Leif Feilberg
Født: 23-9-1930 i København
Død: 2-7-1976
Gravsted: Birkerød - Assistens og Søholm Kirkegård

Biografi
Leif Feilberg blev student i 1949 og tog HD i Regnskabsvæsen 1957. Han lærte fra 1950 filmfaget at kende hos Preben Philipsen, heraf 1950-56 i regnskabsafdelingen for import og eksport af film. I 1957 blev han knyttet til filmproduktion i Rialto Film og var 1958-60 konstitueret atelierchef på Palladium. I årene 1960-64 var han produktionschef i Rialto Film Hamburg og blev i 1965 direktør for Rialto Film i København. Han fulgte med som direktør da ASA filmstudierne blev overtaget af staten. Det var branchens mand der i 1973 rykkede ind i Filmhuset på Christianshavn, men også en respekteret skikkelse blandt yngre filmfolk og instituttets medarbejdere. Leif Feilberg nåede at tilbringe tre år i chefstolen som Erik Hauerslevs afløser. Tre stormfulde år, men også præget af stor fremgang for danske film under hans ledelse. Balladen om Thorsens Jesus-film og det politiske angreb som førte til nedlæggelsen af filminstituttets workshop følte han som personlige nederlag.


Har arbejdet med følgende 12 film:
Pigen i søgelyset (1959)Produktionsleder
Den sidste vinter (1960)Produktionsleder
Gymnasiepigen (1960)Produktionsleder
Tine (1964)Produktionsleder
Jensen længe leve (1965)Produktionsleder
Nu stiger den (1966)Produktion
Det er ikke appelsiner - Det er heste (1967)Produktion
Tre mand frem for en trold (1967)Produktion
Giv Gud en chance om søndagen (1970)Produktionsleder
Hej Stine! (1970)Produktionsleder
Revolutionen i vandkanten (1971)Produktionschef
Flugten - 1973 (1973)Produktionskonsulent