Det var paa Rundetaarn
Lystspil. 26/12-1955
98 min. Sort/hvid. DVDVHS

Beskrivelse
Det er sommer og søndag og de 2 smukke søstre Johanne Hald (Anne Marie Juhl) og Grete Hald (Bodil Miller) cykler til Hornbæk for at bade. I en af skyskraberne på Bellahøj bor den pigeglade Landsretssagfører Viggo Hartsen (Kjeld Petersen) sammen med sin kone Kirsten (Bodil Steen), som er meget jaloux. Bølgerne gik højt aftenen i forvejen, hvad man ser et tydeligt bevis på. Et andet sted i byen, i et pulterkammer på loftet, finder vi sæsonarbejderen Lasse Larsen (Buster Larsen). Han bringer juletræer ud. Han er samtidig lidt af en plattenslager og altid på jagt efter nye ofre, som han kan snyde eller rulle. Hos Fru Hambro (Clara Østø) logerer de 2 musikere Hans Ramløse (Dirch Passer) og Poul Jensen (Ove Sprogøe). Der bliver telefoneret efter dem. De skal møde til prøve kl. 11 på deres arbejdsplads Restaurant "Rundetårn". Mens de 2 unge piger er ude at bade, kommer Lasse forbi. Han stjæler deres cykler med tasker og tøj. I en pung, fra en af taskerne, finder han en præmieobligation. Han dukker op på "Rundetårn", hvor han sælger obligatioene til Hans og Poul. Hos Hartsen er der stadig krig på kniven. Viggo har købt en ny bil og foreslår at de kører en tur op ad Strandvejen, men Kirsten kan ikke komme med. Hun skal til sin mors fødselsdag. Viggo lover at hente hende på tilbagevejen. Johanne og Grete, som nu kun har deres badetøj på, stopper en bil for at få et lift til København. Det er landsretssagføreren. De betror sig til ham og han gi'r dem sin adresse, hvis der er noget han kan hjælpe med. Uheldet vil, at han i et vejkryds passerer en Taxa med sin kone, Hun bemærker hans selskab. Da han ankommer til svigermoderen for at hente Kirsten, kommer det til et opgør, og han bliver smidt ud, Kirsten bli'r hos sin mor. Hans læser i avisen, at de har vundet den store gevinst på 200.000 kr. Samtidig opdager pigerne at deres obligation er udtrukket. De kan huske nummeret fordi det er Johannes fødselstal 29 9 1936 (2991 936). De henvender sig til damen (Asta Esper Hagen Andersen) i finanshovedkassen. Her forklarer de sagens sammenhæng, men hun kan ikke hjælpe dem, da obligationen er et ihændehaverpapir, hvilket vil sige, at den der kommer med den, kan få pengene udbetalt, medmindre at nogen kan bevise, at vedkommende ikke er den rette indehaver. Pigerne kommer i tanker om den venlige sagfører, så de henvender sig til ham for at be' om hjælp, Da Hans og Poul vil hæve deres gevinst, må de opgi' deres navn og adresse og aflevere obligationen, som de får en kvittering for. Pigerne får på en måde Hans og Pouls adresse og de tager ind til sagføreren igen. Han finder ud af, hvordan de kan komme i kontakt med Hans og Poul. Han tilbyder at ledsage dem til restaurant "Rundetårn". Her fortæller de Poul og Hans, at obligationen er deres, men Poul og Hans afviser dem. Selv om der står en obligation imellem dem, føler de sig alligevel meget tiltrukket af hinanden. Poul og Hans lider af samvittighedsnag, og opsøger pigerne næste dag, for at foreslå dem at dele pengene med dem. Men pigerne synes der er noget mugget ved det, og afviser det. Den dag pengene bliver udbetalt, mødes de ved Rundetårn, og på toppen af tårnet frier de til pigerne. Lasse er imellemtiden dukket op på Rundetårn. Han forsøger at stjæle pengene, men det lykkedes ikke for ham. Han når da lige at kaste tasken med pengene ud over kanten på Rundetårn, så den hægter sig fast på siden. Han bliver af Hans og Poul beordret til at hente den igen. Han betinger sig at han får en andel i pengene. Hans, Poul og pigerne indvilger i det og han kan nu få sin store drøm opfyldt: En dejlig frugtvogn, og alt ender som det skal. Det troede Viggo også, da Kirsten atter vendte hjem, men ak, så heldig var han ikke.
 


Medvirkende:
Dirch PasserHans Ramløse - musiker
Ove SprogøePoul Jensen - musiker
Clara ØstøFru Hammbro - pensionatværtinde
Kjeld PetersenViggo Hartsen - Landsretsagfører
Bodil SteenKirsten Hartsen - Landsretsagførerfrue
Lili HeglundKirstens mor
Karen BergFru Hald - enkefrue
Anne-Marie JuhlJohanne
Bodil MillerGrete
Ole MontyAage F.I. Duus - privatdetektiv
Buster LarsenLasse Larsen - sæsonarbejder
Sigrid Horne-RasmussenRengøringskone
Mogens BrandtDetektivbureauindehaver
Asta Esper AndersenDame i finanshovedkassen
Miskow MakwarthGrosserer Hejresen
Vivi SvendsenElisabeth Hejresen
Paul HagenIsbil-chauffør
Sejr Volmer-SørensenFortæller
Sven GyldmarkTurist på Rundetårn
Børge Hemmeshøj HansenTrykker på avisen

Kredits:
InstruktionPoul Bang
ManuskriptJohn Olsen
MusikSven Gyldmark
DekorationerOtto Lund
DekorationerJørgen Krogh
KopiJohan Ankerstjerne A/S
TonemesterGeorg Jensen
TonemesterJon Branner
ProduktionslederPoul Bang
DrejebogJohn Olsen
SangteksterVictor Skaarup
Make-upEdith Bonde
KlipEdith Nisted Nielsen
FotografAage Wiltrup
ProduktionsselskabSaga Studio
Instruktion assistentSolveig Ersgaard
Fotograf assistentJørgen Christian Jensen
UdlejningTeatrenes Films-Kontor A/S
ProducentJohn Olsen
Dialog bearbejdelsePaul Sarauw

Lokationer:
Arne Jacobsen Tankstation i Skovshoved
Bellahøjhusene
Benzintank ved Bellevue-Teatret
Georg Brandes hus
Helsingør Havn
Helsingør Station
Jernbanevej, Helsingør
Kronborg
Købmagergade 54, København
Nordre Strandvej, Ålsgårde
Regensen
Rundetårn
Strandvej ved Kystens Perle, Snekkersten

Iøvrigt:
I forbindelse med filmen, fortalte Buster Larsen til Sagaole:

En tidlig morgen blev vi kaldt ud på Saga. Det var forøvrigt min bryllupsmorgen, så jeg havde ikke sovet meget den nat. Nå, men da vi så kom ud på studiet, havde de bygget en nøjagtig kopi, af det øverste af Rundetårn, i 2 - 3 sals højde. Ove Sprogøe og Dirch Passer var der, og Anne Marie Juhl og Bodil Miller. Kjeld Petersen var der vist også den morgen. Så fortalte instruktøren Poul Bang, hvad det var han ville have os til, nemlig at springe ud fra toppen, og ned på nogle halmballer med en pressenning over. Det havde vi ikke meget lyst til, og Kjeld stod helt af. Og husk nu, det var min bryllupsmorgen. Poul Bang kikkede på os og udbrød: Her troede jeg det var mandfolk jeg havde med og gøre, og så er I ikke andet end en stor flok tøsedrenge. I det samme kom klippedamen Edith Nisted forbi. Poul Bang spurgte om hun ville være bange for og springe ud. Næh, svarede hun, det kunne til og med være sjovt. Så gik hun op, smak benene ud, og landede nok så nydeligt på pressenningen. Så stod vi lidt og kikkede på hinanden. Skulle vi virkelig være tøsedrenge. Resultatet blev, at vi sprang, og scenen kom i kassen. Senere viste det sig, at samme Edith Nisted havde været Sjællandsmester i udspring, og derfor havde Poul Bang allieret sig med hende, så hun rent tilfældig kunne komme forbi, hvis han nu skulle få vrøvl med tøsedrengene.



Der er ikke noget at sige til, at Anne-Marie Juhl og Bodil Miller blev ophidsede, da de måtte stå i flere timer på et dametoilet på Helsingør Banegård, fordi Buster Larsen havde stjålet deres tøj. Imidlertid må det retfærdigvis tilføjes, at Buster Larsen var ganske sagesløs. Sammen med de to unge smukke damer var han på filmoptagelse i Helsingør, hvor man filmede nogle scener til Saga's lystspil "Det var på Rundetaarn". I filmen stjæler Buster Larsen Bodil Millers og Anne-Marie Juhls kjoler, medens de er ude at bade - og der skulle denne dag optages en scene, hvor Buster Larsen kører af sted på en cykel med damernes tøj i sin cykelkurv. Anne Marie Juhl og Bodil Miller gik så ind på banegårdens dametoilet og tog deres kjoler af, og her blev de så nød til at opholde sig kun iført trusser og bh, medens Buster Larsen lånte deres tøj. - "Og så tar vi op langs kysten og filmer videre" råbte instruktøren, så snart scenen med Buster Larsen var taget.
Og af sted drog de alle, instruktør, fotograf, skuespiller og hele det tekniske personale og ikke én skænkede de indespærrede damer en tanke. Det var først flere timer senere man savnede dem - og i en fart sendte man en dame til Helsingør med deres tøj for at få dem befriet. Det var ikke blide ord der faldt, da Anne-Marie Juhl og Bodil Miller endelig slap ud af deres fængsel.



I forbindelse med filmen "Det var på Rundetaarn" nedlagde Kirkeministeriet forbud imod at Buster Larsen gik op i Rundetårn med den hensigt at begå selvmord, fordi han havde videresolgt en statsobligation, der viste sig at komme ud med 200.000 kr. Selv om det ikke var meningen at Buster Larsen skulle omsætte tanken til handling fandt Kirkeministeriet det uheldigt at der overhovedet blev talt om selvmord i forbindelse med et kirketårn. Derefter måtte Buster Larsens karakter lægges helt om i filmen, så han nu i stedet for at være en deprimeret selvmordskandidat optrådte som røver. I filmen følger Buster Larsen efter Dirch Passer og Ove Sprogøe, som er de heldige ejere af præmieobligationen og som efter at have hævet de 200.000 kr. går en tur op på Rundetårn med pengene i en mappe. Mellem Buster, Dirch og Ove opstår der en heftig diskussion om ejendomsretten til pengene og det ender med at Buster Larsen tiltvinger sig mappen og kaster den ud fra tårnet. Det er formentlig den eneste gang at Kirkeministeriet har haft indflydelse på handlingen i en dansk lystspilfilm.



En del af filmen "Det var paa Rundetaarn" udspilles i tårnet. Arbejdet med filmen gik planmæssigt indtil man nærmere sig tårnoptagelserne. For en ordens skyld spurgte man på Rådhuset om man måtte have lov, da tårnet sorterer under magistraten. - "Nej" svarede denne. En af stykkets personer skulle prøve at springe ud fra platformen. - "Det er farligt at inspirere til den slags", sagde kontorchef H.A. Colberg, som havde læst filmmanuskriptet grundigt igennem. Selv om historien ender lykkeligt fandt han at ideen var uheldig og desuden måtte man ikke glemme at Rundetaarn var et kirketårn. Gode råd var dyre for John Olsen. Han havde gjort et stort stykke arbejde som nødigt skulle være spildt og efter afslaget gjorde han sig tanker om hvordan han skulle komme videre. Skulle han opgive sin selvmordskandidat - eller skulle han måske finde et mere velegnet tårn.



20 jitterbugdansere fik deres filmdebut i Saga's lystspil "Det var paa Rundetaarn" og i samme film debuterede Dirch Passer og Ove Sprogøe som jitterbug-dansere. I filmen er der en scene, hvor Dirch Passer, der er trompetist i et orkester i danseetablissementet "Globus" (et opdigtet navn) pludselig får at vide, at hans præmieobligation er blevet udtrukket med 200.000 kr.. Han kaster trompeten fra sig og springer ud på dansegulvet, hvor han giver sin begejstring luft i en ekstatisk jitterbug. Både Ove Sprogøe og alle de dansende gæster bliver revet med af Dirch Passers livsglæde og et øjeblik efter er det hele én kogende jitterbug. Direktør Poul Bang havde forinden været til stede ved danmarksmesterskabet i jitterbug i "Karnappen" og havde ved den lejlighed udvalgt 10 af mesterskabsparrene, som blev engageret til at medvirke i filmen. Dirch Passer og Ove Sprogøe gik iøvrigt til jitterbug-undervisning hos en solodanser fra Det Kongelige Teater.



Saga Studio optog den 25. august 1955 nogle realistiske gadebilleder ved det rigtige tårn i Købmagergade. Optagelserne vakte stor interesse og der var flere gange tilløb til total trafikstandsning. I en af filmens meget dramatiske scener styrter en mand - Buster Larsen - udover gitteret på tårnets top. Før han for alvor falder lykkes det ham at klamre sig fast nogle minutter, og i mellemtiden er brandvæsenet kommet til og har spændt springsejl ud. Uindviede, der kom til netop i det øjeblik, da to tudende brandbiler kørte op ved tårnets fod, og 12 brandmænd styrtede ud, blev yderst forskrækkede, men et blik mod tårnets top, hvor kameraet snurrede overbeviste dem hurtigt om at det kun var film. Dagens anden optagelse var ret ualmindelig. På filmen skulle publikum se København med den ulykkeliges øjne i det øjeblik han hvirvler mod jorden. For at opnå det, lod man fra en galge på tårnets rækværk et snurrende kamera suse ned mod de ventende brandmænd. (Dagens Nyheder og Aftenbladet 26-08-1955)



Kjeld Petersen var flot kørende i filmen "Det var paa Rundetaarn", hvor han sidder bag rattet i en Chevrolet Bel Air cabriolet. Ret længe fik han imidlertid ikke lov til at beholde den. Efter at have udført rollen som landsretssagfører Hartsen - måtte han pænt aflevere den igen. Bilen var kun til låns.




Mange har gennem årene undret sig over hvorfor Kjeld Petersens bil henholdsvis er venstrestyret og højrestyret (i ganske få sekunder). Man har ganske givet helt bevidst måttet spejlvende optagelsen for at give biografgængerne det rette indtryk - at bilen kører nordpå ad Strandvejen. For i virkeligheden kører bilen mod København og folk med et lokalkendskab ville ellers for tydeligt kunne se - hvis billederne var vendt rigtigt - at han kører i den forkerte retning. I nogle af baggrundsbillederne ser man f.eks. at han har Øresund på bilens venstre side - og altså kører sydpå ad Strandvejen.


John Olsens brev til biografejerne:

"De kan tro - det er morsomt at færdes på SAGA STUDIO i disse dage, hvor Dirch Passer, Kjeld Petersen, Buster Larsen, Bodil Steen og Ove Sprogøe arbejder på "Det var paa Rundetaarn". Munden går på alle! -- Der er en snakken, råben, leen og latterhylen - så man ikke kan få ørenlyd - og ofte hører man derfor Poul Bang slå i bordet for at få fred - så han kan instruere og komme videre med dagens arbejde. Jeg har set alt, hvad der er optaget hidtil, - og jeg kan forsikre Dem for, at den film bestemt vil blive noget af det morsomste, vi endnu har set! --- Ja, jeg tror sågar, at den kommer til at slå alle Poul Bangs andre lystspil-rekorder i popularitet, - og det vil sige noget !! - Tænk på "Rekrut 67 Petersen", "Ved Kongelunden" og "I Kongens klæ'r". Da jeg selv har skrevet manuskripterne til disse tre sukcesser, og da jeg også har skrevet manuskriptet til "Det var paa Rundetaarn", - så ved jeg, hvad jeg taler om, --- og jeg lover Dem en fantastisk morsom film, - der foruden at være hylende grinagtig også vil blive vanvittig spændende."



Filmen gik på premierebiografen Saga fra 26. December 1955 til 28. Marts 1956.


Scenen, hvor sagfører Hartsen viser sin "Bel Air" frem er optaget ved opkørslen til de underjordiske garager overfor Ved Bellahøj 5.