Rikke Wölck
Født: 26-11-1954 (70 år)
Biografi
Rikke Wölck er uddannet på Statens Teaterskole 1974-1977. I en årrække i 1980erne og 1990erne var hun tilknyttet Turnus Teatret, hvor hun også iscenesatte børneforestillinger. Siden 1997 har hun skrevet og instrueret en række børneforestillinger på Det Lille Teater, bl.a. "Sne", "Den fuldkomne engel", "Den rødhårede starut" og "Historier på loftet". Som skuespiller har Rikke Wölck medvirket i "Liebhaverne" og "Den blinde maler" på Det Danske Teater. Hun har også stået bag kvinderevyen "Byens bedste bryster" på Rialto Teatret i 2000. Rikke Wölck er gift med skuespilleren Claus Bue.