Ole Ishøy
Født: 16-6-1934 i København
Død: 17-6-1985
Gravsted: Mariebjerg Kirkegård - Gentofte (nedlagt)

Billede af Ole Ishøy
Biografi
Ole Ishøy, der var søn af Axel Rasmussen og hustru Inger Margrethe Ishøy, var elev af Agnes Rehni og blev uddannet på Privatteatrenes elevskole på Det ny Teater med afgang i 1957. Han deltog i Vasaseminarer og var på studierejser til Stockholm, London, Berlin og Paris, ligesom han efteruddannede sig på Statens Teaterskole. Han debuterede 3/2 1956 som Sebastian i "Helligtrekongersaften" på Folketeatret i København. Han havde engagementer på Andelsteatret, Illums turné, Odense Teater 1964-1968, Ålborg Teater, Gladsaxe Teater, Fiolteatret, Det ny Teater, Det Danske Teater og var i nogle år tilknyttet Folketeatret inden han blev free lance. På TV medvirkede han som Finn i "Frk. Mathilde" og som Frederik i "Pelikanen". Han havde filmroller bl.a. i "Ekko af et skud" og i flere udenlandske produktioner. Udover arbejde som skuespiller var han også instruktør og lærer ved elevskoler. Talrige forestillinger passerede gennem hans hænder, ligesom adskillige teater-genrer optog ham - fra revy til tragisk teater. Blandt hans sidste opgaver var iscenesættelsen af Bjarne Reuters "Det skøre land" for Fiolteatret og udførelsen af rollen som konferencier i den danske teaterversion af musicalen "Cabaret". Ole Ishøy blev gift med og skilt fra Birgit Ishøy, født Wagner.


Har medvirket i følgende 14 film:
Den kloge mand - 1956 (1956)Pensionær hos fru Fredheim
Far til fire og onkel Sofus (1957)Guitarspiller
De sjove år (1959)Høj, lys gangbeboer
Gymnasiepigen (1960)Mogens
Sømand i knibe (1960)Yngste løjtnant
Jetpiloter (1961)Flyverløjtnant i 793
Sorte Shara - Alarm i Østersøen (1961)Gustaf
Frøken Nitouche (1963)Tinsoldat for Corinna
Når enden er go' (1964)Museumsguide
Ekko af et skud (1970)Hans Agger, sognepræst
Far til fire i højt humør (1971)Salgschef
Takt og tone i himmelsengen (1972)Flammevolds nevø
Mig og Mafiaen (1973)'Klumpens' hjælper
Jeppe på bjerget (1981)Baron

Har medvirket i følgende 2 TV-serier:
En by i Provinsen (1977-1980) 4 Frederiksen
Krigsdøtre (1981) 5

Har medvirket i følgende 2 revyer:
Esbjerg Revyen 1977
Nykøbing Sj. Revyen 1964

Har medvirket i følgende 2 udenlandske film:
Affæren Christine Keeler (1963)
Den første kreds (1971)

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Hornbæk Revyen (1983)Instruktion