Far til fire på Bornholm
Familiefilm. 26/12-1959
100 min. Farve. DVDVHS
Filmen kan købes hos gucca, klik her for at se prisen.

Beskrivelse
Ferien står for døren. Desværre er der lavvande i fars (Karl Stegger) pung, så efter skoleafslutningen er overstået, har børnene kun vejen at lege på. Onkel Anders (Peter Malberg) og far køber sammen en lodseddel og vinder 5000 kr. De lover børnene en dejlig ferie, men hvor skal de tage hen ? Søs (Else Hvidhøj), som nu er gift med Peter (Ib Mossin), foreslår Bornholm, fordi Peter skal vikariere for lægen i Gudhjem. Men alle hoteller er fuldt belagt. Så får Lilleper en ide: De skal ligge i telt. Sommerferien bliver rig på oplevelser. Lilleper gør bekendtskab med Torben (Helmer Bonde). Han bor sammen med sin bedstefar på dennes lystyacht. De er meget rige, men hvad nytter det, når Torben er lænket til en rullestol. Han er lam i benene efter en bilulykke. Peter fortæller, at han har fået et psykisk chok. Per tænker meget over dette, for han og Torben er blevet gode venner, måske kan et nyt chok gøre ham rask. Under en filmoptagelse på øen, som Søs og Per på uheldig måde kommer til at afbryde, og hvor filmens mandlige star Allan (Henrik Wiehe) charmerer Søs. Han skaffer hende en lille rolle i filmen. Det bevirker, at Peter bliver Jaloux, så det ser ud til at ferien skal blive ødelagt, men det ordner sig. Selv ikke da familiens irriterende nabo Fru. Sejersen's (Agnes Rehni) ankomst med onkel Anders's papegøje, kan ødelægge familiens feriehumør. De sidste nætter før ferien slutter kan Per ikke sove, og han sætter sig ud i måneskinnet, og hans tanker drejer sig om Torben bare han dog kunne hjælpe ham, så han kunne løbe rundt og lege som andre drenge. Han fatter en stor beslutning, og fortæller Ole (Otto Møller Jensen) og Mie (Rudi Hansen) om den, og de mener der er intet at tabe, og alt at vinde.
 


Medvirkende:
Karl SteggerFar
Else HvidhøjSøs - ældste datter
Otto Møller JensenOle - ældste søn
Ole NeumannLille Per - yngste søn
Peter MalbergOnkel Anders
Agnes RehniFru Agnes Sejersen
Rudi HansenMie - yngste datter
Christian ArhoffFrisør
Helmer BondeTorben
Jon IversenTorbens bedstefar
Preben MahrtHenry, filminstruktør
Marianne SchleissLilly - skuespillerinde
Henrik WieheAllan - skuespiller
Einar JuhlRektor
Kirsten PasserFrk. Ludvigsen - lærerinde
Minna JørgensenFrk. Kofoed - husbestyrerinde
Henry NielsenFisker
Ib MossinPeter - gift med Søs
Ernst MeyerFilmarbejder
Gunnar BigumMand med fakkel
Bjarne Rydstrøm (Blue Boys)Campist / Sanger i Blue Boys
Palle Reinert (Blue Boys)Campist / Sanger i Blue Boys
Jørgen Pedersen (Blue Boys)Campist / Sanger i Blue Boys
John Nielsen (Blue Boys)Campist / Sanger i Blue Boys
Leo Randrup KnudsenBelysnings assistent
Jens DueTonemand
Kurt Erik NielsenFilmfotografen
Waage SandøAvisbud

Kredits:
InstruktionAlice O'Fredericks
MusikSven Gyldmark
DekorationerSteini Sveinbjörnsson
KopiJohan Ankerstjerne A/S
TonemesterBent Høyer
DrejebogJon Iversen
DrejebogAlice O'Fredericks
SangteksterErik Leth
KlipWera Iwanouw
FotografRudolf Frederiksen
ProduktionsselskabASA
Instruktion assistentRobert Saaskin
UdlejningASA
ProducentLau Lauritzen jun.
ProducentHenning Karmark
Baseret på tegneserien afKaj Engholm

Lokationer:
Almagergård
Blomstervænget
Bognæsgaard
Engelsborgskolen
Fredheim
Gudhjem Havn
Gudhjem Røgeri
Hammershus
Sletten Camping ved Gudhjem
Østerlars Kirke

Filmen har sidst været vist på TV:
17/10-2010 på TV2 Charlie   klik for at se flere
2/9-2010 på TV2 Charlie
24/5-2010 på TV2 Charlie
4/2-2010 på TV2 Charlie
1/11-2009 på TV2 Charlie
26/5-2009 på TV2 Charlie
8/10-2008 på TV2 Charlie
22/10-2005 på DR 1
1/10-2005 på DR 1
30/12-2004 på DR 1

Iøvrigt:
De egentlige teltscener blev optaget ved ASA i Lyngby.

Citat fra bogen om "Far tl Fire":

"På Asas studie opbevarede man de gamle nitratfilm i en betonbunker med jerndøre, og den burde være sikker nok. Men nitratfilm kunne tilmed i særlige situationer selvantænde,m og det var sikkert, hvad der skete den aften i Lyngby. De mange film i Asas boks eksploderede. Bunkeren sprængtes, og brændende film føg ud over den campingplads, der var bygget op på studiegrunden, og som skulle gøre det ud for campingpladsen ved Gudhjem. Fars og onkel Anders’ telt brændte ned til grunden. Kun de afsvedne jernpløkker stod tilbage i jorden. Campingpladsen lod sig dog genetablere."

Bjarne Rydstrøm skriver i erindringsbogen om sanggruppen Blue Boys, at optagelserne med dem foregik ude på ASA sent på efteråret, og det skulle forestille, at de var i teltlejr på Bornholm om sommeren. "Vi skulle alle iklædes sommertøj, og der sad vi så i teltåbningen og sang, imens vi frøs til den store guldmedalje. Det hjalp, at der bagefter var varme gule ærter i kantinen.".


Iskagescenen, hvor drengene sparker huen af Torben, og hvor far og onkel Anders får sig en fadøl er optaget på Lau Lauritzens landsted i Rungsted.


"Aftenbladet Søndag" nummer 51 fra 1959 skriver i sin omtale af "Far til fire på Bornholm", at der bl.a. er optagelser fra Holkedal ved Gudhjem.

Hele filmholdet var indlogeret på Jantzens Hotel i Gudhjem.