landsforening.


Har medvirket i følgende 1 film:
Far til fire på Bornholm (1959)Campist / Sanger i Blue Boys

Har arbejdet med følgende 1 film:
Når enden er go' (1964)Sanger