Benny Juhlin
Født: 9-9-1925 i København
Død: 7-1-2010 Mindebog
Gravsted: Brønshøj Kirkegård - Kbh

Billede af Benny Juhlin
Biografi
Benny Juhlin var oprindelig uddannet som både smed og skolelærer og havde allerede medvirket i en enkelt film, nemlig "Jeg elsker en anden", da han - efter at have læst hos Blanche Funch - i 1951 søgte ind på Det Kongelige Teaters elevskole og afsluttede uddannelsen 1953. Under elevtiden spillede han i småroller i "High Tor", "Richard III", "Bureauslaven" og "Pygmalion". Efter afgangsprøven blev han engageret til Aarhus Teater med debut som Fortinbras i "Hamlet". Han fik sin første store rolle som Hakon Jarl i Oehlenschlägers tragedie, opført 1957 i pavillonen i Haveselskabets Have. Han fik en række opgaver på Dansk Folkescene/Det Danske Teater under Tudlik Johansen, var med i opførelsen af fru Heibergs vaudeville "En søndag på Amager" på friluftscenen i Dragør og medvirkede i flere forestillinger på Ung turné, Ungdommens Teater, på Hvidovre Teater og på Scala (Nørrebros Teater) i Karen Marie Løwerts chefperiode. Indtil midten af 1950'erne var han hovedsageligt engageret ved provinsturneer. Han har aldrig haft de store roller, men er ofte set som betjent eller skolelærer. Benny Juhlin havde sit eget teater - Intim-Scenen i 1957. Han dublerede og overtog rollen som Larry i musical'en "Arm i arm" på Det Ny Scala 14 dage efter premieren. I TV-serien "Matador" medvirkede han som præst. Hans sidste filmrolle var som senil mand i "Trækfugle" fra 1991. Han beskæftigede sig meget med amatørteater som instruktør og pædagog i dramatik.


Har medvirket i følgende 27 film:
Jeg elsker en anden (1946) 
I kongens klær (1954)Restaurationsgæst i Nyhavn
Blændværk (1955)Arbejder ved havnen
Far til fire i byen (1956)Skolelærer
Tag til marked i Fjordby (1957)Betjent
Baronessen fra benzintanken (1960)Gæst ved Annes fødselsdag
Reptilicus (1961)Oberst i flyvevåbnet
Støvsugerbanden (1963)Pakhusarbejder
Dronningens vagtmester (1963)Olav, svensk dragon
Støv for alle pengene (1963)Betjent på Strøget
5 mand og Rosa (1964)Betjent
Jeg - en elsker (1966)Bartender
Nu stiger den (1966)Hushovmester
Min søsters børn (1966)Notatskrivende på politistationen
Der var engang en krig (1966)Lærer
Pigen og greven (1966)Gæst ved høstfesten
Nyhavns glade gutter - (Onkel Joakims hemmelighed) (1967)Bartender
Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet (1967)Ung mand
Mig og min lillebror (1967)Eriksen, ministersekretær
Det var en lørdag aften (1968)Betjent
Min søsters børn vælter byen (1968)Absalon
Ta' lidt solskin (1969)Kvindens mand
Mazurka på sengekanten (1970)Betjent
Romantik på sengekanten (1973) 
Lille spejl (1978) 
Mord i mørket (1986)Frandsen, kriminalassistent
Trækfugle (2001)Senil mand

Har medvirket i følgende 6 TV-serier:
Henry (1973)
En by i Provinsen (1977-1980) afsnit nr: 2 3 4 11 Vagthavende
Matador (1978-1982) afsnit nr: 6 18 Præst
Station 13 (1988-1989) afsnit nr: 6 Præst
Landsbyen (1991-1996) afsnit nr: 13 Nielsen, kunde
Hotellet (2000-2002) afsnit nr: 45 Pensionist