Puk Schaufuss
Født: 15-9-1943 i København

Billede af Puk Schaufuss
Biografi
Puk Schaufuss er datter af solodanserinden Mona Vangsaae (29-04-1920 - 17-05-1983). Hun var kun 18 år, da hun blev optaget på Det Kongelige Teaters elevskole. Hun debuterede som Agnete i "Elverhøj", da Birgitte Price blev syg. Tre år senere var hendes officielle debut i rollen som Zoe i "Blomsterduft" - og kort efter var hun med i "Glasmenageriet", hvor hun spillede Laura. Hun afsluttede uddannelsen på Det kgl. Teaters elevskole i 1965 og deltog i studierejser til London. Hun fik sit gennembrud i Finn Methling monologen "Rejsen til de grønne skygger". Hun har bl.a. spillet i "Misantropen", "Påske" og "Barselstuen" på Det Danske Teater, - i "Kong Lear" på Det Kongelige Teater og i "Astma 5" på Odense Teater. Hun spillede Isabella i "Lige for lige" som gæst på Gladsaxe Teater. Puk Schaufuss havde også solistoptræden i "Palmehaven" og i foreninger. Da Puk Schaufuss var 24 år blev hun alene med sin lille søn, da hendes mand skuespilleren Preben Uglebjerg mistede livet ved en bilulykke på motorvejen på vej hjem fra optræden i Tivoli. Puk Schaufuss forlod Det Kongelige Teater efter 25 år i 1990. Siden har hun som freelance haft andre roller. På TV har hun spillet overlægefruen Ingrid Hald i serien "Hvide løgne" fra 1998-2001. Puk Schaufuss blev den 31. marts 1973 gift med international scenograf og lysdesigner Steen Bjarke Christensen (15-03-1950). Hendes 7 år yngre bror er balletdanseren Peter Schaufuss (26-04-1949).


Har medvirket i følgende 7 film:
Der brænder en ild (1962)Inge Hovmann - Just's datter
De røde heste - 1968 (1968)Bente - hans datter
Pas på ryggen, professor (1977)Ruth
Slingrevalsen (1981)Anne - Jens' tidligere kone
Når engle elsker (1985)Skofabrikantens sekretær
Negerkys og labre larver (1987)Nannas mor
Kun en pige (1995)Nonne

Har medvirket i følgende 4 TV-serier:
Sulevælling (1970)Ada Kahn
Tre ludere og en lommetyv (1993) 2 3 Ansat hos Hannibal
Hvide Løgne (1998-2001)Ingrid Hald, apoteker
Nikolaj og Julie (2002-2003) 6 11 Ibens mor