Tove Maës
Født: 30-4-1921 i København
Død: 31-12-2010 Mindebog
Gravsted: Mariebjerg Kirkegård - Gentofte

Billede af Tove Maës Billede af Tove Maës Billede af Tove Maës Billede af Tove Maës
Biografi
Tove Rønnenkamp Maës var datter af notar J.H. Rønnenkamp Maës. Forinden hun blev skuespiller var hun på kontor i Landsnævnet for Børneforsorg. Samtidig med kontorarbejdet læste hun til skuespiller hos Albert Luther og startede sin karriere på Odense Teater i 1942, hvor hun debuterede den 23. oktober som Ellen i "Skærmydsler" og senere den 9. december 1942 som Anne-Marie Ehinger i "Dunungen". Hun var knyttet til Odense Teater i sæsonerne 1942-1944, hvor hun spillede et betydeligt repertoire. Derefter kom hun til Det Kongelige Teaters elevskole 1944-1946 og fik sin debut på dette teater som den unge pige i Soya's "Stemmen" i 1946. Hun spillede siden bl.a. på Riddersalen, hvor hun i 1948 fik sit sceniske gennembrud som den invalide Laura i "Glasmenageriet" og var Natalja i "Natteherberget". Hun var tilknyttet Århus Teater 1963-1966 og havde større og mindre roller på de fleste teatre, bl.a. på Dansk Skolescene, ABC Teatret, Allescenen, Det Ny Teater, Folketeatret, Boldhus Teatret, Husets Teater, Det Danske Teater og Aalborg Teater. Hun spillede bl.a. roller fra arbejderkonen i Ernst Bruun Olsens "Bal i den borgelige" til den overflødige mor i Alan Ayckbourns "Glade jul". I årene 1990-93 medvirkede hun som Sidse Lugekone i "Nøddebo Præstegård" på Folketeatret. Hun huskes særligt for en ganske bestemt rolle på filmlærredet nemlig i debutfilmen ”Ditte Menneskebarn”, hvor hun senere endog blev inviteret til at overvære premieren i Amerika. I 1950'erne medvirkede hun i en række folkekomedier, blandt andet Morten Korch-film som "Mosekongen" og "De røde Heste". For sin filmrolle som den debile pige i "Himlen er blå" i 1954 fik hun en Bodil. I 1957 spillede hun med i den dansk/amerikanske film "Skarpe skud i Nyhavn". Senere fik hun i 1971 endnu en Bodil for bedste hovedrolle i "Det er nat med fru Knudsen". I 1975 havde Tove Maës en stor rolle som den midaldrende husmor i den komiske og kønspolitiske "Ta’ det som en mand, frue" og i 1983 blev det til den tredje Bodil for hovedrollen i filmen "Felix". Foruden film og teater optrådte Tove Maës også i revyer, kabaret og musicals. I april 1955 medvirkede hun i bl.a. i Cabaret Mon Coeur i Nimb, hvor værtsparret var Kate Rosén og Fritz Ruzicka. Tove Maës sang bl.a. en helt ny vise, der handlede om "Udvandringen fra Kongens Nytorv" på en melodi fra "Elverhøj". Desuden oplæste hun digte af Tove Ditlevsen samt Knud Pheiffers monolog om Paris. På TV-teatret spillede Tove Maës bl.a. den fordrukne lillesøster i Leif Panduros "Rundt om Selma" og hun var den naive fru byrådssekretær Lund i tv-serien "Matador". Tove Maës blev den 12. december 1942 gift på Odense Rådhus med skuespilleren Carl Ottosen. Parret blev skilt i 1948 og den 18. maj 1953 blev hun gift på Frederiksberg Rådhus med pressefotograf og pressesekretær Jesper Gottschalck, som hun fik sønnen Hans Henrik med i 1952.


Har medvirket i følgende 41 film:
Billet Mrk. (1946)Else Tiesen - kontordame
Ditte Menneskebarn (1946)Ditte
De pokkers unger (1947)Vera
I de lyse nætter (1948)Linda Strang
Mens porten var lukket (1948)Birgit
De røde heste - 1950 (1950)Bente Marie Munk - Munks datter
Mosekongen (1950)Hanne Sander - datter af Sander
Naalen (1951)Gudrun, laboratorieassistent
Fodboldpræsten (1951)Lilly
Det gamle guld (1951)Grethe Holm - pige hos Sværke
Himlen er blå (1954)Grete
Flintesønnerne (1956)Else Flint
Over alle grænser (1958)Hansen - klinikassistent
Sorte Shara - Alarm i Østersøen (1961)Postmester
Det stod i avisen (1962)Kvinde der sælger barnevogn
Bussen (1963)Sofie - telefonistinde
Jeg - en kvinde (1965)Sivs mor
Jeg - en elsker (1966)Patient
Gys og gæve tanter (1966)Bitten, sygeplejerske
Utro (1966) 
Jeg - en marki (1967)Vibeke Poulsen
Elsk din næste (1967)Spind Petra
Manden der tænkte ting (1969)Kassererske
Helle for Lykke (1969)Frue I huset
Tre slags kærlighed (1970)En ældre dame
Den røde rubin (1970)Maja
Det er nat med fru Knudsen (1971)Fru Knudsen
Præsten i Vejlby - 1972 (1972)Mette Hansen
Mig og Mafiaen (1973)Lilly - deres værtinde
Ta' det som en mand, frue (1975)Ellen Rasmussen
Gangsterens lærling (1976)Karen, psykiater
Hvem myrder hvem ? (1978) 
Historien om en moder (1979)Lærerinden
Felix (1982)Enkefru Maage
Sidste akt (1987)Esther
Hip Hip Hurra (1987)Søren Krøyers mor
Isolde (1989)Gammel kone
Dansen med Regitze (1989)Vera
Manden der ville være skyldig (1990)Adams mor
Bryllupsfotografen (1994)Daniels mor
Riget I (1994)Fru Zakariassen

Har medvirket i følgende 5 TV-serier:
En nøgle til ... ? (1970)Emma
Matador (1978-1982) 7 8 11 12 Lilli Lund
Familien Krahne (1982) 8
Dr. Dip (1990)Frk. Kjølhede, patient
Riget (1994) 2

Har medvirket i følgende 6 revyer:
A.B.C. revyerne 1950
Bristol Teatret 1972
Cirkusrevyen 1953
Fiffer-Revyen 1949
Marienlyst - Helsingør 1955
Nørrebros Teater 1948

Har lagt stemme til følgende 2 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Pinocchio - 1950 (1940)Feen
Trællenes børn (1980)

Har medvirket i følgende 2 udenlandske film:
Skarpe skud i Nyhavn (1957)
Daddy, Darling (1970)

Priser, legater m.m:
Bodil for Bedste kvindelige hovedrolle  i filmen Himlen er blå (1954)
Bodil for Bedste kvindelige hovedrolle  i filmen Det er nat med fru Knudsen (1971)
Bodil for Bedste kvindelige hovedrolle  i filmen Felix (1983)