Bruden fra Dragstrup
Lystspil. 17/8-1955
113 min. Sort/hvid. DVDVHS

Beskrivelse
På Helene Dragstrups (Helle Virkner) 20 års fødselsdag, beslutter hendes bedstemor, gammelfruen Margrethe Dragstrup (Clara Pontoppidan), at det er på tide, at Helene lærer noget om livet udenfor godsets beskyttende mure. Hun kontakter derfor onkel Vilhelm (Ib Schønberg) og tante Therese Brandt (Karin Nellemose) i København. Helene protesterer voldsomt, men hun ved også, at når først hendes bedstemor har sat sig noget i hovedet, er der ikke noget at gøre. Den lidt stive, korrekte Hovmester Eriksen (Helge Kjærulff-Schmidt) forlanger at hun fremover skal kaldes frk. Dragstrup, hvilket det lidt tungnemme postbud Rasmussen (Henry Nielsen) og den joviale gartner Jens (Rasmus Christiansen) ikke rigtig kan forstå, for, som de siger: "Hun ser jo ikke anderledes ud i dag end hun gjorde i går". Therese øjner chancen for ægteskab mellem sønnen Walter (Henning Moritzen) og Helene. Walter er en ret kedelig ung mand, som studerer kunsthistorie. Han har kun een ting i hovedet: Alt hvad der er over tusinde år. Det smukke og nutidige, der ligger lige foran ham, har han overhovedet ikke øje for. Onkel Vilhelms nevø, den unge læge Peter Brandt (John Wittig), som bor hos sin onkel og tante, er nu pludselig i vejen. Therese forlanger, at han skal flytte, for Helene skal have hans værelse. Da Helene ankommer til huset er det Peter der modtager hende. Han tror, at det er den nye unge pige, som tanten lige har ansat, så han anviser hende pigeværelset. Misforståelsen bliver naturligvis opdaget - ikke mindst på grund af Helenes Skt. Bernhardshund. De to unge føler sig meget tiltrukket af hinanden. Therese opdager, hvad der er under opsejling mellem dem, så hun får fyret op under Walter ved at fortælle ham, at Peter er forelsket i Helene men. Til sidst bliver det for meget for Therese. Hun skaffer Peter af vejen. Gennem en veninde får hun skaffet ham hyre som skibslæge, på et skib der skal på langfart. Helene og Peter lover hinanden at skrive sammen, men da Helene intet hører fra Peter, tror hun, at han har glemt hende. Tante Therese har tilbageholdt al korrespondence mellem Peter og Helene for på den måde at gennemtrumfe giftemålet mellem Walter og Helene. Helene bliver derfor mere eller mindre presset til at gifte sig med Walter. Onkel Wilhelm sender et telegram til Peter om det forestående bryllup, og han dukker op på selve bryllupsdagen. De to unge bliver enige om at flygte fra den forestående begivenhed og tage hjem til Dragsholm og falde til ro. Peter følger med i toget, og det er meningen, at han skal stå af, før de kommer til deres bestemmelsessted. De er så opslugt af hinanden, at de glemmer tid og sted og inden de ved af det, er de hjemme. Jens er på stationen for at tage imod. Peter forveksles med Walter. Helene mener, at de kan nå og rette misforståelsen senere, men hun har gjort regning uden vært. Dr. Henriksen (Svend Methling) fortæller Helene, at bedstemoderen ikke er så stærk mere. Hun tåler ikke for store sindsbevægelser. Husjomfru Ellen (Inger Lassen) fortæller, at hvis man lægger tre tørrede mistelten uden for døren til brudekammeret kl 12, vil den førstefødte blive en dreng. Da bedstemoderen vil lægge misteltenene opdager hun, at Peter ikke tilbringer natten sammen med sin ”Brud” og det vil hun ikke finde sig i. Familien Brandt ankommer med toget næste dag, og nu opstår der nogen forvirring, men Onkel Wilhelm og den gamle fru Dragstrup får sat skik på tingene, så det rigtige bryllup - med de rigtige deltager - kan blive afholdt.
 


Medvirkende:
Clara PontoppidanMargrethe Dragstrup - admiralinde
Helle VirknerHelene Dragstrup - barnebarn
Ib SchønbergVilhelm Brandt - Onkel
Karin NellemoseTherese Brandt - Vilhelms kone
Henning MoritzenWalther Brandt - Vilhelms søn
Inger LassenEllen - husholderske
John WittigPeter Brandt - læge - Helenes fætter
Helge Kjærulff-SchmidtEriksen - butler
Rasmus ChristiansenJens - altmuligmand
Henry NielsenRasmussen - postbud - taxichauffør
Svend MethlingDoktor Henriksen
Inge KettiStuepige
Gabriel AxelTaxichauffør
Mette von KohlOrganistinde
Lili HeglundFrk. Hansen - syerske
Troels MunkRadiotelegrafist
Alf LassenTelegrafassistent
Else PetersenHusassistent
Margrethe NielsenKogekone
Ego Brønnum-JacobsenTogbetjent
Gunnar BigumMand, der bliver vist rundt
Helmer HansenAnden mand der vises rundt
Annisette HansenPige der overrækker blomster

Kredits:
InstruktionAnnelise Reenberg
ManuskriptPaul Sarauw
ManuskriptAnnelise Reenberg
ManuskriptJohn Olsen
MusikSven Gyldmark
MusikP. E. Lange-Müller
DekorationerJørgen Krogh
DekorationerOtto Lund
KopiJohan Ankerstjerne A/S
TonemesterGeorg Jensen
TonemesterJon Branner
ProduktionslederPoul Bang
DrejebogJohn Olsen
DrejebogAnnelise Reenberg
DrejebogPaul Sarauw
SangteksterHolger Drachmann
KlipAnker Sørensen
FotografOle Lytken
ProduktionsselskabSaga Studio
Instruktion assistentBente Haack
Fotograf assistentCharlotte Munk
Fotograf assistentJørgen Christian Jensen
UdlejningTeatrenes Films-Kontor A/S
ProducentJohn Olsen
Frit efterGaston Arman de Caillavet
Frit efterRobert de Flers
Frit efterEtienne Rey

Lokationer:
Glyptoteket
Kaas Hovedgård
Københavns Hovedbanegård
Lindholm Station
Søllerød Kro
Tivoli

Filmen har sidst været vist på TV:
17/7-2004 på DR 1

Iøvrigt:
Filmoptagelserne foregik bl.a. på godset Kaas på Skive-egnen. Som øvrige selskaber var man forfulgt af regnen og da endelig vejret blev mere stabilt blev Sankt Bernhardshunden "Rosa" syg og måtte indlægges på dyrehospital i København. Optagelserne måtte også en overgang afbrydes, fordi Helle Virkners stand-in - en ung kvindelig fotografassistent blev smidt af en hest og brækkede næsebenet. Hun blev dog restitueret og klar til at sætte sig i sadlen påny. Sigrid Neiiendam var engageret til at spille bedstemoderens rolle, men den 86-årige skuespillerinde måtte give den fra sig igen efter sin læges indtrængende henstilling. Rasmus Christiansen kom til at opleve at spille den samme rolle med 38 års mellemrum. I 1915 spillede han herregårdskusken i det franske skuespil "Eventyret", der blev opført på Det Kongelige Teater og som danner grundlaget for filmatiseringen.



I en artikel fra Aarhus Stiftstidende i oktober 1954 er Helle Virkner dog fotograferet med Sankt Bernhards-hunden, der i filmen hedder "Rosa", men i virkeligheder hedder "Bjørn". Et anden billede viser en afsløring : Henry Nielsen flot kørende i sin 34-årige "Mathis-vogn" over heden, men det er produktionschef Poul Bang, der liggende på bunden af vognen har trykket på pedalerne. Før filmen foregik iøvrigt forhandlinger med Poul Reichhardt om at spille en hovedrolle i filmen.



På Saga-Studiet i Charlottenlund var opbygget en kolossal dekoration, der forestillede godsets spisestue og den vældige hall, hvorfra en stor trappe fører op til første sal med gange og flere værelser. Her oplyses det at Sankt Bernhards-hunden har boet herovre i en måned, fordi dens ejerinde pludselig kom på hospitalet.



Som en stor københavnerbegivenhed havde København i marts 1955 besøg af en af Europas populæreste filmkunstnere - den store franske skuespiller Fernandel (08-05-1903 - 26-02-1971). Besøget var arrangeret af Unifrance Film og kulminerede med Fernandel's besøg ved en midnatsforestilling i Saga Bio, hvor han blev præsenteret for det københavnske publikum af skuespillerne Poul Reichhardt og Gabriel Axel. Derefter vistes Fernandel-filmen "Det fembenede faar", der uden sammenligning var een af den populære skuespillers vittigste og morsomste film. I forbindelse med sit besøg i København måtte han iøvrigt igennem et hårdt program. Dagen efter besøgte han om formiddagen Saga Studio, hvor han overværede nogle optagelser af "Bruden fra Dragstrup" og hvor man optog en lille samtale mellem ham og Henning Moritzen. Derefter var han på BT Centralens Boghandel, hvor han signerede bøger. Om eftermiddagen var der reception på Hotel Richmond, hvor Dansk Skuespillerforbund og Ekstrabladet var værter - og hvor en lang række danske kolleger var mødt op. Blandt receptionsgæsterne var Poul Reumert, Osvald Helmuth, Max Hansen, Gabriel Axel, Astrid Villaume, Birgitte Reimer, Albert Luther, Dirch Passer, Kai Holm, Erling Schroeder, Manja Mourier, Paul Mourier, Thorvald Larsen og Peer Gregaard. Fra den franske ambassade mødte Mme Moissy og Mme Laurent-Lund. Fernandel modtog en stor vase i kongeligt porcelæn samt Ekstrabladets mascot - dukken Karla. Fernandel takkede med megen lune for de smukke gaver og hyggede sig derefter i et par timer med sine danske kolleger. Om aftenen var han i fjernsynet og rejste dagen efter videre til London. (Ekstrabladet 22-03-1955)



Ved premiereaftenen på "Bruden fra Dragstrup" i Saga Teatret havde man lavet et morsomt eksperiment. Til hver af de to forestillinger lod man en tape recorder løbe. Da man bagefter spillede båndet, kom man til følgende resultat. Ved første forestilling, hvor bl.a. pressen og adskillige indbudte befandt sig, var der et pænt, men behersket bifald. Ved anden forestilling, da biografens normale publikum fyldte det store tilskuerrum, var der ikke bare bifald, men direkte jubel.



I "Bruden fra Dragstrup" så Gabriel Axel's chaufførkasket alt for ny og uægte ud, og så løb filmfolkene hen til en tilfældig taxa-chauffør og fik ham til at bytte med sin gamle.



På Saga Studierne på Annettevej 19 i Charlottenlund havde man anlagt en park med en skrabet hovedbygning fra godset Kås i Nordjylland. Udeoptagelserne var afsluttet, og kulissen blev benyttet til næroptagelser. I teorien kunne det også være sket på det rigtige gods, men det var nemmere og billigere at samle staben i Charlottenlund. Filmen kostede i lighed med andre danske film 500.000 kr. heraf ca. en trediedel til lønninger, og der medgik omkring 16 km. film, som skulle klippes ned til ca. 2½ km. (Bladet "Uge-Revyen" nr. 13-1955)



Jernbanescenerne er optaget på den daværende Slangerupbane mellem Farum og Slangerup, og stationen hed Lindholm. Som et kuriosum kan nævnes at strækningen var blevet nedlagt, året før filmen blev optaget, så der har været fred til optagelserne.