Preben Kristensen
Født: 14-3-1953 (71 år) i Skive

Billede af Preben Kristensen Billede af Preben Kristensen Billede af Preben Kristensen Billede af Preben Kristensen
Biografi
Preben Kristensen, skuespiller, der er søn af murersvend Peder Kristensen og hustru Grethe, født Hansen, voksede op i Skive, hvor han i 1973 blev student fra Skive Gymnasium. Han blev uddannet på Skuespillerskolen ved Århus Teater 1975-78 og debuterede i "Nederlaget". Da han afsluttede uddannelsen i 1978 blev han samme år ansat ved teatret, hvor han arbejdede frem til 1983. Sammen med Anders Bircow, Søren Pilmark og Asger Reher optrådte han først under navnet Barbarshop Harmony. I 1979 gik Anders Bircow og Preben Kristensen sammen med Thomas Eje og de debuterede i 1979 på Jacob's Bar BQ i Århus og fik året efter et stort gennembrud som Linie 3 i "TV i Teltet". Gennem 25 år har trioen Linie 3 optrådt med musikalske shows indeholdende parodier af de kendte, bl.a. med en fast parodi på Dronning Margrethe. Preben Kristensen fik sit store gennembrud som karakterskuespiller på Rialto Teatret i 1983 i forestillingen "Det var en lørdag aften". Siden har han arbejdet freelance på forskellige teatre i København med roller indenfor det dramatiske teater over musical til lystspil og revy. Han har bl.a. medvirket i forestillinger som "Komedie i Grænselandet", "Det er vel mit liv", "Kunst", "Don Quixote", "Gøgereden" og "Phantom of The Opera". Han har haft hovedroller i flere musical's, bl.a. "West Side Story" i 1979, "Da jazzen kom til byen" i 1982 og "La Cage aux Folles" på Det Ny Teater i 1996. I 1994 medvirkede han i operetten "Flagermusen". På TV har Preben Kristensen bl.a. haft roller i "Bryggeren", "Charlot og Charlotte" og julekalenderen "Brødrene Mortensens jul" og han har lagt sang- og talestemme til utallige tegnefilm som "Rejsen til Melonia" og "Aladdin". I 1996 var han vært for tv-programmet "Rent fup". Preben Kristensen har gennem karrieren modtaget teaterjournalisternes anerkendte og eftertragtede pris Teaterpokalen (1992), Bikubens Hæderspris (2005) og blev i 2003 slået til Ridder af Dannebrog af Hendes Majestæt Dronningen. Preben Kristensen indgik i 2005 i registreret partnerskab med stylisten Søren Hedegaard (f. 23-05-1955)


Har medvirket i følgende 11 film:
Walter og Carlo - op på fars hat (1985)Destinationschef
Walter og Carlo - Yes det er far (1986)Isenkræmmer Georg
Peter von Scholten (1987)Heilbut
Kampen om den røde ko (1987)Bankbestyrer Madsen
Manden der ville være skyldig (1990)TV-vært
Krummerne (1991)Skolelærer
Vildbassen (1994)Rosenfeldt Christensen
Sprængfarlig bombe (2006)Rolf
Min søsters børn vælter Nordjylland (2010)Borgmesteren
Krummerne - alt på spil (2014)Skoleleder
Dronningen (2019)Erik

Har medvirket i følgende 9 TV-serier:
Station 13 (1988-1989) 8 Karlsen, fængselsvæsnet
Skattekortet (1988) 4 Vindenes konge
Tre ludere og en lommetyv (1993) 1 2 5 Bent Petersen, betjent
Bryggeren (1996-1997) 10 11 12 Kandidat Hansen - laborant
Charlot og Charlotte (1996)Poul-Teddy
Forbrydelsen II (2009) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Carsten Plough - departementschef
Borgen (2010-2022) 26 27 29 30 Mogens Winther
Badehotellet (2013-2024) S4E1 S4E2 Sophus Poulsen
Sygeplejeskolen (2018-2024) S1E1 S1E2 S2E2 S2E6 S3E1 S3E2 S3E4 S3E6 S4E1 S4E2 S4E3 S4E4 S4E5 S4E6 S5E1 S5E2 S5E5 S5E6 S6E1 Hospitalsinspektøren

Har medvirket i følgende 16 revyer:
Bornholmerrevyen 1985
Bygholm Parkhotel, Horsens 1988
Esbjerg Revyen 2024
Hjørring-Revyen 2019 2021 2022 2023 2024 2025
Holstebro-revyen 1981
Skive-revyen 1976
Tivoli 1984 1989 1992
Tivoli Frihedens revyer - Århus 1990
Århus Revyen 1990

Har medvirket i følgende 2 julekalendere:
Skibet i skilteskoven (1992)Kogle - nisse
Brødrene Mortensens jul (1998,2002,2021)"Cigaren", bibliotekar

Har lagt stemme til følgende 14 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Valhalla (1986)Loke
Asterix operation Bautasten (1989)Trubadurix
Skønheden og udyret (1991)Lymiere
Aladdin (1992)Ånden Genie
Svaneprinsessen (1994)Frøen Jeanbob
Aladdin - Jafar vender tilbage (1994)Genie
Toy Story (1995)Woody
Toy Story 2 (1999)Woody
Happy Feet (2006)Ramon
Biler (2006)Woody bil
The Simpsons Movie (2007)Tom Hanks
Toy Story 3 (2010)Woody
Ronal Barbaren (2011)Master Florian
Toy Story 4 (2019)Woody

Har arbejdet med følgende 7 revyer:
Holstebro-revyen (1988)Tekst
Linie 3 Show (1988)Instruktion
Holstebro-revyen (1989)Tekst
Vinterrevyen 2023 (2023)Tekst
Hjørring-Revyen (2023)Tekst, Musik
Hjørring-Revyen (2024)Tekst
Esbjerg Revyen (2024)Musik, Tekst

Priser, legater m.m:
Teaterpokalen (1992)

Bøger om Preben Kristensen:
Husk at være glad af Preben Kristensen og Danni Travn
Ombord på Linie 3 af Uffe Folkmann