Gyda Hansen
Født: 7-2-1938 i København
Død: 20-8-2010 Mindebog
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Billede af Gyda Hansen
Biografi
Gyda Hansen var selvlært og debuterede allerede som 18-årig på Det Ny Teater i "Vores egen ø" af Leck Fischer på skolescenen. Sidst i 50erne og i begyndelsen af 60erne gjorde hun sig bemærket i en lang række Studenterrevyer. Efter revykomedien "Frihed er det bedste guld" i 1961 fik hun samme år sin professionelle debut i Riddersalens revy "På lemp'lige vilkår". Gennem mange år spillede hun derefter med i et utal af revyer. Hun medvirkede i Cirkusrevyen i 1962 og derefter gik det til revyscener rundt i landet - i Nykøbing S. 1963, Dronningmøllerevyen 1965, Louis Miehe-Renards sommerrevy "English Spoken" på Boldhus Teatret 1966, Nykøbing F. Revyen 1968, Sans Souci i Kolding 1969, Rottefælden i Svendborg 1971, Helsingør-Revyen 1974, Holstebrorevyen 1975, Helsingør-Revyen 1976, Cirkusrevyen 1977 og 1978, Nykøbing F.-Revyen 1979, Hamlet Revy i Helsingør - og med Judy Gringer i Skibby og på Allegade 10 Frederiksberg 1980 samt Limfjordsrevyen i 1981. I Cirkusrevyen 1977 optrådte hun med nummeret "Kærlighedskarrusellen" - en af Ekstra Bladets utallige sexbrevkasser. Hun var ligeledes med i en række lystspil, f.eks. spillede hun i 1976 på ABC-Teatret sammen med Jørgen Ryg i "Den grønne elevator". Gyda Hansen havde også roller i det dramatiske repertoire og havde engagementer på Folketeatret, Fiolteatret, Det Ny Teater, Ålborg Teater, ABC-Teatret, Amager Scenen og Alléscenen. Hun lavede også børneteater på Susanne Theills Børneteater og spillede klovn på Bakkens Friluftsscene, ligesom hun medvirkede i radio og TV. Gyda Hansen levede et til tider turbulent og svært liv. Hun havde personlige problemer med alkohol og var gennem 10 år helt borte fra scenerne. I 1995 gjorde hun comeback i Nørrebro Teaters opsætning af "Harry og kammertjeneren" og 1996 i revyen på Græsted Kro. Hun fik sin første filmrolle i 1963 og spillede siden bl.a. Kim Bodnias mor i den første Pusher-film. Hun havde sin sidste filmrolle i "Over gaden under vandet", der havde premiere i 2009. Det blev også til flere pladeindspilninger med gamle viser, bl.a. "Åhh Mathias" og "Andersen". I 2001 udgav hun bogen "Smil, din klovn" og i 2003 "Vi ses om lidt". Bøgerne og hendes liv dannede udgangspunkt for de mange foredrag, hun holdt rundt omkring i landet, hvilket hun fortsatte med indtil få måneder før sin død.


Har medvirket i følgende 23 film:
Frøken Nitouche (1963)Stuepige på teatret
Et døgn uden løgn (1963)Stuepige
Støv for alle pengene (1963)Kassedame
Sommer i Tyrol (1964)Lenerl - servitrice
5 mand og Rosa (1964)Ordstrøm - sygeplejerske
Flådens friske fyre (1965)Karen - Svends kæreste
Gys og gæve tanter (1966)Elsa
Søskende (1966)Luderen
Jeg er sgu min egen (1967)Pige på pigehjem
I den grønne skov (1968)Syngepige
Tænk på et tal (1969)Kvinde i hvid kittel
Familien Gyldenkål (1975)Ekspeditrice
Den korte sommer (1976)Servitrice
Skytten (1977)Fotograf
Krigernes børn (1979)Bondekone
Olsen-banden over alle bjerge (1981)Rengøringskone
Koks i kulissen (1983)Bibliotekar
Kærlighed uden stop (1989)Pige på bro
Manden der ville være skyldig (1990)Dame på kirkegård
Carlo og Ester (1994)Louise
Fede tider (1996)Købmandskone
Pusher (1996)Franks mor
Over gaden under vandet (2009)Sekretær

Har medvirket i følgende 9 TV-serier:
Huset på Christianshavn (1970-1977) afsnit nr: 83 Sekretær
En by i Provinsen (1977-1980) afsnit nr: 3 Lilly Clausen
Matador (1978-1982) afsnit nr: 3 Kvinde ved vælgermøde
Anthonsen (1984) afsnit nr: 4 5 Bordelmutter
Niels Klims underjordiske rejse (1984) afsnit nr: 1 Andet træ
Kirsebærhaven 89 (1990)Røde Erna
Bryggeren (1996-1997) afsnit nr: 4
Ved stillebækken (1999-2000) afsnit nr: 8 10 11 13 Karen
Lykke (2011-2012) afsnit nr: 3 Gammel dame

Har medvirket i følgende 14 revyer:
Cirkusrevyen 1962 1977 1978
Dronningmølle Revyen 1965
Græsted Revyen 1997
Gråsten revy 1969
Helsingør-Revyen 1974 1976
Holstebro-revyen 1975
Limfjordsrevyen 1981
Marielyst - Falster 1984
Marienlyst - Helsingør 1980
Nykøbing F. Revyen 1968 1979
Nykøbing Sj. Revyen 1963
Riddersalen 1961
Studenter foreningen - revyerne 1957 1958 1959 1960 1961
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1971

Har medvirket i følgende 1 julekalendere:
Alletiders julemand (1997,2007,2014)Fru Kristoffersen, rengøringsassistent

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Holstebro-revyen (1975)Tekst

Bøger om Gyda Hansen:
Smil, din klovn! af Gyda Hansen
Vi ses om lidt af Gyda Hansen