Inger Lassen
Født: 27-7-1911 i Varde
Død: 29-12-1957
Gravsted: Solbjerg Parkkirkegård - Frederiksberg (nedlagt)

Billede af Inger Lassen Billede af Inger Lassen Billede af Inger Lassen
Biografi
Inger Valborg Lassen var datter af kommunelærer, cand. mag. senere skoledirektør i Odense Valdemar Sigfred Charles Lassen (19-11-1868 - 22-02-1939) og hustru Harriet Valborg Rasmine Schmidt (1875-1936), der var en søster til skuespillerne Robert og Albrecht Schmidt. Hun debuterede hos Ove Jarne i efteråret 1932 i Svendborg i "Forår i Wien" og virkede ved hans selskab indtil sommeren 1934. Derefter kom hun i et par sæsoner på Dagmarteatret, hvor hun bl.a. medvirkede i "Nu er det morgen", "Kortene på bordet" og "Det levende lig". Sit egentlige københavnske gennembrud fik hun imidlertid på Frederiksberg Teater i årene 1938-41, bl.a. optrådte hun i "Hendes gamle nåde", "Høfeber" og "Anonyme fædre". Senere var hun 1941 tilknyttet Nørrebros Teater, hvor hun bl.a. spillede prinsessen i "Valsedrømme" og sang "Jeg ejer en mand - en bedårende mand" - 1942 Nygade Teatret, 1944 Det ny Teater og fra 1945 var hun fast tilknyttet Folketeatret. Hun spillede de fleste roller indenfor lystspil og operette. En af de sidste roller på Folketeatret var sammen med ægtefællen Angelo Bruun i "Kærlighed". Sygdom og sorg over ægtefællens død var årsag til at hun de seneste år ikke stod på scenen. Hun medvirkede i den tysk/danske film "Für 2 groschen zärtlichkeit" fra 1958. Fra TV huskes hun for sin præstation som moderdyret i Tennessee Williams" Glasmenageriet". Inger Lassen var søster til skuespilleren Finn Lassen. Hun blev 3. september 1937 gift med skuespilleren Angelo Bruun, der døde i 1956.


Har medvirket i følgende 16 film:
Barnet (1940)Anna, Elias' kone
Peter Andersen (1941)Jenny - deres datter
Avismanden (1952)Husholderske hos forfatteren
Vi som går køkkenvejen (1953)Laura
Den gamle mølle paa Mols (1953)Møllerkonen
Adam og Eva (1953)Martha Johansen, Adams mor
Ved Kongelunden (1953)Emma Rasmussen - hans kone
Karen, Maren og Mette (1954)Martha Larsen
Det er så yndigt at følges ad (1954)Anna
Der kom en dag (1955)Anna - husholderske i præstegården
Bruden fra Dragstrup (1955)Ellen - husholderske
Kispus (1956)Jokum - Marcel's faktotum og jordforbindelse
Kristiane af Marstal (1956)Laura - Andersens kone
Far til fire i byen (1956)Skolelærer
Der var engang en gade (1957)"Mor Sylvia", ekspedient
Tre piger fra Jylland (1957)Fru Gertsens

Har medvirket i følgende 1 revyer:
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1932 1933

Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
Kærlighed mod betaling (1957)