Bussen
Familiefilm. 4/10-1963
90 min. Farve. DVDVHS

Beskrivelse
Store godmodige Martin (Dirch Passer) er med sit ukuelige humør og sin veltjente, efterhånden noget affældige bus, blevet det faste samlingssted for lillebyens indbyggere. Der er ikke den ting, som Martin ikke glad og gerne ordner på sine ture med sin Bus. Køretider, for ikke at tale om faste stoppesteder for bussen, ser man stort på. Alle tager det med ophøjet ro, om man når frem til bestemmelsesstedet lidt før eller navnlig senere. Det kan hænde, at man undervejs må være med til at skubbe bagpå op ad den mest genstridige bakke. Den er jo ikke nogen årsunge mere – denne bus. Det kan også ske, den bliver lidt tør i halsen. Så er en af Martins mange ”unger” straks parat med en spand vand. Også børnene forguder den elskelige buschauffør, der altid har tid til at tage sig ad dem, hvad enten gælder om at sætte skik på en af de små pigers uregerlige fletninger, eller høre dem i salmevers eller hjælpe dem med regnestykkerne. Martins hjælpsomhed kender ingen grænser, og alle passagererne venter tålmodigt i Bussen imens. Det vil sige ”alle” er måske så meget sagt. For en af dem er næsten på bristepunktet af irritation – nemlig den nye kæmner (Poul Hagen) der er bymenneske til fingerspidserne, og kun har foragt tilovers for disse ”landlige tåbeligheder”. Hans Irritation kulminerer, da Kajas (Anne Dencker) storesøster Else (Malene Schwartz) har sovet over sig, og Martin uden videre lader bussen vente, mens hun bliver færdig, til at tage med til stationen for at nå toget til sit job i Købstaden. Da kæmneren ser den yndige unge pige, får piben en anden lyd, selv om han i sit stille sind beslutter, at han nok skal få rusket op i tingene, og få indført visse fremskridt, ikke mindst med hensyn til byens offentlige trafikmiddel og dens betjening. Kæmneren er ikke den, der spilder tiden. Inden næste sognerådsmøde, har han fået fyret så grundigt op under de stedlige partiledere, at de på mødet kappes om at være det mest fremskridtsvenlige, og mest ivrige efter at godtage det, af kæmnerens fremskaffede, tilbud fra et busselskab om en ny bustjeneste. Denne rævekage overfor Martin og hans gode gamle veltjente bus, dækker man over, ved at lade Martin køre et nyt hypermoderne vidunder af en bus. Men allerede på den første tur viser vanskelighederne sig, for nok er bussen ny, men Martin er den samme. Han har stadig tid til at tage sig af alt og alle. Han har altid tid til at vente til folk er kommet med. Skal nogen til toget, nås det sagtens alligevel, om nødvendigt venter toget jo også et øjeblik. Den slags slendrian vil busselskabets energiske inspektør (Ole Monty) ikke finde sig i. Køreplanen skal overholdes og stoppestederne respekteres. Trist tilmode beslutter Martin at forlade den by, hvor man ikke mere synes at have brug for ham, og han har allerede læsset sine jordiske ejendele på sin gamle bus, da lillebyens kvinder tager affære. De giver pokker i fremskridtet, når det skal indføres på deres forgudede Martins bekostning, og kan de ikke få mændene til at tage mod fornuft på anden måde, hvad er da mere nærliggende end at gå i strejke. Og det gør de med en sådan grundighed, at mændene snart ikke ved deres levende råd. Med den snarrådige Emma (Lily Broberg) i spidsen marcherer kvinderne nu i samlet flok til sognerådsmøde, hvor de får gennemtrumfet, at byen beholder Martin som Chauffør på Bussen, og smider busselskabet med inspektør samt Kæmneren på porten.
 


Medvirkende:
Dirch PasserMartin - chauffør
Malene SchwartzElse
Anne DenckerKaja - Elses søster
Paul HagenKæmneren
Lily BrobergEmma - jordemoder
Karl SteggerSigurd - sognerådsformand
Ove SprogøeVik - medlem af sognerådet
Grethe MogensenMarie - Vik's kone
Gunnar LemvighMadsen - overbetjent
Lone HertzHelga - datter af betjent Madsen
Axel StrøbyeLars - Helgas kæreste - grovsmed
Ole MontyInspektør for busselskab
Arthur JensenKromand
Tove MaësSofie - telefonistinde
Valsø HolmJesper - medlem af sognerådet
Hugo HerrestrupHarry - medlem af sognerådet
Aage Winther-JørgensenGrovsmed
Gunnar StrømvadMedlem af sognerådet
Poul ThomsenManden der råber efter Lars
Albert WatsonBuschauffør
Minna JørgensenButtet demonstrant
Lone LindorffKaren, gravid kvinde
Astrid KraaPassager

Kredits:
InstruktionFinn Henriksen
ManuskriptBob Ramsing
MusikBent Fabricius-Bjerre
DekorationerKai Rasch
KostumerEdith Sørensen
TonemesterKai Gram Larsen
ProduktionslederErik Overbye
DrejebogBob Ramsing
SangteksterPreben Kaas
Make-upBodil Overbye
KlipLars Brydesen
FotografHenning Bendtsen
BelysningsmesterOve Hansen
ProduktionsselskabA/S Palladium
Instruktion assistentMorten Schyberg
ScriptBente Riber
RegissørWilly Berg Hansen
Frit efterArne Skouen

Lokationer:
Arresø
Broen over Pølåen
Byvej 28 i krydset Byvej / Meløsevej, Skævinge
Kettingevej 2, Hørsholm
Pibe Mølle
Pibe Møllevej 3
Ravnsbjergvej 15, Nejede
Ravnsbjergvej 2 & 3, Alsønderup
Ravnsbjergvej 24, Hillerød
Skævinge Kro
Skævinge Station
Smedevej 21, Skævinge

Filmen har sidst været vist på TV:
15/11-2021 på TV2 Charlie   klik for at se flere
27/9-2021 på TV2 Charlie
7/3-2021 på TV2 Charlie
8/11-2014 på DR 1
11/10-2014 på DR 1
31/12-2011 på DR 1
10/12-2011 på DR 1
24/10-2009 på DR 1
9/2-2008 på DR 1
28/2-2004 på DR 1

Iøvrigt:
A/S Palladium Film købte bussen af vognmand Chr. Nielsen i Dianalund efter at man med lys og lygte havde ledt efter en gammel bus. Bussen kørte på daværende tidspunkt som skolebus, men fik derefter en ny karriere i København som rutebil i filmen “Bussen”. Bussen var af mærket Reo, seks-cylindret og var fra 1936. Den havde på salgstidspunktet kørt 300.000-400.000 km, men var i en særdeles fin stand både i karosseri og motor. Chr. Nielsen kunne til dagbladet berette at bussen var temmelig vanskelig, idet den var lige så svær at skifte gear på som en bulldozer – og man skulle kende den godt for at få den til at makke ret. Bussen havde plads til 22 passagerer.

(Kilde: Dagbladet (Folketidende) 25. marts 1963, side 16)


Bodil Steen skulle have spillet rollen som Jordemoder, men efter en dags optagelse måtte hun trække sig tilbage med en svovlforgiftning. Rollen blev overtaget af Lily Broberg. Det skete i scenen, hvor Dirch Passer eksperimenterer (den første scene der blev optaget). For at skaffe den rette røg, benyttede man en form for svovlpulver, der sattes ild til - med det resultat, at de medvirkende, navnlig Bodil Steen, fik et lettere ildebefindende. Bodil Steen udtaler: - Jeg følte mig slap i koderne, da jeg skulle dukke op bag et bord. Men først om aftenen ved ankomsten til teatret kom kvalmen og svimmelheden.


Instruktøren Finn Henriksen fortalte hvordan han fik ideen til at filmen slutter med at bussen brænder. Selskabet lavede aften-optagelser på de nordsjællandske landeveje. Dirch Passer sad ved rattet, men i virkeligheden blev den gamle bus trukket bagefter en kranvogn. Som et led i handlingen trak Dirch Passer håndbremsen - men han glemte at slække den igen, og det var en såkaldt kardan-bremse, hvor en klo griber fat om en aksel og holder rigtig fast. Da kranvognen trak bussen videre med den trukne håndbremse, gik der faktisk ild i undervognen og på grund af den giftige røgudvikling flygtede både skuespillere og teknikere ud af dørene. Heldigvis var det en Falck kranvogn der trak bussen, så ilden blev hurtig slukket igen.