Biografi
Poul Sørensen, der var søn af ekspedient, senere inspektør Johannes Hieronimus Sørensen og Anna Kirstine Mikkelsen, blev student i 1924. Det var hans studenterkammerater der gav ham navnet Poeten i 1928. Efter at have opgivet et retsvidenskabeligt studium begyndte Poul Sørensen sin mangeårige virksomhed som dagblads- og tidsskriftjournalist, bl.a. ved Politiken og leverede samtidig bidrag til "Svikmøllen" og Studenterforeningens revyer. Sidstnævnte beskæftigelse førte i midten af 1930erne til et samarbejde med Ludvig Brandstrup, leverancer til Fønix Revyen og senere Cirkusrevyen, som han de følgende 30 år forsynede med fremragende visetekster. Også Apollo, Dagmar, Hornbæk og Helsingør Revyerne kom i lange perioder til at nyde godt af hans forfattervirksomhed. Han fik opført en del teateroversættelser, navnlig fra engelsk. Han oversatte bl.a. Maxwell Anderson's "Vintersolhverv" og Rune Lindström's "Et spil om en vej". I slutningen af 1940erne indledte han et samarbejde med kollegaen Ewald Petersen ("Epe"), der resulterede i nye højdepunkter i dansk revyhistorie. Blandt de mange viser han skrev er bl.a. "Dit hjerte er i fare Andresen", "Konen, Kællingen og Madammen", "Ih, hvor er det kommunalt", "Kys mig godnat", "Sådan var det ikke i 90erne" og "Solitudevej". Sideløbende dyrkede Poul Sørensen fra 1940 et mere alvorligt forfatterskab, der foruden i seriøs lyrik kom til udtryk i litterære værker med medmenneskeligt og samfundsengageret indhold. Han var en af dem der gjorde poesien til et våben under besættelsen med digtsamlingen "April i Danmark". Sangen "Et flag er smukkest i modvind" er også fra Poetens hånd. Han oversatte i 1960erne en del udenlandske skuespil og poetisk litteratur. Han var næstformand i Dansk Revyforfatter- og Komponistforbund. Poul Sørensen blev den 20. januar 1940 gift med Susanne Purcell (født 17-06-1914). Han blev skilt i 1961 og giftede sig den 22. december 1961 på Københavns Rådhus med klinikassistent Annette Ingeborg Edith Ishøy (20-08-1938 - 18-03-1963)